Ministre om svigt af 12-årige Jakob: - Det er på ingen måde i orden
I årevis har 12-årige Jakob ikke fået den hjælp fra Odder Kommune, som lægerne anbefaler. Nu kommenterer Pernille Rosenkrantz-Theil og Astrid Krag på sagen.
For knap to uger siden kunne TV2 ØSTJYLLAND afsløre, at en familie fra Odder i årevis er blevet svigtet af Odder Kommune. Kommunen har nemlig gang på gang ignoreret de anbefalinger, som lægerne er kommet med til deres 12-årige søn, Jakob, som har ADHD, Tourette+ og adskillige andre diagnoser.
Nu er sagen nået til både børne- og ungeministeren og social- og ældreministerens skrivebord. Dansk Folkepartis social- og handicapordfører, Karina Adsbøl, har nemlig spurgt ministrene, om det er i orden, at en kommune sidder lægefaglige vurderinger af et barns behov overhørig. I spørgsmålet henviser hun til Jakobs sag.
- For mig viser den omtalte sag, hvor afgørende det er med en forebyggende og tidlig indsats, dels for at gribe børn i tide inden problemerne opstår, dels for at sikre, at problemerne ikke forværres, inden den rette hjælp gives, skriver social- og ældreministeren Astrid Krag (S) i et skriftligt svar til Karina Adsbøl, og fortsætter:
- Desuden hæfter jeg mig ved, hvor vigtigt det er, at børn og unge med en psykisk lidelse og deres familie mødes af en relevant og velkoordineret indsats på tværs af ressortområder og sektorer, skriver hun.
Ikke i skole i et år
Familien Krøyer har kæmpet for at få hjælp og støtte til Jakob i over fem år, og den manglende hjælp resulterede blandt andet i, at Jakob ikke kom i skole i hele 2020, fordi kommunen og skolen ikke kunne strikke et optimalt tilbud sammen til ham.
Det er netop den del af Jakobs sag, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) hæfter sig ved.
- Børn og unge i den undervisningspligtige alder må ikke være uden undervisning. Kommunerne har pligt til på tværs af både undervisnings- og socialområdet at sørge for, at elever med fravær, fx som følge af psykiske lidelser, kommer tilbage i skole med den nødvendige støtte. Det er på ingen måde er i orden, hvis et barn ikke er i skole i et helt år uden at få tilbudt den fornødne støtte, skriver hun.
Tilbage i 2016 blev Jakob som 7-årig indlagt på psykiatrisk afdeling for første gang, fordi han fik en psykose, som blandt andet gjorde, at han hørte stemmer, så døde mennesker hænge i træerne og på daglig basis truede med at slå sin familie ihjel med en kniv, mens de sov.
Efter indlæggelsen blev Jakob sendt tilbage i sin almindelige klasse med 21 andre elever, selvom psykiatrien anbefalede, at han skulle gå i en klasse med få elever, hvor undervisningen var tilrettelagt hans behov. Først fire måneder senere kom han i en specialklasse.
- Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i skolen skal tilbydes et specialundervisningstilbud, der kan opfylde deres behov. Det skal ske i samråd med forældrene og efter pædagogisk psykologisk rådgivning. I den pædagogiske psykologiske vurdering kan indgå udtalelser fra sagkyndige, fx lægelige vurderinger, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.
Jakobs forældre, Brynja og Per Krøyer har i alle årene forslået, at Jakob skulle gå på en specialskole, fordi de ikke oplevede, at Parkvejens Skoles specialklasse kunne give Jakob den støtte, han havde, og stadig har, brug for.
I 2020 er han så skidt, at han altså ender med at være hjemme et helt år. I den periode selvisolerer han sig på sit værelse, og han overfalder også sin mor med 10-15 knytnæveslag.
”Jeg mangler stadig handling”
Karina Adsbøl har tidligere langet ud efter de to ministre, fordi hun mener, der mangler handling på området, og fordi hun oplever, at regeringen ikke tager børn med særlige behov alvorligt.
Hun er heller ikke tilfreds med det svar, hun har fået fra de to ministre.
- Jeg mangler handling. Deres svar er udenomssnak. Det er nemt at give et ministersvar, hvor de skriver, hvordan det hele skal være, men når det ikke er sådan i praksis, så kan jeg ikke bruge svaret til meget. Jeg mangler svar på, hvordan de vil forbedre området, og sikrer at det ikke sker igen, siger Karina Adsbøl til TV2 ØSTJYLLAND.
