Hjælp: Der mangler familier med overskud til et ekstra barn
Aarhus Kommune håber, at flere melder sig på banen, da behovet for plejefamilier er stigende. Det er særligt svært at finde yngre, der vil tage imod et spædbarn.
267 børn og unge fra Aarhus Kommune er lige nu placeret hos en familie, som ikke er deres egen.
Samtidig er 37 aarhusianske børn anbragt i netværksfamilier, som betyder, at de eksempelvis bor hos deres bedsteforældre eller bekendte til forældrene.
Men der er brug for flere, der har lyst til at tage et plejebarn ind. Ligesom mange andre kommuner rundt i landet har Aarhus Kommune behov for flere plejefamilier, for efterspørgslen er stigende i de her år.
Det fortæller Jes Barsøe, der er afdelingsleder i Børn, Familier og Fællesskaber, hvor man visiterer børn til anbringelse.
- En del af de familier, der lige nu har plejebørn, er oppe i alderen. De er nået til et sted i livet, hvor de ikke tager et nyt barn til sig, og når for få nye samtidig melder sig, har vi en situation, hvor udbud og efterspørgsel ikke hænger sammen, forklarer Jes Barsøe til TV2 Østjylland.
Han kan ikke sætte tal på, præcist hvor mange plejefamilier, der mangler.
- Kunsten er at få yngre til at tage mindre børn ind, som de kan have i en længere årrække. Det er en udfordring, vi som samfund aldrig har knækket koden til. Det hænger angiveligt sammen med, at der med et spædbarn kan være en grad af uvished om, hvad fremtiden bringer og hvor længe man har barnet, siger Jes Barsøe.
Han understreger, at det stort set altid lykkes at finde en løsning, når kommunen står med et barn, hvis forældre ikke er i stand til at tage vare på det.
Alternativet til en plejefamilie eller netværksfamilie er et ophold på en døgninstitution, mens de børn, der kommer væk fra forældrene som spæde, i mange tilfælde bruger de første måneder af livet på et sygehus’ børneafdeling, hvor der er personale til at tage sig godt af dem.
- Sagen er den, at alle undersøgelser viser, at resultaterne er bedre, når et barn kommer hjem til en velfungerende familie frem for i en døgninstitution. Det er simpelthen den mest skånsomme form for anbringelse, siger Jes Barsøe.
Forskel på land og by - en teori
Han har en personlig teori om, at det er nemmere at finde plejefamilier uden for de store byer. I hvert fald viser hans erfaring, at det forholder sig sådan.
- Jeg tænker, det handler om traditioner og noget så praktisk som boligforhold. Det er et krav, at et plejebarn skal have sit eget værelse, og det har man måske ikke inde i byen. Det er nemmere med en bolig i udkantsområderne. Vi er derfor ofte udfordrede, da vi som udgangspunkt gerne vil finde en plejefamilie, der ikke bor alt for langt væk fra, hvor barnet har sin daglige gang.
Jes Barsøe fortæller, at selv om en anbringelse uden for hjemmet er det mest indgribende, samfundet kan foretage sig, er det i langt de fleste tilfælde noget, der sker uden problemer, selv om vejen dertil kan være lang og kompliceret.
- Det sker jo ikke hen over natten, at et barn bliver placeret i en plejefamilie. Det sker stort set altid efter en længere proces, hvor forældrene til sidst er afklaret med beslutningen. Mange plejefamilier har et fint samarbejde med de biologiske forældre, som i mange tilfælde kommer på besøg og har samvær eksempelvis i weekender, siger Jes Barsøe.
- I andre sager træffer vi en afgørelse, som forældrene ikke er enig i, og så tager vi den derfra med de konflikter, det fører med sig. Det er sådan, vores system fungerer, og vi gør det for barnets skyld.
Barnets Lov
I starten af juni vedtog man i Folketinget det, der bliver kaldt Barnets Lov. Det skete, efter at regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti stemte loven igennem.
Loven styrker børns rettigheder på en række afgørende punkter. Blandt andet skal man fremover se på hele søskendeflokken, hvis et barn er på vej til at blive anbragt på grund af forældrenes omsorgssvigt.
Børn får desuden det, der hedder partsstatus, når det fylder ti år. Det betyder, at børnene kan klage over afgørelser.
Med loven bliver det også muligt for børn selv at sige nej til samvær med deres forældre i en periode.
Samtidig får børn, hvis forældre eksempelvis har et misbrug eller står i en konfliktfyldt skilsmisse, ret til at opsøge behandling i en civilsamfunds-organisation uden forældrenes samtykke.
Et barn kan anbringes uden for hjemmet, til det fylder 18 år og er voksent.
Som udgangspunkt har forældre altid ret til at vide, hvor deres børn befinder sig. I helt særligt tilfælde kan børn- og ungeudvalget – eller rettere et såkaldt tvangsudvalg under byrådet efter indstilling fra forvaltningen – bestemme, at et barns forældre ikke må vide, hvor barnet befinder sig i en periode, men det er yderst sjældent.
Vi tager barnets tanker og følelser meget alvorligt, men det kan ikke af egen drift beslutte, at det vil tilbage til sine forældre
Det kan være, at forældrene i en periode har brug for at få styr på den del af deres liv, der gør, at de er havnet i en situation, hvor deres barn eller børn bliver fjernet fra dem. Det kan være misbrug af stoffer eller alkohol eller psykisk sygdom.
Hvor meget medbestemmelse har barnet selv?
- Det er forskelligt. Vi hører altid på, hvad barnet siger, hvis det har en alder, hvor det kan sætte ord på. Vi tager barnets tanker og følelser meget alvorligt, men det kan ikke af egen drift beslutte, at det vil tilbage til sine forældre, siger Jes Barsøe.
Dilemmafyldt som ved en skilsmisse
- Det minder på mange måder om den situation, et barn i en skilsmisse står i. Det er dilemmafyldt, og det handler om at skabe en god dialog om, hvorfor situationen er, som den nu engang er. Mere konkret kan det ende med, at man ændrer på reglerne for dets samvær med sine biologiske forældre for at imødekomme barnets ønske, forklarer Jes Barsøe.
Sådan bliver I plejeforældre
Hvis man har lyst til at blive pleje eller aflastningsfamilie, skal man godkendes via Socialtilsynet hvor man kommer på kursus.
Man er velkommen til at kontakte enten Socialtilsynet eller Familieplejen i Aarhus Kommune for en snak om mulighederne for at blive pleje- eller aflastningsfamilie for et barn.
Man får honorering fra kommunen alt efter omfanget i opgaven med at tage vare på det konkrete barns behov samt løbende vejledning og kurser til at klæde plejefamilien godt på.
Man står på den måde aldring alene i opgaven med barnet, men er i løbende og tæt sparring med en familieplejekonsulent.
Kilde: Aarhus Kommune.
Aarhus Kommunes afdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse fik i 2022 lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af Familieplejen i samarbejde med analysebureauet Rambøll.
I den svarer 97 procent af brugerne, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres plejefamilie. Det samme gør sig ikke gældende for de pårørende til brugere i Familieplejen.
Her siger 76 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns pleje- eller aflastningsfamilie. 18 procent af de pårørende er utilfredse eller meget utilfredse med deres barns pleje- eller aflastningsfamilie.
