Drenge smed redningskrans efter redningskrans i vandet

Hun har flere gange oplevet, at redningskransene er forsvundet fra platformene ved Trækstien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det lykkedes Anne-Mette at få fisket kransen op. Foto: Anne-Mette Kirkegaard

Anne-Mette Kirkegaard fra Ulstrup gik forleden aften en tur på Trækstien fra Bamsebo mod Ulstrup.

På et tidspunkt cykler et par 11-12-årige drenge forbi hende, og hun ser dem smide en redningskrans i vandet ved en platformen i åen.

- Jeg råber ad dem, og de cykler rask afsted mod Ulstrup, skriver Anne-Mette Kirkegaard i et opslag på Facebook.

Det er jo dumt, og der er jo behov for nogle voksne, der sætter nogle retningslinjer.
Anne-Mette Kirkegaard

Det lykkes hende at få fisket kransen op og rullet snoren sammen igen. Da hun kommer længere hen ad åen, er synet dog det samme ved flere andre platforme - redningskransene er taget ned fra stativet og snoren er filtret sammen.

- Jeg har jo også selv været ung engang. Drenge i en vis alder kan godt lide at vise, at de er stærke – men det er jo dumt, og der er jo behov for nogle voksne, der sætter nogle retningslinjer, siger Anne-Mette Kirkegaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Udover redningskransene var et skilt også smidt i åen.

- Der er sat en fem-syv formidlingsskilte op om Gudenåens dyreliv og planter. Et af de skilte var også blevet smidt i åen, siger hun.

Et stort skilt var også smidt i vandet.  Foto: Anne-Mette Kirkegaard

Ikke første gang

Anne-Mette Kirkegaard har flere gange oplevet, at redningskransene har været væk fra platformene langs åen.

- Det sker med mellerum, og nogle gange er de helt væk, og så ender de ude i Randers Fjord, hvis der ikke er nogen, der fanger dem.

Da hun kom hjem fra gåturen, skrev hun et opslag i den lokale facebookgruppe.

- Jeg var lige lidt irriteret, da jeg kom hjem. Og hvis det så har en effekt, så er det godt, siger hun og fortsætter:

- Det er ikke noget stort, det er bare dumt. Her er jo ret fantastisk skønt og dejligt at bo, og vi vil ikke have ry for, at der er rødder, der laver hærværk herude.  Vi skal værne om det, vi har, siger hun.

På en af de andre platforme var kransen også taget ned, og snoren var kludet sammen.  Foto: Anne-Mette Kirkegaard

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her