Fire råd til at tale med dit barn om krigen i Ukraine
Mange børn har adgang til smartphones og kan blive "bombarderet med information". Derfor bør man tale med sit barn om krigen, siger familievejleder.
De fleste synes nok, at krig er uhyggeligt. Men er man kun seks år gammel, kan det være direkte angstprovokerende.
Torsdag er mediebilledet fyldt til bristepunktet med billeder af russiske troppers invasion af Ukraine.
Men allerede da Rusland kun raslede med sablen, modtog børnetelefonen flere opkald fra børn, der var bekymrede for konflikten mod øst.
Læs også:
Derfor er det også vigtigt, at man som forælder taler med sit barn om konflikten, mener Sofie Münster, der er familievejleder og stifter af foreningen Nordic Parenting.
- Det kan være helt vildt skræmmende for børn. De kan godt fornemme, at her er der noget, de voksne går rigtig meget op i. Og så kan de forestille sig alle mulige ting, som ikke har hold i virkeligheden, siger hun til TV 2.
Sådan taler du med dit barn om krigen
- Vent ikke, til dit barn kommer til dig.
- Tag udgangspunkt i, hvad dit barn allerede ved.
- Lyv ikke, men tilpas budskabet til dit barns alder.
- Forsøg ikke at minimere dit barns frygt.
Hun påpeger, at mange børn har adgang til smartphones og dermed kan blive "bombarderet med information", ligesom rygter hurtigt kan sprede sig på sociale medier.
Det understreger kun behøvet for at tale med sine børn om krigen - og det giver Sofie Münster fire råd til her.
1) Vent ikke, til dit barn opsøger dig
Ifølge Sofie Münster skal man hellere før end senere tage en snak med sit barn om krigen i Ukraine.
Faktisk er det en god idé selv at tage initiativ til samtalen, frem for at vente på at barnet selv spørger ind til konflikten.
På den måde er det nemlig bedre rustet til at sortere i strømmen af information, forklarer familievejlederen.
- Vi ved ikke, hvad de kan komme til at se af skræmmende billeder lige nu. Men fortæller en voksen dem, hvad der sker, bliver de meget mindre skræmt.
2) Start med, hvad dit barn allerede ved
Det er en god idé at starte med at spørge nysgerrigt ind til, hvad barnet allerede har hørt.
På den måde har man nemlig et naturligt sted at starte snakken. Og samtidig bør man tage udgangspunkt i sit barns alder og udviklingsniveau.
Går barnet i skolens mindste klasser, kan man for eksempel sige: "Ja, det er rigtigt, at der sker nogle grimme ting. Men vi er i sikkerhed, og jeg passer altid på dig", foreslår Sofie Münster.
- Er det et større barn, ville jeg sige noget i stil med: "Det, der sker, er uhyggeligt. Mennesker bliver såret, og nogle bliver endda dræbt. Men der er heldigvis folk, der hjælper, og i Danmark er vi i sikkerhed", siger familievejlederen.
3) Lad være med at lyve
Selv for voksne kan virkeligheden være ubehagelig, og det vil de fleste gerne skåne børn for.
Men ifølge familievejlederen er det vigtigt, at man ikke tyer til hvide løgne.
Små børn skal naturligvis ikke have hele sandheden om, hvor mange der er døde, og hvor meget der er sprunget i luften.
Skal et barn omsætte den bemærkning, kan det hurtigt komme til at tænke, om soldater så også kan komme til at skyde et fly ned i Danmark.
Men siger man for eksempel, at soldater er "kommet til" at skyde et fly ned, kan det hurtigt blive misforstået, siger Sofie Münster.
- Skal et barn omsætte den bemærkning, kan det hurtigt komme til at tænke, om soldater så også kan komme til at skyde et fly ned i Danmark.
4) Minimer ikke dit barns frygt
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at man ikke forsøger at "minimere" sit barns frygt.
Selvom det kan være nærliggende at sige, at barnet ikke skal være bange, er det ifølge Sofie Münster en dårlig idé.
Børns frygt er nemlig reel og forsvinder ikke bare. I stedet skal den mødes og anerkendes.
- Man kan sige noget i stil med: "Jeg kan godt forstå, du har det sådan. Det er virkelig svært at forstå, sådan har jeg det også", siger Sofie Münster.
