Ronja har nu fundet to flygtningevenner

Hjemmesiden flygtningevenner.dk har nu givet spirende venskaber

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I begyndelsen af 2016 fik dengang kun niårige Ronja Hauge Schierup fra Aarhus en idé.

- Først tænkte jeg bare, at jeg ville have en flygtningeven, og så spurgte jeg bare, om jeg måtte lave en hjemmeside, og så gjorde vi det bare, siger hun.

Hun drømte om en flygtningeven, som hun kunne lege med og hjælpe med at lære dansk.

Hendes far hjalp hende med at få hjemmesiden op og stå, og i marts lavede vi et indslag om Ronja og den hjemmeside, hun fik en idé til.

Nu, cirka ni måneder senere, har hjemmesiden også ført til konkrete venskaber.

Søstrene Luna og Maria Solaiman er flygtet fra krig i Syrien og kom til Danmark for et år siden. Nu leger de med Ronja Hauge Schierup, og det er søstrenes far taknemmelig for.

- Børnene har mistet mange ting på grund af krigen i Syrien, og Ronja giver dem mange sjove oplevelser, så de glemmer krigen og volden i Syrien, siger Hassan Solaiman.

Ronja Hauge Schierup er for sin hjemmeside blevet nomineret til Aarhus Takker-prisen som den yngste person nogensinde.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her