Han har båret på en hemmelighed, siden han var barn - nu åbner han op for første gang
Jacob Haugaard, som har boet i Aarhus, er flere gange flygtet ind i alkoholens rus. Nu åbner han op om det barndomstraume, han er flygtet fra.
Han kalder det selv en flugt ud i troldeskoven.
Det sted, hvor rusen fra alkoholen eller stofferne tog over. Hvor det blev selvdestruktivt og farligt. En tåget tilstand eller en måde at forsvinde.
De mange ture i troldeskoven blev kamufleret bag farverige jakkesæt, jokes og sceneshows. Nøgen eller i kvindetøj. Det var "hammer hammer fedt".
Jacob Haugaard har en alsidig profil. Han er musiker, komiker, kunstner og lidt ved et tilfælde tidligere folketingsmedlem – og så har han senest været med i 'Vild med dans'.
Læs også:
Det er ikke nogen hemmelighed, at den 69-årige entertainer ofte er flygtet ind i en verden af alkohol og stoffer. Men det har været en hemmelighed indtil nu, at flugten skyldes, han blev misbrugt af en slægtning som barn.
Det åbner Jacob Haugaard nu op om for første gang i portrætprogrammet 'Tosse-Jacob' på TV 2 Charlie.
Her fortæller han om det, der skete, når han på egen hånd tog på den årlige tre måneders sommerferie til Færøerne.
Der hvor troldeskovens første træer blev sået og begyndte at vokse.
Sommer på Færøerne
Jacob Haugaard er født på Færøerne i 1952. Hans mor var derfra, og hans far var en dansk tømrer. Allerede mens han var lille, flyttede de til Risskov i udkanten af Aarhus med hans storebror og lillesøster. Her hjalp de nære familiemedlemmer hinanden, når der var brug for det.
Jacob Haugaard beskriver sig selv som en tragisk dreng. Han var bange for at falde i søvn og ikke vågne igen. Familien var ifølge hans ord dysfunktionel, og det betød, han tidligt vidste, hvad der skulle til for at skabe den gode stemning.
Tilknytningen til Færøerne forblev. For hver sommer blev søskendeflokken sendt derop i tre måneder. Her boede de hos mormoren og kom tæt på familien og naturen.
Men det var også i det idylliske grønne bjerglandskab, der skete noget – det værst tænkelige – som gentog sig år efter år.
Der var en slægtning, der kom alt for tæt på Jacob Haugaard.
Og det var ikke kun i sommerferien. Han besøgte også den lille familie i Aarhus og puttede ofte børnene. Faktisk husker Jacob Haugaard det som om, han altid har gjort det.
Og det fik stor betydning for den retning, hans liv tog. For Jacob Haugaard husker et tidligt behov for at forsvinde. Og det gjorde det nødvendigt for ham at konfrontere krænkeren senere i livet.
Allerede da han som 12-årige fik fjernet mandler, blev han bedøvet med æter. Jacob Haugaard genkendte navnet fra en flaske hjemme i haveskabet. Så snart han fik mulighed for det, var han i haveskabet på jagt efter rusen.
- Jeg var helt vild med at forsvinde ud i galakserne eller ud i tågerne – jeg ville gerne væk, fortæller han.
Hans søster oplevede også tidligt Jacob Haugaards fascination af rusen, da han kun var 13-14 år. Allerede lige efter hans konfirmation, da han sammen med sin søster havde fået en charterferie til Mallorca af forældrene, mærkede hun, hvordan han var, når han gav slip.
Han var fuld hver dag og sov med en to liters vindunk ved sin side, som han tømte. Han gav omgange på baren, og alle de penge, der skulle bruges til mad og fornøjelser, havde han brugt på alkohol.
Og det var ikke kun, når han var påvirket, at der var gang i ham.
Jacob Haugaard havde svært ved at koncentrere sig i skolen, og han dumpede de fleste fag. Alligevel fik han lov til at starte på HF. Men også her brugte han mere tid på druk og stoffer end i klasseværelset. Han festede i Aarhus og spillede musik.
