Q&A: Det lover kandidaterne til Region Midtjylland dig
Der skal gives flere penge til psykiatrien, der skal være bedre tid til patienterne på sygehuset og flere hospicepladser til børn. Det er bare et udpluk af de ting, som spidskandidaterne til regionsrådsvalget vil love dig. Vi har nemlig bedt kandidaterne komme med deres tre vigtigste valgløfter og et bud på, hvor pengene skal komme fra.
Anders Kühnau (A):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Jeg har fremlagt en 10-punktsplan for at forbedre vores psykiatri. Den indeholder blandt andet flere senge til psykiatrien og en bedre overgang imellem psykiatrien og de kommunale tilbud - samt mere forebyggelse af psykisk sygdom. Udover et løft af psykiatrien vil jeg arbejde for flere hænder på vores hospitaler, herunder i særdeleshed på de medicinske afdelinger og fødeområdet, fordi der bliver både flere ældre og flere børn i de kommende år, og de skal også møde et sundhedsvæsen med tid til nærvær. Endelig vil jeg fastholde vores gode præhospitale dækning med mange ambulancer og lægebiler med videre, som skaber tryghed for borgerne, ikke mindst i de områder, hvor der er langt til en akutmodtagelse.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Det er generelt nødvendigt med et løft fra Folketinget af sundhedsområdet, hvis vi skal kunne få hænder nok til at give de flere ældre og børn i de kommende år en ordentlig behandling. Derudover skal vi også selv prioritere vores ressourcer på den bedste måde. Min vurdering er, at der kan findes en del ressourcer ved at få vores hospitaler til at arbejde bedre sammen på tværs og med almen praksis og kommunerne. Det vil gøre, at vi bedre kan udnytte den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet uden at skulle ud i store sparerunder, hvor kvaliteten af behandlingen og den service, vi giver patienterne, risikerer at blive forringet.
Hanne Roed (B):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Jeg vil arbejde for en forbedret psykiatri, gode uddannelser i hele regionen og kulturtilbud til alle.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Jeg vil finde lidt penge fra de mange forskellige fysiske områder i hospitalsvæsnet og give til psykiatrien, da det i dag er et meget lille område. Sundhedsvæsnet presses af flere ældre, og derfor må der også tilføjes flere penge ved økonomiforhandlingerne med staten.
Nicolaj Bang (C):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Jeg vil sikre flere ressourcer til psykiatrien og halvere brugen af bæltetvang. Jeg vil målrettet fjerne overflødige registreringer, så læger og patienter igen kan koncentrere sig om patienterne. Jeg vil beskytte Region Midtjylland mod Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalets forsøg på at centralisere de højest specialiserede behandlinger i København.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Hvis vi frigør læger og sygeplejerskers tid fra papirarbejde, så de kan koncentrere sig om patienterne, så er ressourcerne i systemet allerede. Vi skal turde at lade være med at registrere alt og føre retssager mod patienter, så vi kan fralægge os ansvaret for fejl. I stedet skal vi fokusere på at udbetale en eventuel erstatning til de mennesker, der er kommet til skade. Det vil i sidste ende være billigere for regionen, bedre for den tilskadekomne borger og samtidig frigøre læger og sygeplejersker til at koncentrere sig om behandlingen.
Thomas Kold (D):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Generelt et mere effektivt styret sundhedsområde. At problemerne i psykiatrien bliver løst, og at akutfunktionerne igen skal reetableres i udsigts Danmark.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Vi har generelt set penge på sundhedsområdet. Det handler om korrekt ledelse og om prioriteringer. Vi ser alt for mange mellemledere, som burde lave reelt det arbejde, som de er uddannet til, og så ser vi en overadministration, der indvikler mere, end at udvikle. Hele området skal simplificeres, og der skal optimeres og stilles skarpe krav til ledelsen.
