Byggematador giver igen gratis materialer væk

Ejendomsselskabet Olav de Linde deler lørdag ud af brugte bygningsmaterialer, som folk inviteres til at afhente fra byggeplads helt gratis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Da Ejendomsselskabet Olav de Linde i februar 2019 også gav byggematerialer væk, var det et tilløbsstykke. Arkiv

'Afhent brugte bygningsmaterialer ganske gratis.'

Så kort og præcis lyder opfordringen fra Ejendomsselskabet Olav de Linde i Aarhus. Firmaet gentager succesen fra sidste år, hvor man ligeledes gav byggematerialer væk, da den gamle produktionsskole på Katrinebjerg skulle nedbrydes.

Helt konkret inviteres alle interesserede til at nedtage og hjemtage bygningsmaterialer til eget brug fra byggepladsen på Ceres Allé 11.

Initiativet er primært sat i søen for at understøtte genbrug af gode og brugbare materialer.

- Det er ikke noget, som jeg sparer penge på at gøre. Det havde været meget lettere at smide det hele ud selv, men vi kan godt lide genbrug, og folk får øjnene op for det, når tingene er gratis, siger ejer af selskabet, Olav de Linde, til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Flere end 100 mennesker var forbi den tidligere produktionsskole i Aarhus, da der blev delt materialer ud sidste år. Indslaget er fra den 16. februar.

Op til folks fantasi

Ifølge ham er der en hel masse at komme efter på byggepladsen, hvor uddelingen foregår.

- Der er blandt andet vinduer og døre, el-kontakter, håndvaske med armaturer, toiletter, loftplader, fodlister og isolering, siger han.

Det er op til folks fantasi, hvad de kan bruge tingene til. Der var især mange, som tog ting med hjem, der skulle bruges til udsmykninger, og selv urinaler blev taget.
Olav de Linde, indehaver, Ejendomsselskabet Olav de Linde

Man skal selv medbringe det værktøj, der skal bruges for at få materialerne med hjem, og brugen af dem er på eget ansvar.

Ejendomsselskabet påpeger samtidig, at kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed skal overholdes af de besøgende.

Da Olav de Linde senest stod bag et lignende arrangement var han overrasket over folks opfindsomhed.

- Det er op til folks fantasi, hvad de kan bruge tingene til. Der var især mange, som tog ting med hjem, der skulle bruges til udsmykninger, og selv urinaler blev taget, fortæller Olav de Linde.

Forventer stor interesse

Ud fra tidligere erfaringer tyder meget på, at arrangementet bliver et tilløbsstykke.

Sidste år ved den gamle produktionsskole styrede ejendomsselskabets ingeniør og projektleder Henrik Høholt Jensen løjerne.

Mange borgere er interesseret i at genbruge bygningsmaterialer til forskellige formål, så det var en sjov dag med mange kreative idéer.
Henrik Høholt Jensen, ingeniør, Ejendomsselskabet Olav de Linde

- Sidst var der rigtig god interesse for at afhente forskellige materialer fra bygningerne. Faktisk holdt flere i kø, inden vi åbnede til pladsen. Vores indtryk var, at mange borgere er interesseret i at genbruge bygningsmaterialer til forskellige formål, så det var en sjov dag med mange kreative idéer, fortæller Henrik Høholt Jensen, som igen vil være til stede på pladsen på lørdag.

Der er adgang til pladsen mellem kl. 10-14, hvor der vil være repræsentanter fra ejendomsselskabet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her