Louise oplevede travlheden i psykiatrien: - Man kan godt føle sig lidt i vejen
Personalemangel betyder, at der bliver løbet stærkt på gangene i psykiatrien. En af dem, der har mærket det, er Louise Roed Andersen, der flere gange har været indlagt med anoreksi
Saften fra en frugt og et glas mælk.
Det er, hvad Louise Roed Andersen indtager i løbet af en dag.
Hun lider af en svær spiseforstyrrelse og har flere gange været indlagt i Region Midtjylland – blandt andet på Aarhus Universitetshospital.
- De har meget travlt, og de har meget at se til. Det har været lidt svært under indlæggelserne. Jeg er heller ikke så god til at bede om hjælp. Det skal jeg indrømme. Men når jeg har bedt om det, har det nogle gange bare været en afvisning, og så gør det det endnu sværere, siger Louise Roed Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge Louise Roed Andersen havde personalet ikke tid til at tage de svære snakke, hun havde brug for, for at komme spiseforstyrrelsen til livs.
- Man kan godt føle sig lidt i vejen nogle gange, siger hun.
Kan det være, at du har haft dit fokus så meget på mad, at du ikke har lagt mærke til, når de har forsøgt at tale med dig om andre ting?
- Nej, det er jo ud fra min opfattelse. Det synes jeg faktisk ikke. Når der står en sygeplejerske i døren og tripper, og man har noget der er rigtig svært, så kan jeg ikke få det sagt. Jeg har brug for en, der sætter sig ned og lytter til det, jeg har at sige.
Usikkerhed giver spiseforstyrrelsen flere muligheder
Louise Roed Andersens oplevelse af et travlt personale kan muligvis skyldes, at personalet har skullet løbe ekstra stærkt.
Der er nemlig mangel på både læger og sygeplejersker i psykiatrien.
Ifølge Region Midtjyllands egne tal manglede der i november 2020 44 speciallæger i psykiatrien. Det er en stigning på 54 procent i forhold til i 2017.
I november 2020 manglede der samlet i psykiatrien og på socialområdet 68 sygeplejersker.
Hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade, LMS, frygter de, at personalemanglen går ud over behandlingen, ligesom Louise Roed Andersen har oplevet det.
- Det betyder en masse usikkerhed i behandlingen, og at der bliver flere muligheder for, at den kritiske spiseforstyrrelsesstemme kan komme på banen, når det ikke er de samme mennesker og den samme hverdag. At der ikke er den tryghed, betyder rigtig meget, siger vicedirektør i LMS Sabine Elm Klinker til TV2 ØSTJYLLAND.
Man kan ikke løbe hurtigt for evigt
Også på Aarhus Universitetshospital savner den ansvarlige overlæge for behandlingen af spiseforstyrrelse flere kollegaer.
- Man prøver at løse opgaver så godt, som man nu kan. Nogle ting kan vi godt uddelegere, men det ville selvfølgelig være mere hensigtsmæssigt, hvis der var en læge mere til at løse de opgaver.
- Fordi det højner behandlingskvaliteten. Selvfølgelig kan det mærkes, når der mangler nogle, og nogle skal løbe hurtigere. Det kan man godt i en periode, men det kan vi nok ikke for evigt, så vi håber da, at der kommer nogle, siger overlæge på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital Line Ranzau til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun understreger, at man på afdelingen bestræber sig på, at være tilgængelige for de indlagte patienter.
Hvad tænker du om, at det ikke altid lykkedes?
Det beklager jeg. Vi prøver at have løbende dialog. Det lykkedes ikke altid. Men vi bestræber os på, at det skal lykkes i flest muligt tilfælde.
Berørt formand
Jacob Klærke (SF) er formand for Region Midtjyllands psykiatriudvalg, og han er berørt af de patientoplevelser, TV2 ØSTJYLLAND har beskrevet.
- Det er jeg rigtig ked af at høre. Men vi ved, at psykiatrien er presset og der er kommet rigtig mange flere patienter i de seneste 10 år, og der må vi altså erkende, at antallet af læger, sygeplejersker, psykologer og så videre, det halser bagefter. Det er noget, som vi har stor fokus på at prioritere, men vi ved, at det er en stor opgave, lød det fra SF-regionspolitikeren, der mandag aften var i studiet hos TV2 ØSTJYLLAND.
Her spurgte værten blandt andet, hvilket tiltag regionen har I gang i for at løse personalemanglen.
- Noget af det grundlæggende er flere kolleger, vi har sat penge af i en årrække til at ansætte mere personale. Det er både sygeplejerske, men det er også en bred gruppe af fagligheder, så man får tværfagligheden. Vi gør noget særligt i forhold til læger, speciallæger, både for de kommende læger, de nyuddannede læger, men også for de speciallæger, vi i forvejen har. Og det er desværre en ting, der tager rigtig lang tid, da en læge tager rigtig lang tid at uddanne.
Hvornår kan vi begynde at se ændringer?
- Det, vi kan se nu, det er, at der er en tendens til at de læger, der gerne vil være psykiater i fremtiden, at der bliver flere af dem. Men det tager to, tre, fire år før de er nået igennem deres uddannelser og er ude på den anden side som speciallæger.
TV2 ØSTJYLLAND spurgte også Jacob Klærke, om man ikke kunne kigge til udlandet for arbejdskraft, som man gør i andre fag.
- Vi prøver at rekruttere udenlandske læger, men der er også den udfordring, at i psykiatrien er samtale et af de vigtigste værktøjer, og der er derfor også en proces, hvor de skal klædes på til at kunne begå sig på dansk, lød det fra Jacob Klærke, der foruden hvervet som politiker til daglig arbejder som læge i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Århus Universitetshospital.
