Trine og Mette designer modetøj - men kun på bestilling
Mange års erfaring med alt for mange stykker tøj i alt for mange årlige kollektioner har fået to aarhusianske designere til at udvikle et koncept, som gør op med begrebet ”fast fashion”.
September Salon tager imod i nedlagte produktionslokaler i den gamle soyafabrik i Sydhavnen i Aarhus. Området bærer præg af den storproduktion, som i mange år har været kendetegnende for havnen.
Men oppe på 3. sal, i de højloftede, rå betonlokaler er der et helt andet fokus.
Her designer Mette Bjerregaard og Trine Vestergaard to gange om året en lille, afgrænset kollektion med udgangspunkt i metervarer, som er til overs fra de store modehuse, eksempelvis Prada, Gucci, MaxMara og Chloé.
Vi ønsker simpelthen ikke at sætte et nyt brand i verden, uden at forholde os til bæredygtighed.
- Vi tager til Italien og opkøber leftovers i meget smukke og gedigne kvaliteter fra de store internationale modehuse. Det betyder, at vi bruger noget, der allerede eksisterer og ikke sætter nye ting i gang. Og det er en vigtig del af vores koncept, fortæller Mette Bjerregaard og bliver suppleret af kompagnonen, Trine Vestergaard:
- Helt fra starten vidste vi, at vi simpelthen ikke ønskede at sætte endnu et brand i verden, uden at vi forholdt os til bæredygtighed, for det er et kæmpe problem.
Drømmer om mode med omtanke
Efter årevis som designere i større modehuse, vidste de begge, at der skulle markante ændringer til, hvis de skulle kunne stå inde for deres passion.
- Vi har siddet i store virksomheder og tonset 150-200 styles ud 4-6-8 gange om året, og det er bare ikke længere det, vi drømmer om. Vi drømmer om at have tid til designet og forarbejdningen, og så fokusere på lidt, men godt, siger Trine Vestergaard.
Mette Bjerregaard slår fast, at der slet ikke er substans i de mange og voldsomt store kollektioner, der stadig laves overalt i modebranchen.
Der er et kæmpe spild i modebranchen, som vi gerne vil gøre op med.
- Vores erfaring igennem mange år har vist, at af de styles, der bliver lavet i en kollektion, er det faktisk en forsvindende lille procentdel, der rent faktisk kommer i produktion. Det betyder, at der er et kæmpe spild, og det vil vi rigtig gerne gøre op med, siger hun.
30’ernes modesaloner i nye klæder
Konceptet, som de to designere har udviklet, tager udgangspunkt i de modesaloner, som tilbage i 30’erne var modehusenes måde at fremvise sæsonens nye kollektioner. Her blev tøjet vist frem for en lille, særligt indbudt, eksklusiv skare, som så fik mulighed for at bestille tøjet til produktion i modehusets egen systue.
I den moderne salon-udgave a la September Salon skriver man sig op på hjemmesiden og modtager så en invitation, når de to årlige kollektioner er klar til fremvisning. Man kan så booke plads på nummererede seatings i hhv. Aarhus og København, hvor der maksimalt inviteres 24 personer per gang.
Til hver enkelt seating, hvor der serveres champagne og hjemmelavede italienske kager, præsenterer Mette og Trine så selv den nye kollektion. De fortæller i detaljer om konceptet, om materialerne og tankerne bag de enkelte styles, og så er der mulighed for at prøve de enkelte modeller i størrelser fra 34 til 44.
- Vi gør en dyd ud af, at vores tøj skal passe til unge som gamle. Vi har kunder fra 15 år op til 80, og det skal se lige smukt ud på dem begge; selvfølgelig på forskellige måder, men lige smukt på alle. Det er skabt til at være lækkert i alle størrelser og til alle aldersgrupper, fortæller Mette Bjerregaard, den ene af de to udviklere af det moderne salonkoncept.
Der er hvad der er – og så er det slut
Da de enkelte kollektioner er baseret på restmaterialer, som af åbenlyse årsager varierer i mængde, er der en begrænsning i antallet af enheder, der kan leveres af hver enkelt model.
Der findes kun det antal modeller, der kan komme ud af et stykke rest-tekstil - og så er det slut.
Dét - sammen med det faktum at der intet produceres, ud over det som bliver bestilt - gør, at det enkelte stykke tøj er ret eksklusivt, og at den forholdsvis høje pris, efter designernes holdning, giver mening.