Anders Peter Mogensen (E):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Jeg vil bekæmpe bureaukrati, der stresser sundhedspersonalet. Der vil blive lyttet til de fagfolk, der står med problemerne. Klimaproblemet vil blive taget seriøst.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Det er jo altid en svær opgave, når det er fra Christiansborg, at regioner har fået lagt rammer, der ganske simpelt ikke er tilstrækkelige. Retsforbundet er ikke tilhænger af forringelse på sundhedsområdet, eller kompromisser angående Miljø. Vi ønsker heller ikke at forrige den offentlige trafik gradvist, til den til sidst er meningsløs. Det eneste oplagte område at spare på er kulturstøtten, men det er meget begrænsede midler der er at hente der. Derfor mener vi, at Christiansborg må til lommen. Det er trods alt folketinget, der har været med til at skabe problemerne angående stress i sundhedsvæsenet. De må også være med til at løse dem.
Jacob Isøe Klærke (F):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Vi vil kæmpe for forbedringer i psykiatrien. Vi vil kæmpe mod besparelser på busserne. Vi vil have tillid til personalet og rydde op i bøvl og bureaukrati, så der bliver mere tid til patienterne.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Vi har brug for flere penge, men også mere tid. Vi vil finde mere tid til patienterne ved at frigøre personalet fra den kontrol- og regnearkstænkning, som har domineret sundhedsvæsenet. Der skal fokus tilbage på personalets faglighed og mødet med den enkelte patient. Vi tror ikke på, at der generelt kan findes mange millioner ved effektiviseringer. Sundhedsvæsenet har effektiviseret og sparet igennem mange år. Der er ikke mere tilbage. Når vi kan, vil vi prioritere penge til psykiatrien først. Men regionernes samlede økonomi bestemmes af regeringen. Derfor vil vi presse regeringen til at leve op til deres løfter om et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Johnny Heinmann (I):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Vi vil arbejde for at sikre, at alle patienter får en god og hurtig behandling. Om det foregår i offentligt eller privat regi skal ikke være det afgørende. Vi vil arbejde for mere frit valg. Pengene skal følge patienterne, som skal have mulighed for selv at vælge behandlingssted. Erfaringer fra udlandet viser, at mere konkurrence giver højere kvalitet, lavere omkostninger og kortere (eller ingen) ventelister. Vi vil arbejde for at fjerne det unødvendige bureaukrati som plager sundhedsvæsenet og som politikerne har en stor del af ansvaret for. Dobbeltarbejde, overadministration, inkompatible IT systemer og bureaukrati øger risikoen for fejl og stjæler kostbar tid fra personalet og patienterne. Vi arbejder for en bedre udnyttelse af ressourcerne, og for mere fokus på de ting, der skaber værdi for patienterne, så danskerne også i fremtiden kan få en god og hurtig behandling, når der er brug for det.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Der er ikke noget mærkeligt i, at det koster penge at drive sundhedsvæsenet. Sundhedsudgifterne forventes da også at fortsætte med at stige, så de i 2060 vil være 47 % højere end i dag (kilde: Dream for Danske Regioner). 14 % af stigningen skyldes flere ældre, 14 % skyldes højere levealder og 19 % skyldes nye og dyrere behandlingsformer. Presset på sundhedsvæsenet er stort, og der er ingen tvivl om, at det bliver endnu større i fremtiden. Men det handler ikke kun om flere penge. Det handler også om, hvordan de bliver brugt. Hvordan sikrer vi for eksempel at flere penge ikke forsvinder i bureaukrati, dobbeltarbejde og inkompatible IT-systemer? I de sidste 10 år er der i regionerne ansat 30 % mere administrativt personale og blot 8 % flere læger, sygeplejersker og sundhedspersonale. Det burde være omvendt. Læger og sygeplejersker over hele landet rapporterer, at der spildes tusindvis af årsværk fordi ledelse, processer og systemer ikke fungerer optimalt. Den slags ressourcespild bliver der ikke råd til i fremtiden. Men der er også andre lavt hængende frugter, som regionerne kan plukke. Der er f.eks. de 428 millioner, som sygehusene glemmer at opkræve, når de behandler turister og udlændinge. Og der er de 4,2 mia. kr. som Dansk Erhverv har beregnet at regionerne kan spare ved at konkurrenceudsætte mere. De 4,2 mia. kr. er i øvrigt hele tre gange mere end de 1,4 mia. som det udskældte – og nu aflyste – 2 % produktivitetskrav handlede om.
