Regeringen vil lempe dyrevelfærdsloven: På grænsen til dyrplageri, mener dyrlæge
Regeringen lægger op til at lempe dyrevelfærdsloven, så det bliver lettere at udsætte heste og kvæg som naturplejere af større arealer. Men det er på grænsen til dyrplageri, lyder det fra dyrlæge.
Står det til regeringen skal dyrevelfærdsloven ændres.
De vil lempe reglerne for, hvor ofte man skal tilse dyr og passe dem i forhold til foder, husning og vanding, når det kommer til dyr, der lever i naturnationalparker. Det skal gøre, så dyrene kan leve med så lidt menneskelig indblanding som muligt.
Men Jens Kristoffersen, som er dyrlæge i Knebel, er bekymret for regeringens forslag.
- Jeg er bekymret for, at man betragter dyr, der er spærret inde bag et hegn som vilde dyr, for det er de ikke, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
- Der vil altid kunne komme sygdom, og derfor vil hyppigheden af tilsyn jo betyde, hvor lang tid et dyr er nødt til at lide, inden man gør noget ved det.
Regeringens forslag om at ændre dyrevelfærdsloven:
- Som dyrevelfærdsloven er lige nu, er der særlige krav til alle der holder dyr.
- Man skal omsorgsfuldt passe på dem og sørge for foder, husning og vanding.
- Så er der krav til, at man har tilsyn med sine dyr en gang om dagen - dog skal græssende dyr kun tilses jævnligt.
- Fremover skal det - hvis ændringerne til loven vedtages - være muligt for ministeren på området at dispensere for de to paragraffer, når det altså gælder dyr, der lever i naturnationalparker, så de kan leve med så lidt menneskelig indblanding som muligt.
Frygter blåstempling af vanrøgt
Dyrene, der skal sættes ud i de kommende naturnationalparker, indebærer blandt andet heste og køer. De skal medvirke til at forbedre biodiversiteten i området.
Vi har tilsyn med større pattedyr, som vi har tætte relationer til. Men den grænse er jo ikke en grundlov, men noget vi kulturelt har sat os for.
Jens Kristoffersen har tidligere kritiseret måden, hvorpå man laver 'rewilding' - som man for eksempel gør i Nationalpark Mols Bjerge.
- Det er dyr, som vi holder bag hegn, ligesom vi gør med dyr i dyrehaver og zoologiske haver. Og så har vi en moralsk og juridisk forpligtelse til at sørge for, at de har det godt, siger han.
Derfor frygter han, at en lempelse af dyrevelfærdsloven, som regeringen lægger op til, vil blive en blåstempling af vanrøgt.
- Der er et voldsomt stort potentiale for at dyrene lider overlast.
Vi fører heller ikke tilsyn med myrer
Men hos Naturhistorisk Museum, som har hestene i Mols Bjerge, ser man tværtimod perspektiver i at ændre loven.
- Måske skulle vi tillade en smule vild natur en gang imellem og lade det få lov til at få nogle steder også i Danmark, siger Bo Skaarup, direktør ved Naturhistorisk museum, til TV2 ØSTJYLLAND.
Han mener bestemt ikke, at ændringen af dyrevelfærdsloven er en blåstempling af vanrøgt.
- Vi har jo for eksempel ikke tilsyn med myrer. Vi har ikke tilsyn med fuglene. Vi har tilsyn med større pattedyr, som vi har tætte relationer til. Men den grænse er jo ikke en grundlov, men noget vi kulturelt har sat os for, siger han.
Ekstraordinær indsats er nødvendig
Ifølge Socialdemokratiets Miljøordfører Mette Gjerskov er det nødvendigt med lempelser i dyrevelfærdsloven, hvis vi vil øge biodiversiteten i den danske natur.
- Vi står midt i en natur- og biodiversitetskrise, og vi er simpelthen nødt til at gøre en helt ekstraordinær indsats for naturen, og det vil vi jo gøre med de her kæmpe store naturnationalparker, hvor vi har brug for, at der kommer nogle græssende dyr ud, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
- Men det skal være nogle robuste og hårdføre dyr, som kan tåle at gå ude hele året, og som selvfølgelig skal passes og plejes som dyr nu skal.
Men hvorfor skal det gå ud over hestene, at vi vil have mere vild natur?
- Jeg vil gerne understrege, at der ikke er nogle dyr, der skal sulte, når vi holder dem bag hegn. Der er det vores ansvar som mennesker at passe på dem. Og der bliver også passet på dyrene i de nye naturnationalparker, siger Mette Gjerskov.
- Men de kommer jo til at gå på enorme områder, hvor det meget mere er det, der passer til deres naturlige liv. Og når det er hårdføre racer, som kan holde til noget, så tror vi på, at det nok skal komme til at fungere.
Dyrene kommer ikke til at sulte
Og det er blandt andet praktik, der ligger til grund for, at regeringen vil lempe på kravene til hyppige tilsyn, når det kommer til dyr i naturnationalparker.
- Et dagligt tilsyn kan være vanskeligt i en stor naturnationalpark, hvor du faktisk skal lede efter dem for at finde dem, fordi de har så meget plads. Så handler det om, at vi ikke skal fodre dem om vinteren. Det er meningen, at de skal græsse og spise grene og gøre alt det, som heste nu gør.
Mette Gjerskov mener heller ikke, at ændringen blåstempler vanrøgt, og hun pointerer, at hvis der opstår en situation, hvor der ikke er nok mad til alle heste, så vil der blive grebet ind.
- Vi skal ikke have dyr til at gå og sulte. Vigtigt er det for os at have dyr ude i naturen, men de skal ikke sulte.
Lovforslaget har været i høring og forventes at blive behandlet af folketinget i løbet af foråret 2021.
