VILD VIDEO: Motorcyklist overser opbremsning og kører galt

Bo Bergers bilkamera fangede onsdag et vildt øjeblik, der tydeligt viser, hvor galt det kan gå, når man er uopmærksom i trafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Her går det helt galt for en motorcyklist på landevejen ved Kongensbro nord for Silkeborg.

Bilisten Bo Berger har delt en video på sin Facebook-side, der på dramatisk vis tydeliggør, hvorfor du altid skal være opmærksom, når du bevæger dig rundt i trafikken.

På videoen, der er optaget onsdag eftermiddag (se den øverst på siden), overser en motorcyklist en forankørende bil, som bremser op på Århusvej i Kongensbro nord for Silkeborg.

Jeg når nærmest ikke at opdage uheldet, men hører kun braget. Jeg kan dog bagefter se i mit bakspejl, at motorcyklisten heldigvis rejser sig op igen.
Bo Berger, bilist

Kort efter kører motorcyklisten op i bilen og vælter rundt.

- Jeg når nærmest ikke at opdage uheldet, men hører kun braget. Jeg kan dog bagefter se i mit bagspejl, at motorcyklisten heldigvis rejser sig op igen, siger Bo Berger til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Hvordan kan bilister og cyklister få et bedre forhold til hinanden på landevejene? Cykelklubber vil gerne gøre deres for det, og en kørelærer har sine bud. Indslaget er fra den 5. februar. 

Oplever det tit i trafikken

Det er bilkameraet i hans bil, der har optaget videoen, som bilisten mener er et godt eksempel på, hvad der sker, når du er uopmærksomhed.

Noget som Bo Berger ofte oplever i trafikken.

- Man skal virkelig passe på og være opmærksom. Måske kiggede motorcyklisten ud over vandet, personen overser i hvert fald, at bilen foran pludselig bremser, fortæller Bo Berger.

Midt- og Vestjyllands Politi var ikke involveret i uheldet, som ikke er blevet anmeldt. Det formodes derfor, at personen på motorcyklen ikke er kommet noget alvorligt til.

Men det er tydeligt at se, at der som minimum skete store materielle skader.

Noget af det farligste

Og politiet vil gerne benytte lejligheden til at advare mod de farlige situationer, der kan opstå blandt andet, når der er dårlige vejrforhold på grund af vand på kørebanen.

Sammen med uopmærksomhed, er for høj hastighed og spirituskørsel de tre største årsager til ulykker i trafikken, lyder det fra lederen af færdselsafdelingen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Det er et stort problem med den megen vand på vejene, og mange overser de mørke vandpytter. Det er farligt. Sne overser vi ikke så let.
Henrik Glintborg, leder færdselsafdelingen, Midt- og Vestjyllands Politi

- Den egentlig årsag til langt de fleste ulykker er uopmærksomhed af en eller anden art. Så gør for høj hastighed det ofte værre, siger lederen Henrik Glintborg til TV2 ØSTJYLLAND.

I det konkrete tilfælde fra Kongensbro har færdselslederen flere gode bud på, hvorfor det gik galt.

Flere uheld for tiden

- Motorcyklisten har ansvaret og skal køre efter forholdene. Den har formentlig ikke holdt den fornødne afstand til forankørende og har muligvis også kørt for stærkt, siger Henrik Glintborg.

For tiden ses flere uheld end normalt på grund af de store mængder regn, der er kommet.

Politiet oplever alt for mange bilister, der ikke kører efter forholdene.

- Det er et stort problem med den megen vand på vejene, og mange overser de mørke vandpytter. Det er farligt. Sne overser vi ikke så let, forklarer Henrik Glintborg.

VIDEO: Det er ikke kun i trafikken, at der kæmpes med vandmængderne. De skaber også store udfordringer for en husejer i Lystrup ved Aarhus. Se hvorfor i indslaget fra den 19. februar her. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her