Vikar om 'rådden' kultur i plejen: - Der er en sindssygt lad holdning
En vikar med erfaring fra en lang række af plejehjem i Aarhus Kommune står nu frem og påtaler, hvad hun mener er en 'rådden' og 'forrået' kultur blandt medarbejderne i kommunens plejesektor.
- Jeg spurgte, hvad beboeren gerne ville have til morgenmad. 'Havregrød', lød svaret. Men det mente en medarbejder godt, at jeg kunne droppe. Vedkommende var jo alligevel dement, og derfor kunne vi lige så godt bare servere franskbrød, som de andre også fik.
Sådan siger Nana Thillemann Harring om en episode på en vikarvagt ved et af de mange plejehjem i Aarhus Kommune, hvor hun har været.
Oplevelsen er ifølge hende en af mange, der vidner om en 'rådden' og 'forrået' kultur på både det omtalte plejehjem, men også mere generelt i Aarhus Kommunes omsorgssektor.
Der er en generel tendens til, at man springer over, hvor gærdet er lavest.
- Der er en generel tendens til, at man springer over, hvor gærdet er lavest. Det gælder ikke alle. Mange gør et rigtig godt stykke arbejde med at gøre en forskel for de demente, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Men det gælder mange på rigtig mange af de steder, hvor jeg har været. Man gør sig ikke umage for at skabe de her stjernestunder, som vi burde være der for at facilitere. Der er en sindssygt lad holdning, og det betyder, at man ofte går ked af det hjem fra arbejde.
Hun håber nu på, at de mange historier kan få folks øjne op for, hvor vigtigt det er at italesætte problemerne.
Vikar vil ikke sætte sine ben på stedet igen
I kølvandet på sagen om Kongsgården, hvor TV 2 med skjulte optagelser har dokumenteret omsorgssvigt hos demente Else på 90 år, stod pårørende til beboere på endnu et plejehjem for demente, Demenscentrum Aarhus, den 1. juli frem med ny kritik af plejen i Aarhus Kommune.
Efter flere års forgæves forsøg på at råbe både personale, ledelse og kommunen op, valgte de til sidst at kontakte Ældrerådet, der involverede Styrelsen for Patientsikkerhed i sagen via en bekymringshenvendelse.
Jeg havde én vagt der, og efter den dag lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville sætte mine ben på det sted igen
De pårørende fortalte blandt andet:
'Et besøg på Demenscentrum er ofte forbundet med at finde den syge nusset og beskidt i tøjet, ubarberet, gennemvædet af urin eller fækalier i en stue, der trænger til at blive gjort rent'.
Charlotte Hebsgaard Jensen har under sin ansættelse hos vikarbureauet CareLink ligesom Nana Thillemann Harring også haft en enkelt vagt på Demenscentrum Aarhus. Og på baggrund af sine erfaringer fra den dag, bakker hun nu sin kollega op i kritikken.
- Jeg havde én vagt der, og efter den dag lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville sætte mine ben på det sted igen, siger Charlotte Hebsgaard Jensen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det var præget af en meget rå kultur, hvor man for eksempel råbte til en meget dement borger, at han skulle holde sin kæft, fordi han stod og råbte på et af fællesarealerne. Jeg har været mange andre steder, der heller ikke var fejlfrie, men jeg har aldrig oplevet noget, hvor jeg simpelthen ikke kunne vende tilbage igen.
Fyldte bleer ignoreres
Ekstra Bladet valgte mandag den 6. juli at overtræde det fogedforbud, som Aarhus Kommune ellers havde fået pålagt TV2-dokumentaren, der blandt andet omfatter skjulte optagelser af plejesvigt på Kongsgården.
Optagelserne viser blandt andet, hvordan en ældre demensramt kvinde i syv minutter hænger i en lift, mens personalet forsøger at få hende til at presse afføring ud i en ble, der ligger på sengen.
Det er indlysende, at en ble skal skiftes, hvis der er gået lang tid. Men man ignorerer det.
Nana Thillemann Harring er blandt de mange, der har set billederne, som hun synes er ekstreme. Dog mener hun ikke, at de er langt fra den virkelighed, hun møder på sine vikarvagter rundt omkring på de aarhusianske plejehjem.
