Løber sine smerter væk

/

I weekenden vandt 41-årige Tine Bay fra Aarhus DM for veteraner i de tre discipliner 100, 200 og 400 meter sprint.

En præstation hun for et par år tilbage, aldrig troede hun kunne opnå. Tine Bay blev ramt af en diskusprolaps i lænden, som betød, at hun i en periode var lænket til en kørestol, og efterfølgende ikke kunne gå mere end 100 meter ad gangen.

Diskusprolapsen medførte store smerter, som hun opsøgte flere specialister for at få hjælp til.

I dag har hun stadig store problemer med ryggen og nakken, men nu er det løb, som er hendes bedste medicin til at holde smerterne nede:

- Jeg har gennem nogle år brugt løb som en måde at komme tilbage på, siger Tine Bay til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I første omgang trænede Tine Bay op til marathonløb, men har nu valgt at satse på sprint.

Før Tine Bay blev løbedronning, drømte hun om at blive skønhedsdronning. Som 22-årig repræsenterede hun Danmark ved Miss World-konkurrencen i Sydafrika.

Se et tv-portræt af den ihærdige løber øverst på siden.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her