- Vi var på LSD en hel weekend, hvor vi sov i Guds hånd. Det var en leg med døden. Det var det lille selvmord, vi lavede hver aften i årevis, fortæller han.
- Jeg var rablende skør. Jeg gik i byen i Aarhus og vågnede i Grækenland. Det var mig, der var king of the road, fortæller han.
Jacob Haugaards festlige facon og skæve sangtekster tiltræk opmærksomhed – også fra de helt rette.
Han lærte et par akkorder og begyndte at skrive sangtekster. En producer fik øje på Jacob Haugaards potentiale og tilbød ham en pladekontrakt med ét krav: Han skulle stille alkoholen på hylden.
Jacob Haugaard skrev sangtekster om sin bistandshjælp, om ufaglærte småjobs og at bo i en husvogn, han selv havde bygget, og han havde succes med forskellige bands.
Og nede blandt publikum – til en af koncerterne – stod én, der skulle få stor betydning for hans liv.
Hun var lige den slags kvinde, han altid havde været interesseret i. Bramfri og selvstændig. Ikke typen, der skulle hjælpes over gaden.
- Det er sjældent, man møder én, hvor man tænker: "Dét er hende".
Ilse Wilmot, som hun hed, boede i en forstad til Aarhus med sine to børn, hvoraf én havde muskelsvind. Hun kendte intet til Jacob Haugaards rygte i Aarhus som "Tosse-Jacob".
Deres energiniveauer matchede, og forelskelsen var stor. De blev kærester, og hans tilværelse blev mere stabil.
Jacob Haugaard var stadig kvartalsdranker. Nogle gange forsvandt han to-tre uger.
Men familielivet voksede på ham. Han gik på arbejde for at tjene penge til dem og kunne pludselig se et formål. De giftede sig i 1982.
- Da jeg havde kendt hende et stykke tid, gik jeg ikke imod opløsning, jeg gik imod noget, der lignede noget, fortæller han.
Jacob Haugaard lagde alkoholen på hylden. Men det blev kun for en tid.
Midt i den konforme hverdag opstod en ny mulighed.
Østjyllands Radio satte i 1984 Jacob Haugaard op med Finn Nørbygaard – en ung, ukendt skolelærer. En rolig mand. Det nye makkerpar skulle lave sketches til lytterne. Og lytterne elskede deres jokes. Når Jacob Haugaard holdt i kø i lyskrydsene i Aarhus, kunne han høre fra de nedrullede vinduer omkring, at alle bilisterne lyttede til dem i radioen og grinte i kor.
Succesen sendte makkerparret i fjernsynet, og det betød, hans drøm om at blive berømt lykkedes.
I samme periode blev Ilse Wilmot gravid og ventede parrets søn, Karl Frederik. Men Jacob Haugaard begyndte at søge ud i troldeskoven igen. Efter fem år som ædru drak Jacob Haugaard sig fuld for første gang til en fest. Og flere gange fulgte efter.
Samtidig var der konstant bud efter makkerparret Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard. De blev hyret til at lave en spillefilm.
Det krævede et manus og dermed hårdt arbejde for de uerfarne komikere. Men det hårde arbejde gav pote, og deres første film, 'Jydekompagniet', blev en kæmpe succes. Det betød, at reklamebranchen fik øjnene op for de to, der begyndte at lave Squash-reklamer – som blev stort. Derefter gik der ikke lang tid, før film nummer to blev sat i værk.
Der var ikke det, de to ikke kunne.
De arbejdede i døgndrift uden pauser. Og pludselig blev det nok for Jacob Haugaard. Han afsluttede samarbejdet med Finn Nørbygaard og sagde stop.
For traumet fra hans barndom trængte sig på. Og nu skulle han tage fat i det.
Hemmeligheden
Alle de somre Jacob Haugaard havde tilbragt på Færøerne som barn gemte på en hemmelighed.
