Skolebørn udsat for trusler, kvælertag og overfald: De sagde, de ville slå min dreng ihjel

Flere forældre til børn i 2. klasse på Gødvadskolen i Silkeborg har fået nok.

De står nu frem og fortæller, at deres børn i otteårsalderen i halvandet år løbende er blevet udsat for fysisk og psykisk mobning af andre jævnaldrende elever, når de færdes i og omkring skolen.

- Mit barn har været udsat for dødstrusler, kvælertag flere gange og det, jeg vil kalde decideret overfald, fortæller Camilla Agerbo, forælder til barn på Gødvadskolen.

Og andre forældre deler lignende fortællinger.

- Han har fået at vide, at han vil blive slået ihjel, imens han ligger og sover. At der er nogen, der vil bryde ind og gøre ham ondt, fortæller Jeannette Fisker, forælder til barn på Gødvadskolen.

Forældrene pointerer flere gange, at de ønsker en folkeskole, som kan rumme børn med forskellige grader af udfordringer. Men de mener, at inklusionstankegangen i dette tilfælde er gået for vidt.

- Jeg tænker, der absolut skal være plads til alle. Der hvor det kammer over er, når det er på bekostning af de andre børns trivsel, siger Jeannette Fisker.

TV2 Østjylland har fået adgang til mails, aula-korrespondancer og mødereferater og søgt aktindsigt i dialogen mellem Gødvadskolen og Silkeborg Kommune.

Her fremgår det, at forældrene i hvert fald 25 forskellige gange har gjort ledelsen opmærksom på problemerne med at få inkluderet en række elever, uden det går ud over de andres trivsel.

Derfor har en række af børnene lavet det, de kalder ”murvagt”.

- Når man kan se, at der er optrin til, at nogen bliver overfaldet, så har de murvagt, hvor man på skift sørger for at passe på den pågældende person, fortæller Nadja Klauber, forælder til barn på Gødvadskolen.

Herunder fortæller et af børnene med sløret stemme, hvordan han føler sig overfaldet af et andet barn, og hvordan børnene har ”murvagt”.

Forældrene er utilfredse med ledelsens håndtering. 

Og det er da også de voksne på skolen og ikke børnene, der har ansvaret for at løse udfordringerne, mener Red Barnet.

- Det er slet ikke børnenes ansvar at skulle klare det selv. Det kan være med til at skabe en stress, når de har behov for at stå på vagt for hinanden, og derfor er der nogle voksne, der skal træde ind, så det ikke er børnene, der skal være muren, siger Naja Kinch Sohn, Seniorrådgiver, Red Barnet.

Fra glad barn til mistrivsel

Det er ikke bare oplevelserne med fysisk og psykisk mobning, som går forældrene på. 

De kan, mener de, se, hvordan, halvandet år med mislykket inklusion af nogle børn har skabt mistrivsel i klassen.

- Min søn har ændret adfærd. Han er påvirket af at begå sig i et utrygt miljø til dagligt, og det fylder enormt meget i familien, fortæller Camilla Agerbo.

 Jeannette Fisker har samme oplevelse.

- Da han startede i skole, var han en livsglad dreng, men så bemærkede jeg en ændring, og det har siden været en nedadgående spiral, fortæller hun.

Og det er med at få udfordringerne løst, pointerer Red Barnet. For fysisk og psykisk mobning kan, ifølge organisationen, have vidtrækkende konsekvenser i et barneliv.

- Her og nu kan det betyde, at man udvikler en mistillid over for de børn, man er sammen med. Det kan også gå ud over ens selvværd. Og på lang sigt kan det sætte sig i kroppen og gøre, at man måske ikke tør være sammen med andre mennesker, fortæller Naja Kinch Sohn.

TV2 Østjylland har også fået en lydfil, hvor et af børnene selv giver udtryk for, hvordan episoderne med fysisk og psykisk vold påvirker. 

- Jeg har ikke lyst til at blive ved med det her. Jeg gider ikke overleve hele skolen med det her, fortæller en af børnene til sine forældre efter en episode. 

Føler sig negligeret

I korrespondance mellem forældre og Gødvadskolens ledelse fremgår det, at ledelsen lover at reagere på forældrenes opråb, men efter halvandet års problemer er det, ifølge forældrene, langtfra tilfredsstillende.

- Jeg føler faktisk ikke, de tager det seriøst, siger Nadja Klauber.

Fokus er, ifølge forældrene, i overhængende grad på de børn, det ikke lykkes med at inkludere, og næsten ikke de børn, som oplever den fysiske og psykiske mobning.

- Jeg mangler til tider at blive anerkendt i, at mit barn har været udsat for noget meget voldsomt, siger Jeannette Fisker.

Når inklusion ikke lykkes

Forældrene har ikke et bud på, hvordan skolen præcis skal løse udfordringerne, men er alle enige om, at det skal være trygt for alle klassens børn at gå i skole.

Skoleforsker, Andreas Rasch-Christensen er enig i, at prisen for inklusion kan blive for høj, hvis de udfordrede børn bliver marginaliseret eller at de andre elever ender med udfordringer fagligt og socialt. 

- Så er prisen for inklusion selvfølgelig for høj, mener Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse. 

Nu håber forældrene, at der bliver iværksat endnu flere tiltag, som kan genskabe trivslen i 2. klasse. Men vores nuværende inklusionsform, den får dumpekarakter.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man på et langt højere plan kiggede på alvoren bag, den her inklusionsform, man har, siger Nadja Klauber.

Ledelsen på Gødvadskolen er blevet forelagt kritikken, men ønsker ikke at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar.

TV2 Østjylland har via skolen rakt ud til forældrene til de børn, som angiveligt skulle stå bag den fysiske og psykiske mobning. 

Ingen af disse forældre har givet lyd fra sig.