Prislejet er eksempelvis 1.200 kr. for et par bukser, 1.700 kr. for en skjorte og 2.700 kr. for en kjole i dette efterårs kollektion.
- Der kommer ikke noget på lagersalg eller tilbud, og du møder ikke nogen, som har købt det samme stykke tøj til en langt billigere pris. Der er kun det, der kan blive ud af de metervarer, vi har opkøbt, og så er det dét, fortæller Trine Vestergaard.
Halvdelen ved køb – halvdelen ved levering
Når kunderne har prøvet sig frem - godt hjulpet af de to designere selv og de øvrige kvinder, som er gode til at komplimentere og rådgive hinanden - så kan de bestille den eller de modeller, de ønsker at få tilvirket.
Halvdelen af prisen lægges med det samme, og først dér bliver ordren sendt til systuerne i Italien. Systuer som alle er højt specialiserede på netop deres felt.
- Vi arbejder med specialister, som har de rigtige maskiner og den rigtige know-how, i forhold til hvordan man producerer de enkelte materialer – for eksempel silke. Det betyder selvfølgelig noget for det endelige resultat.
For os er det også væsentligt at holde gamle håndværk i hævd.
For os er det væsentligt, for det første fordi der er et håndværk, vi gerne vil holde i hævd, og for det andet fordi vi på den måde er sikre på, at det er voksne mennesker, vi arbejder med.
Verdensmål eller bare sund fornuft
Ved at benytte produktionsmetoder der støtter miljø og lokale håndværkstraditioner og ved at tage afstand fra børnearbejde, lever September Salon op til FN's Verdensmål nummer 8.
Ved at holde produktionen tæt på og dermed undgå lange transporter, støtter de også op om mål nr. 13, som blandt andet handler om at mindske CO2-udslip. Og ved at benytte restpartier og kun producere på bestilling, rammer September Salon verdensmål nummer 12, som handler om at producere ansvarligt og mindske spild.
Vi vil rigtig gerne lægge værdi ind i det tøj vi laver. Vi vil skabe yndlingstøj.
Det er dog ikke verdensmålene, der har fået designerne fra September Salon til at udvikle konceptet, men blot sund fornuft og ønsket om at fokusere på kvalitet frem for kvantitet.
- Vi har ikke sat os ned og tænkt, at der er nogle verdensmål, vi skal leve op til – men vi har rigtig meget brugt sund fornuft. Vi vil gerne lægge værdi ind i det tøj vi laver. Vi vil rigtig gerne lave yndlingstøj, siger Mette Bjerregaard.
Stadig lang vej til en bæredygtig modeindustri
Selvom bevidstheden i modeindustrien er stigende, så er der stadig lang vej til, at man kan tale om bæredygtighed indenfor tøjproduktion generelt.
Alt for mange brands bekender sig stadig til fænomenet Fast Fashion, som handler om at spytte så meget tøj ud, så hurtigt og så billigt som muligt. Det er medvirkende til, at der hvert år produceres 150 milliarder stykker nyt tøj. Meget mere end der sælges.
Det får TV2 ØSTJYLLANDs bæredygtighedsekspert til at se et potentiale i virksomheder som September Salon.
- Jeg tror, at det er den her slags virksomheder, som i høj grad vil kunne gå ind og være trendsættere for en branche, som lige nu er i knæ. Modebranchen har jo nogle massive problemer, og man må sige, at September Salon virkelig har tænkt deres forretningsmodel igennem. Helt fra at de bruger restpartier, til at der er mindre logistik, og til at de kun lige nøjagtigt syr det, som de kan sælge, siger Steffen Max Høgh, TV2 ØSTJYLLANDs faste bæredygtighedsekspert og manden bag podcasten ”Bæredygtig Business”.
Grundlæggende vurderer han, at forretningsmodellen er god, men at den er nok svær at skalere op i stort perspektiv.
Fra fodformet til fashionabel
Selvom de to designere bag de moderne modesaloner er optaget af at tænke bæredygtigt, tror de ikke på, at kunderne kommer til at købe tøj alene af den grund, at det er bæredygtigt. Dertil, mener de, at vi mennesker er alt for meget styret af æstetik og lyst og stemning, som lige præcis er indbegrebet af mode.
Men de er samtidig overbevist om, at der er noget på vej i branchen, som langsomt men sikkert tager til i styrke.
- Tidligere var bæredygtighed sådan ret fodformet. Men der er sket en ændring i vores branche så det er blevet meget fashionabelt at tænke bæredygtigt. Så nu skal vi bare have alle med, slutter Mette Bjerregaard.
