Nanna troede, hun var kommet ud af hjemløshed, da hun fik beskeden
Blot 14 dage efter Nanna endelig havde fået en plads på et forsorgshjem, landede den værst tænkelige besked i e-boks.
Hun havde altid hadet at tjekke sin eboks, for der stod jo aldrig noget godt derinde. Men denne gang var det endnu værre at logge ind.
Hun vidste godt, at beskeden fra Kriminalforsorgen ville komme.
Den var uundgåelig, men virkelig ubelejlig.
For i beskeden stod der, at hun skulle afsone 30 dages fængsel med fodlænke om godt 14 dage.
19-årige Nanna Kjær var forberedt, men havde ikke regnet med, at indkaldelsen til afsoningen ville komme så hurtigt.
Mister eftertragtet værelse med støtte
TV 2 møder Nanna Kjær på hendes værelse i Aarhus blot få dage efter, hun modtog beskeden om fodlænken.
Hun sidder på en spisebordsstol på det helt nye værelse, hun kun har boet på i godt to uger.
Der er flytterod omkring hende. Tøj, sko, energidrikke og kanelsnegle i en pose ligger spredt på gulvet.
Lejligheden, der har to værelser, toilet og køkken, deler hun med en anden ung kvinde.
Den er nemlig en del af UngeIndsatsen i Aarhus, der er et midlertidigt forsorgshjem til unge mellem 18 og 30 år, der er hjemløse eller i risiko for hjemløshed.
Og et værelse som i UngeIndsatsen havde Nanna Kjær længe ventet på.
Men det er også et værelse, som hun nu mister, fordi hun skal afsone med fodlænke, hvilket ikke må foregå på værelset i UngeIndsatsen.
En tung bagage
Inden Nanna Kjær fik en plads på UngeIndsatsen, kan man roligt sige, at hun levede et liv, der ikke ligner de fleste teenageres liv.
For med en opvækst præget af mobning, svigt, løgn, afvisning, skoleskift, anbringelser, dårlige kærester og misbrug, har hun haft en tung bagage med ind i voksenlivet.
Særligt relationen til moren har voldt mange konflikter, føler Nanna Kjær.
Det hele startede, da faren forlod dem. Her gik det skævt, og Nanna Kjær og hendes tre år yngre lillebror kom i plejefamilie i en periode.
Nanna kom også i specialklasse, men da den lukkede, blev hun i stedet sendt på kostskole.
Her begyndte Nanna Kjær at blive mere og mere utilpasset. Hun stak af fra kostskolen flere gange og ville egentlig bare helst hjem og være. Men det kunne ikke lade sig gøre.
Det skabte en stor vrede i Nanna Kjær.
- Hold kæft, jeg har skrevet mange grimme beskeder til mor, fordi jeg har været så sur, skuffet og ked af det, siger Nanna Kjær, der dog i dag ser tingene lidt mere nuanceret.
- Men altså, hun kæmper alt, hvad hun kan for at gøre det bedste for mig og min lillebror.
- Jeg gik bare amok på ham, ikke?
Nanna Kjær har lidt svært ved at huske præcist, hvornår overfaldet skete og forklarer det med, at hun på det tidspunkt havde et misbrug af ecstasy.
- Var det i 2021? Eller var det i 2022? Nej, det var i efteråret 2021, regner hun sig til sidst frem til.
På dette tidspunkt var hendes liv kaotisk, og hun skiftevis boede på opholdssted og sofasurfede. Hendes 20-årige kæreste boede på forsorgshjemmet Skjoldbo i Esbjerg, men Nanna Kjær måtte ikke opholde sig der, fordi hun kun var 17 år.
Men det gjorde hun alligevel.
Og den aften i oktober havde Nanna Kjær og kæresten taget stoffer. De havde haft en fest på deres trip, men pludselig slap stofferne op, og virkningen forsvandt.
De blev uvenner og begyndte at råbe ad hinanden. En pædagog hørte dem og afbrød dem.
