Omdiskuteret vandflyver blåstemples: "En la la-løsning", mener direktør

30 daglige operationer og en godkendelse til at flyve fra Københavns Havn til Aarhus Havn frem til 2027.

Sådan lyder den tilladelse, som Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune mandag aften har givet til firmaet Nordic Seaplanes, der ejer den røde vandflyver, der i hverdagen flyver over hovedstaden vestpå.

Siden 2016 har vandflyveren fløjet mellem Aarhus og København på under en time og med stor succes, hvis man kigger på antallet af passagerer. Men alt har ikke været lige nemt for firmaet.

Nordic Seaplanes har i flere år kæmpet ivrigt med Københavns Kommune om at få en miljøgodkendelse, der skal sikre, at firmaet forsat kan flyve fra havnen i hovedstaden. Den kom for et par måneder siden, og derfor stemte et flertal mandag aften for en godkendelse på syv år.

Læs også:

Vandflyveren får et år mere - men usikkerheden fortsætter

- Vi har stemt ja, fordi Nordic Seaplanes i lang tid har efterspurgt de faste rammer for, at deres virksomhed kan fungere. Før har vi kun givet dispensationer, men nu ligger der en miljøgodkendelse, og det har vi så sagt ja til, så der kommer en sikkerhed omkring projektet, siger Marcus Vesterager, Socialdemokratiet, til TV 2 Lorry.

En la la-løsning

Det har været en hård kamp for vandflyveren fra første dag, og flere gange har man været tæt på at kaste håndklædet i ringen på grund af den manglende miljøgodkendelse og usikkerhed omkring firmaets fremtid.

Læs også:

Vandflyveren mellem Aarhus og København er truet

For direktør i Nordic Seaplanes, Lasse Rungholm, kan det godt kaldes en sejr, at man får en forlænget tilladelse - men det er stadig med en vis malurt i bægeret, fortæller han til TV 2 Lorry.

- Det er vigtigt, at vi får lov til at fortsætte. Vi var dog stillet en 11-årig godkendelse i udsigt, så det er lidt en la la-løsning med de syv år, fordi vi skal investere mellem 40 og 45 millioner kroner i en flyvemaskine mere og en hangar, siger han.

- En flyver mere koster 30 millioner kroner, men vi har også brug for noget bedre infrastruktur med en ordentlig hangar i Aarhus til 10-15 millioner kroner. Det er lige at stramme den, for de investeringer kræver altså en længere horisont end syv år, siger Lasse Rungholm

- Så nu skal vi lige tænke os grundigt om, hvad vi gør, siger Lasse Rungholm til TV 2 Lorry.

Læs også:

Vandflyver-ejer har overskud: Vi vil have et fly mere

Ifølge Marcus Vesterager fra Socialdemokratiet er en syv år den helt rigtige længde.

- Vi syntes at 11 år, som den oprindelige indstilling lød på, var for lang tid, og så havde vi mulighed for at forholde os til den nuværende kommuneplan fra 2015 og sige, at det i stedet blev en syvårig godkendelse, siger Marcus Vesterager (S).

Usikkerheden forsvinder 

Københavns Kommune afviste i første omgang Nordic Seaplanes ansøgning om at flyve permanent fra kajen ved Nordre Tolbod 29 tæt på Langelinje, hvor vandflyveren har holdt til siden starten for tre år siden. I stedet blev vandflyverfirmaet tildelt en kort, midlertidig flyveperiode med udløb den 27. marts 2020.

I starten af maj sendte vandflyverfirmaet en ny og denne gang mere gennemarbejdet ansøgning afsted til kommunen. Siden da har Center for Miljøbeskyttelse i Københavns Kommune arbejdet uafbrudt på sagen, der også har været forbi Trafik- Bygge, og Boligstyrelsen, som er VVM-myndighed på sagen.

Læs også:

Skoleelever skal få øjnene op for naturvidenskab: - Det bliver efterspurgt i fremtiden

For et par måneder siden modtog Nordic Seaplanes så endelig en miljøgodkendelse, og dermed var sandsynligheden for en længere tilladelse øget markant. Vandflyverfirmaet modtog en lignende tilladelse af Aarhus Kommune i 2017.

- Den nye tilladelse betyder, at der kommer klarhed over, hvor lang tid vandflyveren er her. Usikkerheden, som der har været meget af før, forsvinder, og det er godt, at vi ikke længere skal komme med den ene dispensation efter den anden, siger Marcus Vesterager (S).

Kritik fra naboer

Siden vandflyveren første gang lettede fra bølgen blå og til i dag, har beboere fra Langelinie Allé gentagne gange klaget over lugt af dieselos fra vandflyveren.

På den baggrund har Center for Miljøbeskyttelse og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foretaget flere målinger, som dog ikke kar kunnet bekræfte, at der var tale om en kraftig eller væsentlig lugtpåvirkning.

Derfor har Center for Miljøbeskyttelse vurderet, at der ikke er konstateret en væsentlig gene for beboerne, som giver anledning til at meddele afslag på miljøgodkendelsen, som det lyder i indstillingen til politikerne.

I alt har fire personer eller beboerforeninger skrevet kritiske høringssvar, inden fristen udløb den 26. august.

- Jeg kan godt forstå naboernes frygt for øget os og larm, men det vi kan se på miljøgodkendelsen er, at det ikke er et problem, og det er det, vi som politikere må forholde os til, når vi skal træffe beslutningen, siger Marcus Vesterager (S).

Undlod at stemme

Radikale Venstre undlod at stemme mandag aften, og gruppeformand Mette Annelie Rasmussen forklarer det med, at partiet gerne havde set flere undersøgelser, før godkendelsen blev givet.

- Vi ville gerne have haft undersøgt, om det var muligt at placere vandflyveren et andet sted, hvor den ikke giver mange mennesker støj- og luftgener. Og der spurgte vi om muligheden for at undersøge, om der er et andet sted, der er mere passende og giver den samme service, men uden at give så mange gener for borgerne.

- Det var ikke et spørgsmål, om vi skulle have flyveren eller ej. Vi er sådan set for vandflyveren. Det handler bare mere om, at den skal placeres det rigtige sted, siger Mette Annelie Rasmussen til TV 2 Lorry.