Sigtet for drabsforsøg

Skød med jagtgevær efter ægtepar i personbil

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Google Maps

En 21-årig mand fra Balle bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Manden er sigtet for drabsforsøg mod 25-årig kvinde og en 29-årig mand fra Aarhus.

Ifølge Østjyllands Politi skete drabsforsøget natten til søndag klokken 00.40 ved indkørslen til en motocossbane på Hornbjergvej i Hornslet.

- Ægteparret havde aftalt med en person, at skulle mødes ved motocrossbanen. Da de kom frem, blev der skudt mod deres bil med et jagtgevær, siger politikommissær Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ingen personer blev ramt af skuddene, men ægteparret skyndte sig umiddelbart efter at køre væk fra stedet.

Senere søndag anholdt Østjyllands Politi en 27-årig mand i sagen, som nu er blevet varetægtsfængslet.

- Vi er nu ved at efterforske sagen for at finde frem til motivet. Vi har en indikation om, hvad det kan være, siger politikommissær Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Grundlovsforhøret mod den 21-årige mand foregår - ligesom ved den 27-årige - med lukkede døre.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her