Test afslører flere problemer ved GPS-sendere til demensramte

På sine gamle dage er Christine Mosekjærs far blevet ramt af demens, og da han samtidig holder af en rask gåtur, risikerer han at fare vild og blive væk.

I dag bor han på et demens-plejehjem, hvor særlige foranstaltninger gør det svært at forlade stedet, men indtil det lod sig gøre, var frygten for, at han skulle forsvinde, en kilde til konstant bekymring.

- Det har været tre år med meget højt følelsesmæssig stress og uro, fortæller Christine Mosekjær.

Da det blev tydeligt, at hendes far var ved at udvikle demens, henvendte hun sig til Aarhus Kommune. Her fik hun udleveret en GPS fra firmaet Stella Care, så hun hele tiden kunne se, hvor hendes far befandt sig, og så han var let at finde, hvis han forsvandt. Men det var ikke uden problemer.

- Vi kunne med det samme se, at det ikke fungerede. Han fik kun én GPS, den skulle oplades, og det skulle han selv huske at gøre. Det kommer jo aldrig til at ske, at en dement mand lærer at oplade en ny device, fortæller hun.

Ifølge Christine Mosekjær var der også risiko for, at hendes far slet ikke havde GPS’en på sig, og selv om han havde, var der problemer med at se, hvor han befandt sig.

- Man kunne ikke være sikker på, om han havde taget den af, og man kunne ikke være sikker på, at den viste præcis, hvor han var. Det oplevede vi med Stella Care. Der sagde GPS’en, at han var andre steder, end han rent faktisk var. Så var forklaringen, at den ikke havde så meget strøm, men det duer jo ikke, siger hun.

260 aktive enheder i Aarhus Kommune

GPS’er til demente er såkaldt velfærdsteknologi, der skal skabe tryghed og vished – særligt for de pårørende. TV2 ØSTJYLLAND har søgt aktindsigt hos Aarhus Kommune, som oplyser, at de i øjeblikket har 260 aktive enheder fra Stella Care.

Vi har også været i kontakt med Stella Care, der har udleveret to GPS-brikker og et ur, som vi har testet. Der er ikke tale om den model, Christine Mosekjær og hendes far fik udleveret, men modeller, som i dag er i brug i Aarhus Kommune.

Vi udstyrede en testperson med de tre GPS-enheder og lod vedkommende bevæge sig rundt i Aarhus i et døgn. Forud for testen sikrede vi, at alle tre enheder var fuldt opladet og virkede.

Alle tre modeller viste korrekt, at vores testperson forlod det område, vi på forhånd havde angivet som hjem, og de viste også den rute, hun bevægede sig på.

Efter 26 timer undersøgte vi, om vi kunne finde vores testperson via GPS-enhederne fra Stella Care på den tilhørende app.

Udfordringer med alle tre enheder

Kun én af de tre GPS-enheder var dagen derpå funktionel, da vi sporede vores testperson. Det var modellen EVI. Den viste korrekt, at testpersonen befandt sig ved havnebadet på Aarhus Ø.

Til gengæld virkede opkaldsfunktionen på EVI ikke, da vi forsøgte at bruge den til at få fat på testpersonen, og hun kunne heller ikke få kontakt den anden vej.

Uret Vega løb tør for strøm efter 23,5 time til trods for, at Stella Care skriver, at uret kan holde strøm mellem 24 og 56 timer.

Og enheden Basic stoppede helt med at fungere, efter vores testperson havde været ude at bade til trods for, at Stella Care på deres hjemmeside skriver, at modellen er vandtæt.

Direktør: Ikke præcist nok

TV2 ØSTJYLLAND har forelagt testresultaterne for Stella Cares administrerende direktør, Rasmus Hansen.

Han erkender, at det ikke er godt nok, at Basic-modellen går i stykker efter en badetur, når firmaet skriver, at de er vandtætte.

