Kreativ købmands jobopslag går viralt

Hver fjerde ansatte er sygemeldt. Rema 1000-købmanden i Solbjerg har derfor lagt et kreativt jobopslag på sociale medier med et alvorligt budskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Bag sit sjove jobopslag har købmanden en alvorlig appel til beslutningstagerne. Foto: Screendump fra video

”Vi er i krise. Vi er i medarbejderkrise. Det var i forvejen svært at finde medarbejdere, oveni det kan lægges massesygemeldinger grundet corona eller mistanke derom.”

Sådan indleder Rema 1000-købmand i Solbjerg Jimi Sørensen Pakula en video, efter at han i bedste Cristiano Ronaldo-stil har skiftet Coca Cola ud med vand. Videoen er gået viralt, efter at den er lagt på sociale medier 13. januar.

Det er en politisk appel, det skal der ikke være i tvivl om. For de unge vil rigtig gerne, så de skal bare have lov.
Jimi Sørensen Pakula, Rema 1000-købmand i Solbjerg

Han står nemlig og mangler medarbejdere til at sidde bag kassen, men her rammes butikschefen af en anden udfordring. Ungarbejdere, der ikke er gået ud af 9. klasse, må ikke sidde bag kassen.

Vil have lempet regler

Derfor ligger der i den sjove video også et alvorligt budskab til beslutningstagerne. Jimi Sørensen Pakula appellerer til, at reglerne lempes, så ungarbejderne i disse coronatider kan få lov at sidde bag kassen samt have længere vagter end to timers varighed. 

- Det er en politisk appel, det skal der ikke være i tvivl om. For de unge vil rigtig gerne, så de skal bare have lov, siger Jimi Sørensen Pakula til TV2 ØSTJYLLAND.

Rema 1000-chefen i Solbjerg, Jimi Sørensen Pakula, er endnu en gang gået viralt på sociale medier. Foto: Privat

Han kalder de unge et supervåben og har gjort det nemt at ansøge, det kan de gøre både på mail, Messenger, telefon eller ved at dukke op i butikken.

- Det drejer sig jo om et par måneder måske. Jeg har otte ansatte, som gerne vil hjælpe, men som ikke må. Det er lidt galt, for de kunne nemt.

- Jeg har løsningen klar, jeg skal bare have et go, siger købmanden.

Det kreative jobopslag har kastet omkring 20 ansøgere af sig. På et normalt skriftligt opslag kommer der normalt en enkelt, fortæller Jimi Sørensen Pakula.

Videoen har 264 delinger og knapt 240.000 visninger på LinkedIn og 10.000 på Facebook.

Butikken har også delt videoen på Tiktok, hvor Rema 1000-butikken for nylig fik en profil, og det er ifølge butikschefen her, alle ansøgerne har fundet jobopslaget. Opslaget har indtil videre kastet fire ansættelser af sig.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her