S-ordfører: Flere minoritetsbørn skal fjernes fra deres forældre

Sagsbehandlerne i kommunerne skal være mere bevidst om deres eget kulturelle bias, og sundhedspersoner skal blive bedre til at identificere blå mærker på brun hud.

Det er blandt pointerne fra socialordfører Camilla Fabricius (S), som reagerer på, at TV2 Østjylland søndag fortalte, at der skal flere underretninger til, før et barn med baggrund i Mellemøsten, Nordafrika, Tyrkiet eller Pakistan, de såkaldte MENAPT-lande, bliver anbragt.

- Det er simpelthen ikke ok. Jeg så gerne, at man gik forrest i de kommuner, som har med børn med minoritetsbaggrund at gøre og sagde, at her skulle man have et øget fokus, siger Camilla Fabricius (S) til TV2 Østjylland.

- Nødt til at reagere

I en analyse, som Social- og Ældreministeriet lavede i 2021, kan man se, at en underretning om et etnisk-dansk barn over fire gange så ofte førte til anbringelse udenfor hjemmet, sammenlignet med et barn fra MENAPT-landene.

Undersøgelsen er aktuel, fordi der i Aarhus lige nu kører en sag om en 36-årig kvinde, Nasima Lawal, der oprindeligt er fra Sierra Leone, som har trukket Aarhus Kommune i retten. Hun mener ikke, kommunen greb nok ind i hendes barndom. Hun frygter desuden, at kultur har været en faktor.

- Vi er nødt til at reagere på de ting, vi godt ved, om, hvordan børn reagerer. Når børn ikke har tillid til voksne, når de ikke sover om natten og så videre, så har det ikke noget med kultur at gøre. Så er det, fordi der er noget galt, siger Camilla Fabricius (S), der er valgt her i Østjylland.

Hun mener, det er kommunernes ansvar at sørge for, at deres medarbejdere er uddannet til at få øje på udsathed, uanset hvilken kulturel baggrund familien måtte have.

- Jeg tror, man er nødt til at have videreuddannelse i de bias, man har med sig. Så man kan se ud over kultur og se, hvad det egentlig handler om. At det handler om tryghed og det handler om nærvær, siger hun.

Derudover er hun optaget af, at man også i sundhedsvæsenet bliver bedre til at spotte, når et barn eller en gravid kvinde med minoritetsbaggrund er udsat for vold i hjemmet.

- Socialvæsenet og sundhedsvæsenet skal have øje for, at de har en anden kulturel omgangsmåde, og også et andet udseende, lyder det.

Håber på ændring i statistikkerne

En ny ’barnets lov’ træder i kraft ved årsskiftet. Den indeholder blandt andet en søskendeparagraf, som handler om, at hvis et barn eller en ung anbringes udenfor hjemmet på grund af utilstrækkelig omsorg eller overgreb, så skal kommunerne lave en børnefaglig undersøgelse af deres søskende også.

I loven er der også afsat midler til efteruddannelse af medarbejdere i kommunerne, og Camilla Fabricius (S) håber, at loven vil komme minoritetsbørn til gavn.

- Når Yasmin ikke trives, så skal vi også kigge på Hussein og Adam, siger hun.

Ultimativt er socialordførerens forhåbning, at loven vil kunne aflæses i statistikkerne. Både hvad angår underretninger, sociale indsatser, anbringelser og bortadoptioner.

- Det kan lyde hårdt, men hvis vi ser på de faktuelle tal, så er der for få børn, der får en rettidig indsats. Der får muligheden for en ny start. Så hvis vi skal tage hånd om det, så vil der være en stigning.

- Tyder på, at vi kan blive bedre

Dansk Socialrådgiverforening hilser videreuddannelse i at hjælpe udsatte minoritetsbørn velkommen, såfremt regeringen leverer finansieringen.

- Det kan jo tyde på, at vi stadigvæk kan blive meget bedre til det her, og at det er et fokus, vi skal blive ved med at have. Kultur skal aldrig være noget, der påvirker et barn negativt, siger Trine Quist, der regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening, til TV2 Østjylland.

Hun oplever dog, at socialrådgivere generelt er blevet meget bedre til ikke at lade kultur spille ind i afgørelserne, sammenlignet med da hun selv blev uddannet for 23 år siden.

- Vi har tidligere haft en større berøringsangst, end vi har i dag. Jeg oplever, at man er blevet gode til ikke at bruge kultur som årsagsforklaring, siger hun.

TV2 Østjylland har tidligere efterspurgt et interview med Aarhus Kommune vedrørende Nasima Lawals anklager mod kommunen og undersøgelsen vedrørende anbringelser og minoritetsbørn.

De har sendt et skriftligt svar fra Louise Rohde, der er stabschef i sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune:

- Der er tale om en ulykkelig sag, som vi ikke har mulighed for at kommentere, da den endnu ikke er afgjort ved domstolen. I forhold til familiesager generelt kan jeg sige, at det alene beror på en børnefaglig vurdering, når vi afgør, hvordan vi bedst hjælper et udsat barn til en tryg opvækst.