Han tror selv, det er foregået siden, han var helt spæd, men han kan ikke huske det.
En slægtning – som familien ofte var i kontakt med både i Danmark og på Færøerne – forgreb sig på Jacob Haugaard.
- Vi var deroppe i tre måneder uden mine forældre, så der havde han frit spil med mig. Så var jeg hans kæreste, kan man sige. Han voldtager mig ikke, men det er en form for petting hele tiden, fortæller han.
Han forsøgte at fortælle sin mor det, men det afviste hun.
Du tog det første kys fra mig.
Samtidig sad det dybt i Jacob Haugaard, hvad hans far havde lært ham. Nemlig at det var en "uskik at delagtiggøre andre i sine dårligdomme", som han udtrykker det.
Jacob Haugaards krænker fortsatte i mange år. Og da Jacob Haugaard fyldte 12 år, stoppede han.
- Jeg er bøsse, til jeg er 12 år. Så synes den her færøske mand, at jeg er for gammel.
Jacob Haugaard husker det som om, det var en slags rus kombineret med frygt. Han var så ung og vidste derfor ikke, hvad der foregik, eller hvad der var rigtigt og forkert.
- Jeg kunne godt lide ham. Jeg følte, jeg blev svigtet, fortæller han.
Det betød også, at Jacob Haugaard ikke følte, han var noget værd. Det fik ham til at bevæge sig ind i det, han kalder troldeskoven, hvor han blev vild.
Han blev skeptisk overfor verden og ubevidst mistænksom overfor dem, han mødte.
Og selvom Jacob Haugaard forsøgte at flygte, blev traumet ved med at indhente ham. Derfor blev han nødt til at gøre op med det.
24 timer på Færøerne
Hans kone, Ilse Wilmot, opfordrede ham i 1989 til at konfrontere den mand, der begik overgreb på ham i hans barndom. Jacob Haugaard tog opfordringen til sig og rejste til Færøerne med det ene formål at få konfronteret krænkeren og få lettet sit hjerte.
- Jeg har tit tænkt på at slå ham ihjel. Det var et under, jeg ikke gjorde sådan noget, fortæller han.
Jacob Haugaard opsøgte krænkeren i hans hus, hvor han konfronterede ham:
- Du tog det første kys fra mig, du tog alt det, der skulle være spændende for en dreng, sagde Jacob til ham.
Til hans store overraskelse forsvarede krænkeren sig med, at det heller ikke havde været nemt for ham, husker Jacob Haugaard.
Piller du ved den dominobrik, er der 50 andre der vælter.
Det var slet ikke den reaktion, han havde forventet. Han stod tilbage med en følelse af, at nu havde han sagt det, han skulle sige. Der var ikke mere at hente. Derfor gik han igen.
Jacob Haugaard var kun 24 timer på Færøerne, og mens han fik snaps med sine grandfætre, fortalte han, hvorfor han egentlig var kommet. De reagerede helt anderledes, end han havde forventet. De begyndte at grine helt vildt.
- Det er det moment, der redder mig, for du skal være en overlever. Du skal ikke være et offer. Der er ingen mennesker, der gider et offer.
Men konfrontationen og den vigtige reaktion gav ikke den ro i sjælen, Jacob Haugaard var kommet for. Den fik derimod det hele til at falde fra hinanden.
- Så vælter alle brikkerne. Piller du ved den dominobrik, er der 50 andre der vælter, og piller du ved den incestbrik, er der 50 andre, der følger og så videre, fortæller han.
Det allerede eksisterende alkoholmisbrug blev kun værre. Han var fast tilbage på ølvognen igen, og denne gang kunne han ikke styre uden om afgørende konsekvenser. For denne gang kunne det koste ham ægteskabet til Ilse Wilmot.
Jacob Haugaards alkoholforbrug voksede i takt med, at han mistede kontrollen.
