Mor til tre bange før øjenoperation

/

I reportageprogrammet Livet + det løse følger vi fredag aften Kathrine Rud Fisker, der er mor til tre og frygter for den øjenoperation, hun skal have foretaget.

- Jeg synes egentlig, at jeg er ved godt mod. Jeg er selvfølgelig helt vildt bange for resultatet. Hvordan bliver resultatet? Kan jeg se bedre? Kan jeg se dårligere? Altså jeg har da også tænkt: Bliver man helt blind?

Sådan lyder bekymringerne fra Kathrine Rud Fisker, der bor i Løsning ved Horsens med sin mand og tre børn. Men ikke alt ånder fred og idyl i villakvarteret. Hun har nemlig dårligt syn. Hun har hele -6 på det ene øje og -5,75 på det andet, og det er derfor, at hun nu har besluttet sig for at få en øjenoperation.

- Fordi jeg har fået Luca, vores store pige her, og så har jeg fået tvillinger, som der er 15 måneder i dag, så har jeg været rigtig meget oppe om natten på grund af alle de unger der. Og det har bare været en belastning, for mig og for Kennet. Og jeg famler mig frem i blinde, fordi jeg kan jo ingenting se om natten, siger Kathrine Rud Fisker.

John Braad har helt særlige evner

Hun trøster sig dog med, at øjenlægen ikke laver andet end øjenoperationer og må være dygtig, men da hun sidder i bilen på vej til operation stiger spændingen alligevel.

- Der kunne jeg godt mærke, at nu bliver man sådan lidt, hvordan bliver resultatet? Bliver det som jeg forventer? Kan jeg virkelig se, når jeg åbner øjnene? Og hvad når jeg kommer hjem, kan jeg få en hverdag til at fungere lige med det samme?, siger hun.

Se hele udsendelsen med Kathrine Rud Fisker her

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her