Nanna Kjær blev bedt om at forlade forsorgshjemmet, og der “slog det klik”, fortæller hun.
- Jeg gik bare amok på ham, ikke? Fordi han tog fat i mig, siger hun og forklarer, at hun sparkede ham og bed ham i hånden, da hun oplevede, at han pacificerede hende ved at lægge hende på maven og holde hende nede.
Nanna Kjær fortæller, at hun følte, hun ikke kunne få luft, og at det var derfor, hun bed.
Episoden blev anmeldt til politiet, og nogle måneder senere var Nanna Kjær i retten, hvor hun fik en betinget dom for grov vold.
Smidt på gaden
Det betød, at hun fyldte 18 år og blev myndig med en plet på straffeattesten. Og på dagen hun gjorde det, blev hun smidt ud fra sit daværende opholdssted.
Hun startede derfor voksenlivet som officielt hjemløs, indtil hun godt tre måneder senere fik en lejlighed af kommunen.
Det varede dog ikke længe, før der igen opstod problemer i Nanna Kjærs liv. For Nanna Kjær kunne ikke betale sin husleje og blev derfor smidt på gaden.
Endnu engang stod Nanna Kjær uden tag over hovedet. Og denne gang følte hun, at alle muligheder for at komme på forsorgshjem, sofasurfe eller tage hjem til noget familie var udtømte i hjembyen Esbjerg.
Hun pakkede derfor sine vigtigste ejendele og tog toget mod Aarhus.
Et hjemløse-liv
En sen februaraften ringede Nanna Kjær på dørklokken ind til Kirkens Korshærs UngNat.
Hun havde ingen andre muligheder, så alternativet var at sove på gaden i vinterkulden.
At få en seng at sove i betød meget, men det var bestemt ikke en holdbar løsning. For på UngNat kunne man først blive lukket ind om aftenen, hvorefter man skulle forlade stedet næste morgen.
- Det var sådan et rigtig hjemløse-liv. Det var forfærdeligt, fortæller Nanna Kjær.
For at få varmen og få tiden til at gå kørte Nanna Kjær ofte i tog mellem Aarhus og Esbjerg. Ellers sad hun i storcenteret Bruuns Galleri.
Det stod på i et par måneder, indtil hun fik et af de eftertragtede værelser i UngeIndsatsen.
UngeIndsatsen
Hos UngeIndsatsen tilbyder de den unge følgende:
Udredning eller planlægning: Sammen med dig bliver vi klogere på, hvad der skal til for, at du får endnu bedre styr på dit liv
Social træning og støtte til det at bo alene
Koordinering: Du får tildelt en case manager, som sammen med dig, skaber overblik og koordinerer i forhold til andre indsatser
Brobygning: Vi kan være bindeled og bisidder f.eks. til møder med din sagsbehandler, og vi kan hjælpe dig med at finde rundt i det kommunale system.
Indhentet af fortiden
Nanna Kjær husker tydeligt den første nat på sit nye værelse. For det var nemlig første nat i lang tid, at hun sov i en rigtig seng.
- Jeg sov så godt, siger Nanna Kjær og tilføjer:
- Stedet gav mig ro, tryghed, og jeg følte, jeg fik hjælp.
Men Nanna Kjær nåede hverken at indrette sig eller generelt bare falde til rette, før fortiden indhentede hende.
Hun havde ikke overholdt de betingelser, der var i den betingede dom på to år, som hun fik for episoden med pædagogen.
Hun havde kort tid forinden været i retten for anden gang, fordi hun ikke mødte op til de samtaler, hun skulle have med Kriminalforsorgen hver 14. dag.
Og det var et krav i den betingede dom for, at hun skulle undgå fængsling.
Men Nanna Kjær fortæller, at det var svært for hende at overholde betingelserne.
Hun havde op gennem barndommen og teenageårene opbygget en stor foragt for “systemet”, som hun ikke følte - og stadig ikke føler - ville hende det godt.
