Fokus på håndhygiejne har gjort håndvaske til en mangelvare

Hos Kjellerup VVS oplever man en stor efterspørgsel efter udendørs håndvaske til skoler og daginstitutioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kjellerup VVS har travlt med at installere håndvaske. Foto: Alexandra Lund Lysgaard
Af Katrine Rønnow Holler og Sofus Sten Hansen
I samarbejde med TV MIDTVEST

God håndhygiejne er vigtig for at undgå at blive smittet med coronavirus.

Det øgede fokus på god håndhygiejne har skabt mangel på håndsprit og nu også håndvaske.

De sidste to uger har seks mand knoklet hos Kjellerup VVS i Silkeborg for at samle vaskestativer til skoler og daginstitutioner. VVS-virksomheden har allerede sat omkring 15 vaske op.

- Normalt er vi jo ude og renovere huse, lægge gulvvarme og skifte systemer, så det er lidt anderledes, siger Dan Topp, der er servicechef hos Kjellerup VVS.

Faktisk har efterspørgslen været så stor, at Kjellerup VVS i Silkeborg har haft problemer med at skaffe alle de håndvaske, de skal montere.

Der er corona-vaskeepidemi, så der skal sættes vaske op i hele Danmark.
Dan Topp, servicechef hos Kjellerup VVS.

Skoler og daginstitutioner vil have ekstra håndvaske

Ifølge VVS-virksomheden er stålvaske en mangelvare lige nu, som er svære at drive op.

- Der er corona-vaskeepidemi, så der skal sættes vaske op i hele Danmark, og mange kollegaer arbejder med at montere dem. Vaskene har været meget efterspurgte, så vi har måtte tænke kreativt, fortæller Dan Topp.

I dag modtog virksomheden 50 vaske fra Holland, og arbejdet med at samle og montere vasker blev genoptaget.

VIDEO: Der er travlt ved håndvasken på de østjyske skoler for tiden. Men det øgede fokus på god håndhygiejne på grund af coronavirus er kommet for at blive. Det mener Silkeborg Kommune, som nu laver flere permanente vaske og vandhaner til skolebørnene. Fra den 28. april.

Én af virksomhedens kunder er Silkeborg Kommune, der har besluttet at investere i ekstra håndvaske til skoler og daginstitutioner i stor stil.

I Silkeborg Kommune er der sat ekstra udendørs håndvaske op på 21 skoler og 14 daginstitutioner.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her