Så sjældent er snevejr blevet i Danmark
Tidligere bød hver tredje vinterdag på sne, men de fleste danskere har endnu ikke set et eneste snefnug i år - og der er en tydelig tendens.
Det tegnede godt for sneelskerne, da sneen allerede 5. november dalede ned over Nordsjælland. Men glæden blev kort.
Siden er der kun lokalt faldet en lille smule sne den 29. november. I Nordjylland fik sneen lov til at blive liggende i de første decemberdage, hvor man fik en snert af vinterstemning.
DMI nåede at registrere 0,1 døgn med snedække i december 2019. Det lyder ikke af meget, men det er faktisk 0,1 mere, end vi har fået i januar. Der er ikke registreret sne på jorden i Danmark siden den 4. december.
Det aktuelle snedække måles hver morgen på DMI's målestationer, og hvis halvdelen af landet har snelandskab, registreres 0,5 snedøgn.
Den seneste klimanormal beretter om 26,4 landsdækkende snedøgn på en kalendervinter. Klimanormalen er gennemsnitsvejret i perioden fra 1961-1990.
Det er tydeligt, at vintrene er blevet væsentligt mindre "snerige" end tidligere. Gennemsnittet for de seneste fem vintre er på 7,4 snedøgn - altså 19 døgn færre end normalen.
Hvorfor får vi mindre sne?
En afgørende årsag, til at vi har fået mindre sne, er, at temperaturen har været langt højere end normalt de seneste vintre.
Middeltemperaturen for december 2019 endte på 4,7 grader, og foreløbigt er middeltemperaturen for januar på rekordhøje 5,5 grader.
Det giver en foreløbig middeltemperatur på 5,1 grader for denne vinter, hvilket er 4,6 grader varmere end klimanormalen.
Stadig håb om vintervejr
Selvom vi snart er to tredjedele gennem vinteren, kan der sagtens komme sne til Danmark. Måske slår vejret om i februar?
I 2018 ankom den sibiriske kulde til Danmark i slutningen af februar, og den holdt fast i landet i en stor del af marts.
Elleve dage i træk havde vi middeltemperatur under frysepunktet, og marts bød på 7,2 snedøgn.