- De spænder kun ben for mig. Hvad skal jeg bruge dem til?, siger Nanna Kjær og skærer sagsbehandlere, kontaktpersoner, opholdssteder, jobcenter, kriminalforsorgen og meget andet over en kam.
For for hende er systemet én samlet masse, der har svigtet hende.
Hun oplevede ikke, at samtalerne med Kriminalforsorgen “gav hende noget”.
- Det var bare at sidde og snakke om min fortid, der ikke hjalp mig til noget. Det var bare ligegyldigt, fortæller Nanna Kjær, der dog startede med at komme til samtalerne, men efter noget tid ikke kunne magte at møde op.
- Jeg havde ikke overskud til det, og jeg kunne ikke rumme det i mit hoved.
Det forklarede hun i retten og måtte tage konsekvensen deraf.
Et skridt frem og to tilbage
Den betingede dom blev omstødt til 30 dages ubetinget fængsel, der dog skulle afsones med fodlænke.
Fodlænken blev sat på 8. maj, og selve straffen er ikke så slem for Nanna Kjær. Men at hun ikke kunne afsone den på sit nye værelse i Aarhus er et problem.
Hun kunne heller ikke afsone de 30 dage hos sin mor, far, mormor eller onkel. I stedet afsoner hun nu dommen hos nogle venner i Sønderjylland.
Langt væk fra de kommunale medarbejdere på UngeIndsatsen og det personale, som hun netop var begyndt at opbygge en relation til.
- Det føles som at tage et skridt frem og to tilbage, fortæller Nanna Kjær, der må opgive sit værelse og sin plads på UngeIndsatsen og vende tilbage og skrive sig på venteliste, når afsoningen er overstået.
- Og så kan det være, at der er en plads.
Tilbage til hjemløse-livet
I dag har Nanna haft fodlænken på i godt en uge. Og det er gået fint, fortæller hun.
Men de 30 dage skal bare overstås, så hun kan komme tilbage til Aarhus og søge om igen at få en plads på UngeIndsatsen.
Men det er langt fra sikkert, at hun kan rykke direkte tilbage på sit værelse eller et af de andre værelser.
Og hvis ikke der er det, så forventer hun at skulle tilbage og overnatte på UngNat i Aarhus.
Drømmer om at køre landevejene tynde
Selvom hun kun havde boet ved UngeIndsatsen i godt to uger, havde hun allerede fået hjælp til at planlægge sin uddannelsesfremtid.
Men den plan bliver også besværliggjort af fodlænken.
- Jeg skulle have været til en samtale på et uddannelsessted i juni, men det kan jeg ikke få udgang til, fordi jeg ikke kan nå at komme frem og tilbage inden for tidsrammen, fortæller Nanna Kjær.
Drømmen er at blive uddannet lastbilchauffør.
- Det, tror jeg, er et hyggeligt job. Og så er det sejt. At være pige og køre lastbil, siger Nanna Kjær.
Og hun er ikke i tvivl om, at hvis vi kigger 10 år frem, så sidder hun i styrehuset på en stor lastbil og kører landevejene tynde, inden hun kan vende hjem til sin egen lejlighed.
Det er drømmen.
UngeIndsatsen: - Nanna er stadig velkommen
TV 2 har talt med afdelingsleder ved UngeIndsatsen, Conny Windfeldt.
Hun fortæller, at hun i samråd med politiet for år tilbage tog beslutningen om, at man ikke kan afsone straf i UngeIndsatsen på trods af, at man har folkeregisteradresse der.
Først og fremmest handler det om hensynet til de andre beboere, men også af hensyn til politiets arbejde med tilsyn i afsoningsperioden.
Men hun fortæller, at Nanna Kjær altid er velkommen til at vende tilbage til UngeIndsatsen, hvor hun kan søge om en plads. Derudover kan hun få den samme kontaktperson, som hun havde før, mens hun venter på at få en plads.
Det er ikke muligt for Conny Windfeldt at sige noget om, hvorvidt der vil være en ledig plads, når Nanna har endt afsoning.
Men hun fortæller, at der ikke er mange måneders ventetid i øjeblikket.