Simone og Berit fejler det samme, men de får langtfra samme hjælp

På mange måder minder Simone Krøyer og Berit Aagaard Sørensen om hinanden, trods en aldersforskel på 15 år. 

De har samme handikap, cerebral parese, som i daglig tale kaldes spastisk lammelse. 

De har begge gået på Egmont Højskolen. Der fandt de ud af, at de klingede godt, og blev efterhånden gode veninder. 

Så gode veninder, at de efter højskolen valgte at flytte sammen i en lejlighed i Risskov.

- Vi har boet meget sammen i feriehytterne på Egmont, og havde det mega fedt. Vi vidste ligesom godt, hvordan vi ville have tingene, siger Simone Krøyer til TV2 Østjylland.

Men de vidste ikke, at de, deres ligheder til trods, ville få en vidt forskellig hverdag.

Simone Krøyer og Berit Aagaard Sørensen får nemlig ikke samme handikaphjælp.

Frustrerende forskelle

Vi besøger de to kvinder i deres fælles lejlighed i Risskov en ganske almindelig hverdag klokken ni om morgenen. Berit Aagaard Sørensen tager imod os i døren i sin kørestol. Hun har for længst taget hul på dagen, for i dag kom hjemmeplejen forbi klokken halv otte.

Simone Krøyer derimod er først lige stået op med hjælp fra sin faste handikaphjælper Theresa Balogova. Modsat hendes bofælle bestemmer hun selv, hvornår hun vil ud af sengen.

- Nogle gange kan det være lidt frustrerende for os begge to, siger Berit Aagaard Sørensen til TV2 Østjylland.

- Men vores forskellige situationer bliver heldigvis nemmere af, at vi kender hinanden så godt, siger Simone Krøyer.

Fanget i eget hjem

Da de to veninder besluttede sig for at flytte sammen håbede de, at de begge ville få godkendt deres ansøgning om den helt særlige hjælperordning, der kaldes borgerstyret personlig assistance (BPA).

Men Berit Aagaard Sørensen fik afslag af Aarhus Kommune. 

Hun modtager derfor i stedet hjemmepleje fire gange i døgnet, suppleret af ledsagelse og bostøtte på henholdsvis 15 og 10 timer om måneden.

- Jeg føler mig faktisk lidt fanget i mit eget hjem, fordi jeg ikke har mulighed for at komme ud, siger Berit Aagaard Sørensen.

Hvis Berit Aagaard Sørensen vil ud af hjemmet mere end 15 timer om måneden, så skal hun selv tage af sted med en taxa. Men på grund af hendes fysiske begrænsninger er det meget opslidende at være afsted uden at have hjælp til rådighed, fortæller hun.

Simone Krøyer er omvendt udenfor hjemmet flere gange hver eneste dag. Hun går for eksempel til ridning, er politisk aktiv i en handicaporganisation og tager indimellem på weekendture.

I hendes tilfælde er det nemlig lykkedes at få en BPA-ordning af kommunen. Hun har derfor et fast team af hjælpere, hun selv har ansat, som er hos hende 16 timer i døgnet på skift.

- Lige så meget et menneske som mig

Vi har været på besøg hos bofællerne i en time, da Simone Krøyer første gang forlader lejligheden sammen med sin hjælper.

De lufter Simone Krøyers hund Ziggy i de grønne omgivelser rundt om lejlighedskomplekset.

- Det betyder meget at kunne gøre ting, andre også gør. Det gør, at jeg kan være normal, have livskvalitet og noget at stå op til, siger Simone Krøyer.

Det er de små ting, vi andre tager forgivet, som Simone Krøyer har brug for hjælp til. Undervejs hjælper Theresa Balogova hende med at få solbriller på, ligesom Simone Krøyer også kommer til kort, da hendes telefon glider ud af lommen.

Mens Ziggy bliver luftet, har Berit Aagaard Sørensen i mellemtiden fragtet sig ind på sit værelse i kørestolen.

Foran computeren har hun kastet sig over et spil syvkabale. Her tilbringer hun meget tid, fortæller hun, ligesom fjernsynet er med til at holde hende underholdt i hverdagen.

