Letbanen: Flere afgange i myldretiden

Letbanependlere mellem Aarhus og Hornslet kan se frem til flere afgange i myldretid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Midttrafik sætter flere letbanetog ind på strækningen mellem Aarhus og Hornslet i myldretid. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Fra søndag den 7. august skruer Midttrafik op for antallet af afgange på Letbanen mellem Hornslet og Aarhus i myldretiden.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

I stedet for to gange i timen, er der dobbelt så mange afgange fra søndag.

Det kommer til gavn for Letbanens passagerer, som bor i nærheden af letbanestop, som Letbanens L1 stopper ved.

Letbanens L1

Følgende letbanestop får fra 7. august besøg af Letbanen fire gange i timen i stedet for to i myldretid:

Hornslet, Skødstrup, Hovmarken, Lystrup og ved Thorsøvej, Vestre Strandalle og Risskov Strandpark, Østbanetorvet, Skolebakken, Dokk1 og Aarhus H.

Stopper ikke i Løgten

De nye tider med fire afgange i timen kommer til at gælde i tidsrummet 6 til 8 og 14 til 18

Letbanen stopper ikke i Løgten med de nye myldretidsafgange, oplyser Midttrafik i pressemeddelelsen.

Midttrafik anbefaler, at man planlægger sin rejse i Rejseplanen, hvor man finder alle Letbanens afgange. Man kan også se Letbanens køreplaner ved at klikke her.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her