SM-kors som storskrald

Facebookside med aarhusiansk storskrald hitter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med over 26.000 brugere er facebooksiden "storskrald i Aarhus kan du finde her" gået hen og blevet en stor succes.

Konceptet går ud på, at du tager et billede af den ting, som du gerne vil af med. Billedet lægger du op på facebooksiden, og her kan interesserede så kontakte dig. Det er ikke lovligt at forlange eller tilbyde nogen form for betaling eller bytte.

På siden gives alverdens ting væk blandt andet møbler, lamper, køkkengrej og sågar sm-kors.

- Der må være nogle, som har haft det i kælderen, og af uvisse årsager er det så gået i stykker, og så kom det op at stå på gaden, og der var faktisk nogle, som kom og hentede det, og det er sket to gange nu, fortæller en af initiativtagerne bag siden Mark Skiffard til Go' Aften Østjylland.

Hver eneste dag er der mellem 30 og 40 nye indlæg på siden og på den måde er "storskrald i Aarhus kan du finde her" med til at hjælpe Aarhus Kommune.

- AffaldVarme, som står for storskrald i Aarhus Kommune,kontaktede os på et tidspunkt for et års tid siden med henblik på at lave en form for et samarbejde. Kommunen har en masse udgifter på at hente det her storskrald, fortæller Mark Skiffard, som håber på, at det er muligt at lave et fremtidigt samarbejde med Aarhus Kommune til glæde for begge parter.

I videoen øverst på siden kan du se hvordan idéen til at lave facebooksiden opstod og se mere i Go' Aften Østjylland i aften kl. 18.20 og 21.20.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her