Jakobs mor, Brynja Krøyer, er glad for, hendes søns sag er landet på de to ministres skrivebord, men hun føler heller ikke, hun kan bruge deres svar til meget.
- Jeg synes, det er velbeskrevet, hvad man er berettiget til. Men jeg bliver nysgerrig på, hvad de to ministre mener, der skal være af konsekvens, når kommunerne svigter så voldsomt, som i Jakobs sag? For indtil videre oplever vi ansvarsfralæggelse. Og hvad vil de gøre fremtidigt for at sikre bedre vejledning og styrke retssikkerheden på området?, lyder det i dag fra Brynja Krøyer, til TV2 ØSTJYLLAND.
TV2 ØSTJYLLAND har henvendt sig til de to ministre og forholdt dem til Brynja Krøyers spørgsmål, men det er endnu ikke lykkedes at få et svar.
Social- og ældreminister Astrid Krag skriver dog i sit svar til Karina Adsbøl, at Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen lige nu arbejder på at lave en såkaldt 10-årsplan for psykiatrien.
- Planen skal lægge sporene til en mere moderne psykiatri, der er ligestillet med andre sygdomsområder. Vi skal både arbejde for bedre forebyggelse, så færre får behov for indlæggelse, og for en mere helhedsorienteret behandling til de mennesker, som får brug for behandling, skriver Astrid Krav.
Pernille Rosenkrantz-Theil svar til spørgsmål om jakob-sagen
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DF) har den 2. november stillet følgende spørgsmål nr. S 149, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 149:
”Mener ministeren, at det er i orden, at en kommune sidder lægefaglige vurderinger af et barns behov overhørig?”
Svar:
Børn og unge i den undervisningspligtige alder må ikke være uden un-dervisning. Kommunerne har pligt til på tværs af både undervisnings- og socialområdet at sørge for, at elever med fravær, fx som følge af psyki-ske lidelser, kommer tilbage i skole med den nødvendige støtte. Det er på ingen måde er i orden, hvis et barn ikke er i skole i et helt år uden at få tilbudt den fornødne støtte.
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i skolen skal tilbydes et specialundervisningstilbud, der kan opfylde deres behov. Det skal ske i samråd med forældrene og efter pædagogisk psykologisk rådgivning. I den pædagogiske psykologiske vurdering kan indgå udtalel-ser fra sagkyndige, fx lægelige vurderinger.
Forældre har mulighed for at klage over kommuner og skolers afgørelser om specialundervisning, herunder indholdet af den pågældende foranstaltning.
Der er endvidere mulighed for, at barnet og familien kan tilbydes social-pædagogisk støtte og/eller behandling i tilknytning til barnets undervisningstilbud, jf. nedenfor om rammerne for støtte efter serviceloven.
Da sagen således også omhandler det sociale område, har jeg bedt social- og ældreministeren om et bidrag til besvarelsen. Social- og ældreministe-ren svarer:
”For mig viser den omtalte sag, hvor afgørende det er med en forebyggende og tidlig indsats, dels for at gribe børn i tide inden problemerne opstår, dels for at sikre, at problemerne ikke forværres, inden den rette hjælp gives.
Desuden hæfter jeg mig ved, hvor vigtigt det er, at børn og unge med en psykisk lidelse og deres familie mødes af en relevant og velkoordineret indsats på tværs af ressortområder og sektorer. På socialområdet er ser-viceloven indrettet således, at kommunerne er forpligtet til at yde hjælp og støtte til alle udsatte børn, unge og deres familier uanset årsagen til deres behov for støtte og hjælp. Dette kan fx være hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet eller pædagogisk støtte. Denne hjælp er central, når familier fx oplever særligt belastede perioder grundet mentale helbredsproblemer hos barnet.
Jeg kan desuden oplyse, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i øje-blikket arbejder sammen med en bred følgegruppe på et fagligt oplæg, der skal danne grundlag for regeringens udspil til en kommende 10-årsplan for psykiatrien. Planen skal lægge sporene til en mere moderne psykiatri, der er ligestillet med andre sygdomsområder. Vi skal både arbejde for bedre forebyggelse, så færre får behov for indlæggelse, og for en mere helhedsorienteret behandling til de mennesker, som får brug for behandling.”
Det bemærkes, at samme spørger har stillet BUU alm. del spm. 23 om samme sag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
