Skøn video: Landsby samler ind og giver el-cykel til dagplejemor

Dagplejemoren i Stjær kan komme vidt omkring på den el-cykel, som hele byen har samlet ind til

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange bække små gør en stor å. I Stjær by nær Galten har flere af de knap 1000 indbyggere samlet ind til en el-cykel til lokale dagpleje.

Det er forældrene, der har oprettet en forældrestøttegruppe for at samle penge ind til dagplejen. I den lokale dagligvareforretning har de stillet indsamlingsbøsser. Forældrene har også skaffet sponsorer til cyklen, der koster cirka 20.000 kroner.

På el-cyklen kan dagplejemoren have fire børn med, og det betyder, de får set lidt af hvert.

- Det har børnene meget glæde af. Vi kommer længere omkring end deres små ben kan klare, siger Ruth Schmidt, dagplejemor i Stjær

Det betyder, dagplejemoren kan besøge den lokale landmand eller se på maskiner i grusgraven sammen med børnene.

- Vi kan kun sige tak til alle de lokale i byen, der har støttet op om det, siger Ruth Schmidt.

Du kan se mere om det i videoen øverst på siden, der er lavet af Palle Hansen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her