Hun fortæller for eksempel, hvordan hun ofte oplever, at personalet bevidst fravælger at tjekke beboernes bleer, selvom de ved, at beboeren har ligget eller siddet i måske en hel vagt uden at blive skiftet.
- Det er indlysende, at en ble skal skiftes, hvis der er gået lang tid. Men man ignorerer det. Jeg oplever også, at når man som dagvagt lifter en beboer op i sengen for at sove til middag, så 'glemmer' aftenvagten simpelthen at tage vedkommende op igen. Så den demente kan faktisk ligge i sengen fra middagstid til morgenen efter, siger hun.
Personalet skal mere end at holde beboerne i live
Siden sagerne for alvor begyndte at rulle, er mange stået frem med løsningsforslag om, at området skal tilføres flere ressourcer.
For eksempel har sygeplejerske ved plejehjemmet Sønderskovhus i Lystrup foreslået kommunen, at man burde indføre en kvalitetssikringsansvarlig medarbejder på plejehjemmene.
Det forslag er Nana Thillemann Harring ikke nødvendigvis modstander af. Hun mener dog, at kulturen blandt personalet skal have sig en overhaling, hvis man vil problemerne til livs og ikke bare ende med at spilde ressourcerne på endnu en medarbejder, der heller ikke er borgernær.
Vi er der ikke bare for at holde folk i live eller for at drikke kaffe med kollegaerne. Og det kan af og til virke, som om det er den indstilling, man har.
- Vi kan sagtens bruge flere ressourcer, men det kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at vi som medarbejdere anerkender problemerne og stopper med at holde hånden over hinanden. Det er vigtigt at sige fra. Ellers bliver det bare spildte ressourcer, som vi kaster ned i et stort sort hul, siger hun og fortsætter:
- Vi er der ikke bare for at holde folk i live eller for at drikke kaffe med kollegaerne. Og det kan af og til virke, som om det er den indstilling, man har. Vi skal magte at skabe de her stjernestunder for beboerne. Det er det, vi er der for.
Du siger, at du ofte oplever episoder, som du ikke rigtigt kan stå inde for. Er du selv god nok til at sige fra?
Jeg synes tit, at jeg prøver at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan tingene bliver gjort.
- Jeg synes tit, at jeg prøver at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan tingene bliver gjort. For eksempel at man jo af og til kunne tage sig af dokumentation og andet på fællesarealerne hos beboerne med en iPad. Frem for at sidde på kontoret eller sammen med de andre kollegaer. For det har vi faktisk muligheden for.
- Men jeg synes, at jeg bliver mødt af dårlige undskyldninger. Og så er vi jo tilbage til det med kulturen. Hvem er det egentlig, vi er der for at tage os af?, spørger hun.
Arbejder med takt og tone
Det har ikke været muligt for TV2 ØSTJYLLAND at få Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune til et stille op til et interview om kritikken.
Men i et skriftligt svar til redaktionen skriver direktør for Sundhed og Omsorg, Hosea Dutschke, at det ikke er i orden, hvis en medarbejder har haft sådan en oplevelse i Aarhus Kommune. Han påpeger i mailen, at der, hvor det er tydeligt, at det halter på kultur og adfærd blandt personalet, der handler kommunen prompte:
- Når medarbejdere står frem og deler deres fortællinger, er det med til at sætte ekstra skub i den kulturforandring, vi selv arbejder med inden for ældreområdet.
- Vi har i mange år arbejdet intensivt med takt og tone, men det skal gøres hele tiden, og det kan jeg ikke understrege nok, skriver Hosea Dutschke i en mail.
Vi har i mange år arbejdet intensivt med takt og tone, men det skal gøres hele tiden, og det kan jeg ikke understrege nok.
Han understreger, at kommunen skal sikre, at den slags oplevelser, som Nana Thillemann Harring kan fortælle om, ikke finder sted ved at sikre veluddannet arbejdskraft og de nødvendige medarbejdere med hjertet på rette sted.
Noget, der blandt andet nu er iværksat tiltag for på Kongsgården:
- Medarbejderne trænes sammen i en værdig dialog og trænes i måder til konstruktivt at løse konflikter. Det sker sammen med et værdighedshold fra Sundhedsstyrelsen.
- Samtidigt prioriterer lederen en meget stærk tilstedeværelse, så borgere og medarbejder oplever, at de bliver set og hørt, lyder det i mailen.