Han blev mere og mere pinlig for dem, der var tættest på ham. En aften hvor han skulle optræde, var han helt fra den – beruset og usammenhængende. En mand kom hen til ham og sagde: ”Gå hjem. Du er pinlig Jacob”. Det fik Jacob Haugaard til at løbe grædende ud ad døren.
På hjemmefronten var Ilse Wilmots grænse også ved at være nået. Deres yngste søn begyndte at stamme, når Jacob Haugaard var fuld. Jacob Haugaard blev vildere, og han ville faktisk også selv gerne af med familien på nogle tidspunkter. Han væltede rundt til fester, og han var Ilse Wilmot utro.
- Hun var dybt ulykkelig, fortæller Jacob Haugaard.
Og en dag fik hun nok.
Hun tog nemlig Jacob Haugaard i at ville lære deres fem-årige søn og en legekammerat at drikke øl.
I ren desperation sagde hun til Jacob Haugaard, at hun havde fundet en anden. Det var ikke sandt, men nødvendigt.
Hans verden væltede omkring ham.
- Det var ligesom, hun sparkede mig i hovedet. Jeg røg lige i hullet. Så var der ikke noget ved livet mere, siger han.
Ilse Wilmot var færdig med ham, og hendes sidste råd til ham var at kontakte anonyme alkoholikere.
Han bad hende om en sidste tjeneste – at køre ham til behandlingscentret på Falster hos Anonyme Alkoholikere.
Der blev han de næste seks uger, til han var udmattet og ædru.
Det betød også, at Ilse Wilmot var klar til at give ham en chance mere.
- De første par år som ædru vil jeg ikke ønske for min værste fjende. Jeg var i syv sind med, hvad det hele drejede sig om.
Noget af det, Jacob Haugaard virkelig savnede ved at være beruset, da han blev ædru, var følelsen af at være skør.
Jeg har ikke optaget en plads på den lukkede afdeling. Det kunne ligeså godt have endt sådan.
Men det er blevet nemmere med tiden. Han har altid alkohol i hjemmet, så han kan servere det for gæster – for bare fordi han ikke kan drikke, betyder det ikke, at andre ikke skal.
Det er en måde at holde sig ædru på, føler han. Den ærlighed, han er stået frem med i forhold til sit alkoholmisbrug, har hjulpet andre i samme situation – og nogle gange har det været ham, der har ringet til folk, der var på et sidespor, for at få dem til at indse det.
I dag er det 29 år siden, han ramte bunden. Og Jacob Haugaard har ikke rørt alkohol siden.
Jacob Haugaard står op om morgenen, barberer sig og lægger sin dyne pænt hver eneste dag. Det er selvdisciplinen, han holder fast i. Det er vigtigt med rutinerne og kontrasterne til misbrugstilværelsen. Han slipper ikke sig selv af syne, som han siger. Særligt AA-møderne med andre ligesindede gør det nemmere at undvære alkoholen.
Han ved nu, at misbruget er roden til alt ondt. Han kan først tage sig af familien, ægteskabet til Ilse, arbejdet og relationerne, når han ikke drikker.
Ilse Wilmot sidder ved roret som hans manager og styrer hans kalender, kontrakter og hvilke jobs, han skal lave – for der er fortsat gang i karrieren.
- Jeg er stadig lidt dagspatient hos Ilse. Jeg kan godt lide at betragte min familie som institution, hvor jeg er, og så får de en masse goder ud af mig, fortæller han.
Konfrontationen på Færøerne har gjort, at han ikke længere behøver at drukne dæmonerne.
- Jeg har ikke optaget en plads på den lukkede afdeling. Det kunne ligeså godt have endt sådan, fortæller han.
Jacob Haugaard har fundet en vej ud af troldeskovens mørke.
Krænkeren, der er omtalt i artiklen, er afgået ved døden.
Se dokumentaren 'Tosse-Jacob' tirsdag 20.45 på TV 2 Charlie eller TV 2 PLAY.
