Hiver kommunen i retten for omsorgssvigt: - De skulle have fjernet mig

Der hænger mørke skyer over Nasima Lawals barndom i Aarhus. En barndom, hun husker som præget af vold, psykisk vold, overgreb og svigt.

Hun føler sig ikke mindst svigtet af kommunen, som hun mener, burde have fjernet hende og hendes søskende fra deres hjem.

Hun har fået aktindsigt i sin sag, og mappen indeholder blandt andet 19 underretninger, som hun har vist til TV2 Østjylland.

- Det er jo ikke til at beskrive, hvordan det er at sidde og læse om sin barndom, og hvor man tænker, de burde have grebet ind. Hvad er der gået galt, siden de ikke greb ind? siger Nasima Lawal til TV2 Østjylland.

Det er netop det spørgsmål, hun søger svar på i den retssag, der lige nu kører ved Retten i Aarhus, og hvor der falder dom på mandag.

Her søger hun erstatning fra Aarhus Kommune, fordi hun mener, den har svigtet sit ansvar ved ikke at fjerne hende fra hjemmet trods de mange underretninger.

Alene med søskende som syvårig

I en sagsmappe så tyk, at det tog Nasima Lawal flere dage at komme igennem den, kan man blandt andet læse, at politiet i 1993 fandt syvårige Nasima alene med sine to yngre søskende. På det tidspunkt boede de i Rosenhøj i Aarhus-bydelen Viby.

Hun fortæller, at det ikke var den eneste gang, hun havde ansvaret for de små. Ifølge Nasima Lawal var der en periode på et år, hvor børnene var meget alene.

- Indenfor det år var det mig, der havde ansvaret for at sørge for, at mine søskende fik tøj på, kom i skole, kom i bad og i seng, siger hun.

I papirerne kan vi desuden læse, at hun i løbet af den periode påtog sig en ’mor-rolle’ og ikke kom i skole, fordi hun skulle passe de to små.

Fortæller om seksuelt misbrug

Underretningerne strækker sig over en periode fra 1993 til år 2000, hvor både børnehaven, en klasselærer og en klubleder udtrykte mistanke om blandt andet seksuelle krænkelser.

- Det er små børn, der fortæller detaljeret, hvad der sker. Hvor skulle små børn vide fra, hvad det hvide er, der kommer ud af en mands tissemand. Det er jo sådan nogle ting, hvor jeg tænker, det er noget, man ”lala” har set på, og så gik man bare videre, siger Nasima Lawal.

Ifølge hende selv blev hun misbrugt af en mandlig ven af familien.

- Jeg skulle give ham en ”blower”, til han kom. Og bagefter tog jeg over til min veninde, og så var vi bare sammen og legede med Barbie-dukker, og jeg ikke huske, hvor lang tid jeg var der, siger en tårevædet Nasima Lawal.

TV2 Østjylland har været i kontakt med den pågældende mand, men han ønsker ikke, at vi viderebringer interviewet. Han afviser anklagerne og understreger, at han trods politianmeldelser aldrig er blevet dømt.

Kan være ulovligt ikke at gribe ind

Men det ændrer ikke på, at Nasima Lawal mener, at hendes sagsmappe sætter en tyk streg under, at kommunen burde have grebet hårdere ind.

- Jeg synes, det er børnenes tarv, der er det vigtige. At man lytter til nogle indberetninger, og når man kan se og høre, at det har været voldsomt, så burde man have reageret med det samme, og det valgte de ikke at gøre, siger hun.

Det fremgår af dokumenterne, at flere fagpersoner også mente, at hun burde have fået mere hjælp. I en underretning fra 1998 skriver en klubleder; ”Nasima skal have hjælp – NU”, mens en klasselærer i 1999 skriver, at ”hun er en pige, som er meget ude at svømme og som trænger til hjælp”.

Red Barnet udtaler sig ikke om den konkrete sag, men forklarer, at den kan være ulovligt, hvis en kommune undlader at skride til handling.

- Kommuner har ligesom alle vi andre det, der hedder en afværgepligt, altså at man skal forhindre en forbrydelse i at ske, og kommunen har jo en forpligtelse til at sikre de børn, der bor i kommunen.

- Så hvis kommunen har en viden om eller mistanke om, at der foregår vold eller overgreb, så har de selvfølgelig en forpligtelse til at handle på det og beskytte barnet, siger Pernille Spitz, der er psykolog og chef for beskyttelse mod overgreb i Red Barnet, til TV2 Østjylland.

Kom først væk som teenager

I år 2000 bliver Nasima Lawal og hendes søskende midlertidigt anbragt uden for hjemmet. Der sker ifølge dokumenterne, efter at moren har indtaget et stort antal piller.

- Vi kom på børnehjem, men efter nogle dage kom vi hjem, som om alting var normalt igen. Der skulle de have fjernet os. Og det er sådan nogle spørgsmål, jeg har gået med i mange år: Hvorfor sendte de os tilbage? siger hun.

TV2 Østjylland har ad flere omgange via forskellige kanaler forsøgt at komme i kontakt med Nasima Lawals mor, men det er ikke lykkedes. Derfor har det ikke været muligt at få hendes udlægning af sagen.

Venter på retfærdighed

Først som 15-årig oplevede Nasima Lawal, at hendes råb om hjælp blev taget alvorligt. Hun kom væk fra sit hjem og på et bosted sammen med andre børn og unge.

- De lagde mærke til, hvad jeg havde været igennem, og lærte mig at kende, siger hun.

Hun lever i dag på overfladen et helt almindeligt liv med to børn, mand, job og lejlighed i København. Men hun fortæller, at hun stadig har psykiske mén fra sin barndom.

- Jeg synes ikke, nogen af dem bare kan sige, at det var sådan, tiden var dengang, men det er jo mig, der er ødelagt. Det er mig, der går og døjer med det. Og jeg har ikke fået noget retfærdighed, siger hun.

Erstatningskravet lyder på 300.000 kroner. Det svarer til, hvad der er blevet krævet i lignende sager, hvor kommuner er blevet anklaget for at svigte sit ansvar.

Aarhus Kommune har ikke ønsket at stille op til interview, men Louise Rohde, der er stabschef i Sociale Forhold og Beskæftigelse, udtaler følgende på skrift: 

- Der er tale om en ulykkelig sag, som vi ikke har mulighed for at kommentere, da den endnu ikke er afgjort ved domstolen. I forhold til familiesager generelt kan jeg sige, at det alene beror på en børnefaglig vurdering, når vi afgør, hvordan vi bedst hjælper et udsat barn til en tryg opvækst.

Der skulle oprindeligt være faldet dom i sagen mandag d. 18. december, men domsafsigelsen er blevet udskudt til den 2. januar 2024.