Dette efterår kan blive det vådeste nogensinde i Danmark

Der er allerede faldet 300 millimeter regn siden i sommer, og vi er kun 27 millimeter fra ny nedbørsrekord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det har regnet massivt i oktober og indtil videre ser det ud til at fortsætte i november. Foto: 24-7news
Af Jens Ringgård Christiansen
I samarbejde med tv2.dk

Det har regnet utrolig meget i dette efterår.

Vi har set langvarigt silende regn, som har ført til oversvømmemede åer, og der har været skybrud med oversvømmede gader.

I september og oktober faldt der henholdsvis 130 og 129 millimeter regn. Det normale er 73 og 76 millimeter.

Vi er halvvejs gennem november, som indtil nu har budt på 41 millimeter. Normalt falder der 79 millimeter, hvilket gør måneden til den mest nedbørrige i Danmark.

Nedbør i efteråret. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Samlet for hele efteråret er vi nået op på 300 millimeter regn. Det er 72 millimeter mere end det normale, så der er næsten kommet en måneds mere regn dette efterår, end der plejer.

Rekorden er fra 1967, hvor der samlet faldt 327 millimeter. Den rekord nærmer vi os yderligere i dag, hvor der ventes at falde 10 til 15 millimeter regn i gennemsnit over landet.

Prognose af regn for lørdag den 16. november. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Der står flere regnvejr i kø til at ramme Danmark i næste uge, så rekorden fra 1967 kan måske stå for fald. Nedenstående prognose viser, at der ventes omkring 30 millimeter regn i Jylland og cirka 20 til Øerne i løbet af de næste syv dage.

Prognose af regn frem til fredag den 22. november. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her