Tusinder blev kvalt i aske: Ny udstilling går helt tæt på
For næsten 2000 år siden blev en romersk storby med et slugt af enorme mængder aske. Nu sætter Moesgaard Museum fokus på Pompeji’s blodige og askefyldte skæbne.
Det skete en dag i august år 79.
Bjerget, der aldrig havde rørt på sig, vågnede pludselig op, og en helt almindelige dag i storbyen Pompeji, blev alt andet end almindelig. Noget alle nu kan få et indblik i på Moesgaard Museum.
- Det er jo som at komme tilbage i tiden, tilbage til den gang. Og det er ikke kun stort for sådan en arkæolog som mig, men for mange mennesker er det her en ufattelig stor oplevelse, siger udstillingsleder på Moesgaard Museum Pauline Asingh til TV2 ØSTJYLLAND.
Livet gik i stå
Historien om Pompeji handler om et centrum for handel og kultur med titusinder af indbyggere, der med ét forsvandt og blev begravet af vulkansk aske.
Alt stoppede og alt for mange af indbyggerne overlevede ikke. Men det gjorde alt andet til gengæld.
- Skulpturer, fontænerne, alt er bevaret ned til de mindste detaljer. Livet gik jo bare i stå. Så vi har et unikt billede af, hvordan hverdagen så ud. Det er ret unikt, det her, siger Pauline Asingh.
Et internationalt scoop
Det unikke ved Pompeji er, at hele byen blev begravet i aske. Men asken hjalp med at konserverer og skabte unikke fastfrosne håndgribelige billeder af hverdagslivet i år 79 i en af Romerrigets vigtigste byer.
- Det er jo et øjebliksbillede at et fantastisk romersk liv, der på den her måde bliver så lysende klart for os. Så på den måde har vi en meget stor information, og så er alle de genstande, som de havde den gang blevet bevaret som de var, siger Pauline Asingh til TV2 ØSTJYLLAND.
Derfor er det noget af et scoop. For at få alt dette til Moesgaard har ikke været let, men nu er det her. Det er også værd at bemærke, at Moesgaard har fået adgang til genstande, der aldrig før har været vist udenfor Italien. Derfor er der også med genstandene rejst italienere med, der nøje sørger for de unikke samlinger.
- Alt bliver gennemgået minutiøst, og alt bliver krydset af og fotograferet. Og vi skal lave rapporter - og alt det gør vi med italienerne, før vi overhovedet rører ved genstandene, siger Pauline Asingh.
Størknet i rædsel
Udstillingen viser over 250 genstande udlånt fra italienske museer, hvor også de ikoniske og dybt fascinerende menneskekroppe kan ses helt tæt på.
- Vi kan se, at mange er omkommet i flugt, at de simpelthen er størknet i rædsel og omkommet lige der, hvor de er faldet. Og der kan vi se, at mange har ligget og holdt sig for øjnene. De er jo simpelthen blevet kvalt af støv fra vulkanen, siger Pauline Asingh til TV2 ØSTJYLLAND.
Stor oplevelse
Arbejdet med at få de mange unikke genstande til Aarhus har taget tid, men nu er de her. Og folkene bag glæder sig til endelig at kunne vise de fantastiske historie frem for østjyderne.
Læs også:
- Det er bare en kæmpestor oplevelse, at se de her romere, de her figurere. Og det håber jeg også, at vores publikum vil opleve, siger Pauline Asingh.
Udstillingen kan ses på Moesgaard Museum fra onsdag den 6. november til 10. maj næste år.