Efter uro: Borgmester varsler hård kurs over for bandefolk

I alt blev 70 personer anholdt i Gellerupparken fredag aften.
/
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) indkalder til et møde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi i kølvandet på fredagens uroligheder i det vestlige Aarhus, hvor 70 personer blev anholdt.

Mødet skal foregå snarest for at sikre høj fokus på situationen, oplyser Bundsgaard.

Jeg synes, det er helt rigtigt fra starten at sætte hårdt ind og vise, at vi i Aarhus ikke accepterer den slags bande-uroligheder.
Jacob Bundsgaard (S), borgmester

- For at sikre den bedst mulige indsats fremadrettet og koordinering mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi vil jeg i den kommende uge invitere til møde med deltagelse af Aarhus Kommune og politiledelsen, siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Allerede i dag er der et tæt samarbejde mellem politiet og kommunens folk, som også er på gaden, men der kan være behov for nye initiativer på baggrund af den nye situation.

Roser politiet efter aktion

Jacob Bundsgaard roser politiet for fredagens aktion.

- Østjyllands Politi skal have stor ros for en meget konsekvent og omfattende indsats. Hatten af for det. Jeg synes, det er helt rigtigt fra starten at sætte hårdt ind og vise, at vi i Aarhus ikke accepterer den slags bande-uroligheder, siger han og uddyber:

- Det sender et klart signal til de bandemedlemmer, som kommer hertil for at skabe uro, at de ikke er velkomne. Vi ønsker ikke, at deres tilstedeværelse skal føre til konflikter i Aarhus.

69 af de 70 personer, der blev anholdt, er løsladt, mens den sidste er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

VIDEO: Se optagelser fra anholdelserne i Gellerupparken fredag aften. Videoen er filmet af Local Eyes.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her