Det ærgrer hendes bofælle Simone Krøyer, at de to veninder ikke har en mere ens hverdag.

- Jeg er ked af det og frustreret over, at Berit ikke har de samme muligheder. For jeg ser hende jo egentlig som lige så meget et menneske, som jeg er, siger Simone Krøyer.

En afgørende undersøgelse

Det særlige, ved en BPA-ordning som Simone Krøyers, er, at borgeren selv skal agere arbejdsleder. De skal blandt andet lave vagtplaner, holde ansættelsessamtaler og indkalde vikar ved sygdom.

Den rolle mener Aarhus Kommune ikke, at Berit Aagaard Sørensen kan udfylde, og det er en af årsagerne til, at hun har fået afslag på dén type hjælp.

Afgørelsen har Berit Aagaard Sørensen ikke den store forståelse for. Blandt andet fordi hun har erfaring med at have sine egne hjælpere fra sine fem år på Egmont Højskolen.

- Så jeg ved, at jeg kan, og jeg har også fået undervisning i det, siger hun.

Vurderingen bygger blandt andet på en neuropsykologisk udredning fra 2016. Ifølge den er Berit Aagaard Sørensen lettere mentalt retarderet med en IQ på mellem 70 og 85.

I 2016 fik Simone Krøyer også lavet en lignende undersøgelse, som gav hende en IQ på 64. Med modsat sin veninde har hun fået lavet en nyere udredning, i 2020, som denne gang viste, at hun var næsten normalt begavet.

- Fordi psykologen kunne finde ud af at teste mig ordentligt med de fysiske udfordringer, jeg har, kunne hun se, at jeg faktisk var velfungerende i hovedet, og det gør, at jeg kan sidde med en BPA (-ordning, red.) nu, siger Simone Krøyer.

Berit Aagaard Sørensen har også ønsket at få lavet en ny undersøgelse af hendes evne til at være arbejdsleder, men det er endnu ikke lykkedes.

Kommuner har strammet op

I Aarhus Kommune er antallet af borgere med en BPA-ordning generelt faldende. Mens der i 2017 var 180 borgere, der havde sine egne personlige hjælpere af den type, var det tal i 2021 faldet til 168.

Den samme tendens ser handikaporganisationen LOBPA på landsplan.

- Kommunerne har strammet gevaldigt op, det er der ingen tvivl om. Der er færre, der får en BPA-ordning, og de medlemmer, som allerede har en ordning, bliver i videre omfang sat ned i tid eller måske helt frataget ordningen, siger Michael Graatang, der er direktør i LOBPA, til TV2 Østjylland.

Aarhus Kommune vil ikke kommentere på de to konkrete sager, men Tina Fendinge, der er centerchef i Rådgivning og Visitation Voksne, vil gerne fortælle, hvordan kommunen generelt træffer sine afgørelser, når en borger ansøger om en BPA-ordning.

Ifølge hende bliver afslag på en BPA-ordning i mange tilfælde givet for borgerens egen skyld.

- Man skal både kunne udvælge og ansætte hjælpere, man skal eventuelt kunne afskedige dem, man skal kunne holde MUS og personalemøder.

- Der er en kæmpestor opgave i at være leder af sin egen ordning, svarende til en lille virksomhed. Og giver vi borgeren en BPA-ordning, og de ikke kan det her, så har vi faktisk hjulpet dem rigtig dårligt, fordi de risikerer i værste fald at stå uden hjælpere, siger Tina Fendinge til TV2 Østjylland.

Drømmer om mere frihed

Berit Aagaard Sørensen har anket kommunens afgørelse. På sigt håber hun og Simone Krøyer at kunne få mere ud af at bo sammen.

Lige nu spiser de for eksempel sjældent frokost sammen.

- Forskellen er, at jeg kan spise, når jeg vil, og Berit skal spise, når hjemmehjælpen er der til at hjælpe hende, siger Simone Krøyer.

Berit Aagaard Sørensen drømmer desuden om at læse enkeltfag på VUC. Lige nu er hun ved at undersøge, om det kan lade sig gøre på trods af, at hun modtager hjemmepleje.

- Det vil kræve, at det ligger om eftermiddagen, fordi min hjælp er så flyvsk som den er.