Efterlysning: Nu skal hundehvalpen Oswald hjem
Det er næsten to uger siden, at den lille yorkshireterrier Oswald blev brutalt røvet fra sin ejer, som var ude at lufte den i Lunden i Horsens.
Der er udlovet en dusør, som faktisk er højere end hundens pris. Uden at det har givet spor af hunden.
Lotte Loft, hundefrisør og hjemmehjælper, står bag dagens eftersøgning i Horsens.
Inderst inde er hun ikke sikker på, at Oswald bliver fundet. Men den lille gruppe vil ikke give op.
- Hvis vi skal have Oswald hjem, så er det nok held, der skal til, siger Lotte Loft til TV SYD.
- Vi er bundulykkelige over, at vi har mistet en hund. At nogen kan finde på at slå folk ned og hugge en hundehvalp, siger hun.
Lotte Loft kunne leve med, at en eller anden ringer og siger, at Oswald har det godt.
- Jeg synes, det er for fejt overfor ham at give op nu. Hvis han sidder i et bur og venter på, at vi kommer og henter ham, så kommer vi, siger hun.
Den ni uger gamle hundehvalp Oswald blev i slutningen af juni røvet i parken Lunden i Horsens, og siden har der ikke været spor efter den.
Der er udlovet en dusør på 12.000 kr. i sagen.
SÅDAN UNDGÅR DU AT KØBE EN STJÅLET HUND
I skal ikke bare mødes på halvvejen. Det er nemlig vigtigt, at du ser, hvordan den har boet, ser moderen og ved, at den har haft gode forhold og ikke er vokset op i en hundefabrik.
2 - Tjek ID-nummeret
Bed sælger om at fremvise ID-papiret, hvor oplysningerne om hunden og ejeren skal stemme overens med virkeligheden. Det er vigtigt. For på papiret står et ID-nummer, der passer til chipnummeret eller øremærkningen. Nummeret står i øret på hunden. Chipnummeret sættes ind under huden i hundens øre, når den er otte uger gammel.
3- Se sundhedsbogen
Tjek også hundens sundhedsbog. Den skal sælger have med, så du ved, at den er sund og rask. Hvis ejeren ikke har de her ting, så bør dine alarmklokker ringe.
Kilde: tv2.dk