Unge misbruger redningskranse til at fiske fodbolde op af havnen

Redningskransene på Aarhus Havn er sat op for at redde folk, der falder i havnen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Kransen her er blevet smidt på asfalten, efter den har været i vandet. Den skulle hænge på en krog på stolpen.

Jeppe Seeberg arbejder på Navitas på Aarhus Havn, og han kan fra sit kontor se direkte ned på fodboldbanen på Aarhus havn, som jævnligt bliver brugt.

Det samme gør de to redningskranse, der står ved siden af banen. Men det er ikke til at redde aarhusianere op fra havnebassinet, men til at fiske forvildede fodbolde op fra havnebassinet.

Man bliver jo forarget over det. Redningskransene er der jo til et formål, og det er ikke til at fiske fodbolde op.
Jeppe Seeberg

- Man bliver jo forarget over det. Redningskransene er der jo til et formål, og det er ikke til at fiske fodbolde op, siger Jeppe Seeberg til TV2 ØSTJYLLAND og tilføjer:

- Jeg håber ikke, at det er en af deres venner, der ryger i vandet og får kastet en krans ud, hvor linen er filtret sammen.

Jeppe Seeberg gætter på, at nogle af fodboldene ryger ud under nettet på fodboldbanen og ned i havnebassinet, da nettet hænger løst i bunden.

Jeppe Seeberg viser på billedet, hvordan fodbolden let kan slippe ud under nettet. Foto: Jeppe Seeberg/Privatfoto

Derefter kaster de unge redningskransen ud i vandet for at trække bolden hen til kajen, og så kravler de ned ad stigen i havnebassinet og samler bolden op.

Bagefter bliver redningskrans og line smidt i en bunke på asfalten og er ikke længere klar til at blive brugt til en redning af en person i nød.

Her på billedet er kransen blevet hængt på plads, men linen ligger stadig i en bunke på asfalten. Foto: Jeppe Seeberg/Privatfoto

Jeppe Seeberg har også set en krans flyde rundt i havnen, hvor en kajakroer måtte hjælpe med at få den op.

Hører under ungdomskådhed

Hos Aarhus Kommune har man ikke hørt om situationen før, men den ansvarlige på området er lige så forarget som Jeppe Seeberg.

Jeg synes jo, at man kan putte det ind under ungdomskådhed, men det er jo farligt.
Kim Guldvad Svendsen, chef for Drift og Myndighed i Aarhus Kommune.

- Noget, der skal være anvendeligt til liv eller død, skal jo ikke ligge forskellige steder, så det er jo en forkert brug, og det kan jeg kun tage afstand fra. Man må jo træne i ikke at ramme vandet, siger Kim Guldvad Svendsen, der er chef for Drift og Myndighed i Aarhus Kommune.

Han oplyser samtidig, at det er svært at gøre noget ved, men de vil gøre, hvad de kan.

Teksten her står på redningskransene på Aarhus Havn. Foto: TrygFonden Kystlivredning

- Jeg synes jo, at man kan putte det ind under ungdomskådhed, men det er jo farligt. Man skal passe på sit liv, og det er ikke værd at risikere sit liv for en fodbold, siger Kim Guldvad Svendsen.

Hos kommunen vil de påtale det, hvis de ser unge fiske efter fodbolde med redningskranse, og så vil de fortælle afdelingen for Sport og Fritid, at nettet i fodboldbanen ikke går helt ned til asfalten og bolden dermed lettere slipper ud fra banen.

- Sådan nogle oplysninger er interessante for os, så vi kan udbedre situationen. Vi vil gerne rette ind, hvis der er noget vi kan gøre, siger han.

Hos Aarhus Kommune er de bekendte med, at de mister nogle af kransene, og derfor arbejder de på at sætte GPS-trackere i alle kranse.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her