- Det er i hvert fald ikke præcist, for der er jo forskel på, om vores apparater kan holde til at komme en tur i brusebad, eller om de kan holde til en tur i havet. Jeg har selvfølgelig taget det til efterretning, for der skal jo være en beskrivelse af hvilken grad af vand, enheden kan tåle, siger Rasmus Hansen.

Han forklarer, at Stella Care har testet, at modellen kan klare en tur i vaskemaskinen, men ikke om den kan klare en tur i havet eller svømmehallen.

- Vi forklarer ikke præcist nok, hvad vandtæt betyder. Med den enhed betyder det ikke, at man kan tage den med på en badetur, og det vil jeg selvfølgelig sørge for, at der bliver rettet op på, siger han.

Får besked efter fem minutter

I forhold til uret, der løb tør for strøm efter 23,5 timer, forklarer Rasmus Hansen, at enhederne bruger mere strøm, når brugeren forlader det område, hvor vedkommende skal befinde sig, da enheden så går i alarmtilstand. Han mener desuden, at det er urealistisk, at en demensramt vil være væk så længe.

- Der er jo ingen demensramte, der får lov at være savnet i 26 timer, før man begynder at lede efter dem. Når en beboer normalt går fra et plejehjem med et af vores produkter, får plejepersonalet besked efter fem minutter. Så kan du selvfølgelig spørge, er det fair, at vi skriver 24 timer på vores hjemmeside? Og det vil jeg naturligvis tage op til revurdering. Jeg ønsker ikke, at vi lover vores kunder noget, som vi ikke selv kan stå inde for, siger han.

Endelig er der det mislykkede opkald fra enheden EVI. Her har Rasmus Hansen været inde og tjekke enheden og ifølge data fra Stella Care, er der foretaget et opkald.

- Enheden har ringet op og sandsynligvis til en telefon, der er gået direkte på telefonsvarer. Man kan ikke ringe op til en enhed, der er i opkald, så det må være det, der er sket, forklarer Rasmus Hansen.

Han fastholder, at de kommuner, der bruger Stella Cares produkter, kan være trygge og udlevere det til borgerne. Og har de spørgsmål, er han klar til at besvare dem.

- Det er ikke gået 100 procent galt

Aarhus Kommune har valgt Stella Care som leverandør efter et udbud. Chef for velfærdsteknologi i Aarhus Kommune Ivan Kjær Lauridsen har tillid til det gennemførte udbud - og også til produkterne fra Stella Care.

- Ja, det har jeg, fordi vi ikke har haft situationer, hvor det er gået 100 procent galt. Vi får altså 60-70 alarmer på GPS’erne om dagen, så det er jo en velfungerende understøttelse af mennesker med demens. Jeg er meget tryg ved det, siger han og forklarer, at der endnu ikke har været episoder, der involverede vand.

- Så relevansen af at stille krav til vandtæthed kan man jo diskutere, og det er jo sådan, at når det gælder borgere med demens, så skal der reageres forholdsvist hurtigt. Og der bliver reageret hurtigt, siger Ivan Kjær Lauridsen.

I forhold til at den ene GPS løb tør for strøm efter 23,5 timer pointerer han, at personen gerne skulle være fundet længe før.

- Jeg kunne jo godt tænke mig, at de holdt strøm i 24 timer, men i forhold til det samlede setup ville jeg da være ked af, at vedkommende var væk så længe eller bare i seks eller tolv timer. Det her device er jo beregnet til, at mennesker bliver hjulpet hurtigt. Og jeg ved, at man har to GPS’er på borgere, hvor det er nødvendigt, så man kan skifte mellem urene, og det er af hensyn til opladningstiden, siger Ivan Kjær Lauridsen.

Men for Christine Mosekjær er tilliden væk. Hun endte med selv at undersøge markedet og købe en GPS, der virkede og kunne holde strøm, så hun altid kunne finde sin far.

Hun stoler ikke på den teknologi, hun kan få ved kommunen.

- Man tror, man ved, hvor de demensramte er, for de har en GPS på, og den viser jo, hvor de er. Men det er ikke sikkert, de er der, hvis batteriet er løbet tør. Det er falsk tryghed, siger hun.