Marianne Karlsmose (K):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Psykiatrien skal have et markant løft. Flere hospicepladser – også til børn i Midtjylland. Akutberedskabet skal bevares på mindst samme niveau som i dag i alle dele af regionen.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Vi kan spare mange penge på administration og ved at vise større tillid til vores personale i regionen. Investering i forebyggelse og godt arbejdsmiljø for regionens ansatte vil spare mange penge i behandling og sygefravær. Vi skal finde penge til psykiatrien og derfor er KD indstillet på at flytte midler fra det somatiske område til psykiatrien. Der skal være lighed i sundhed mellem fysisk og psykisk syge.
Mikkel Rasmussen (P):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Vi vil sikre, at personalenormeringerne i den eksisterende behandlingspsykiatri kommer på niveau med andre regioner. Det vil være med et fokus på større tværfaglighed. For at tænke rehabilitering ind fra starten af en behandling og for at hjælpe patienten til at klare sig selv igen, er der behov for differentierede og kvalificerede faggrupper som specialpsykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiverer, socialpædagoger, sygeplejersker og læger.
Der skal være nok senge til, at en syg borger kan blive indlagt - specielt i psykiatrien har talrige besparelser udsultet muligheden for indlæggelse og patienter bliver sendt til andre regioner til indlæggelse eller udskrevet for tidligt med store menneskelige omkostninger til følge og uhørt stort antal genindlæggelser i Region Midtjylland. Der mangler 133 psykiatriske senge i Region Midtjylland i forhold til befolkningsstørrelse bare for at komme op på landsgennemsnittet!
Vi vil være med til at sikre et bedre samarbejde mellem kommunerne og regionen, så patienter ikke tabes mellem 2 systemer, som det ofte sker nu. Dette kan gøres med faste personer i en koordinator/teamfunktion på tværs. Dette samarbejde skal også have fokus på forebyggelse og forebyggende tilbud. Der er mange frivillige organisationer, der forsøger i desperation, og dette arbejde skal støttes i samarbejde mellem kommuner og regionen. Der er tale om en investering, der giver tifold tilbage, og på den lange bane er en investering både i det enkelte menneske, men også en samfundsøkonomisk gevinst.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Der er penge at finde i regionen og også mere end 10 millioner til psykiatrien. Der er stor ulighed mellem de penge, der følger pr. patient i psykiatrien og tilsvarende i andre specialer. Derfor er vi nødt til at åbne op for muligheden at nogle penge overføres til psykiatrien. Det kan godt lade sig gøre uden at bespare behandlende hænder i andre specialer ved at kigge på sundhedssystemets organisering og ledelsesstruktur. Det kan også gøres ved at kigge på medicinpriser og ved at frigive tid med et opgør med kontrol- og dokumentationskrav. Dokumentation skal være meningsgivende og ikke en kontrolforanstalting, der bare skal klikkes af. I stedet skal vi have lægesekretærer tilbage, så tid foran en computerskærm frigives til direkte behandling. Det er billigere end at en overlæge sidder og taster med et tofingersystem foran en skærm!
Allan Tarp (Q):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
1. Regionerne skal tage det forbyggende arbejde meget, meget mere alvorligt ved at være en tænketank, der kan inspirere og koordinere kommunernes forebyggende arbejde. Regionerne er til for at afhjælpe mangler inden for personlig sundhed og regional udvikling. Og mangler afhjælpes med helbredelse. ’Send flere penge og flere læger’ siger alle lister. Kun Q anser begge ønsker for urealistiske op peger på, at forebyggelse er mindst lige så vigtigt som helbredelse.
2. Regionen skal forebygge, at piger sendes til psykiatrien, ved at være en tænketank, der kan overtale kommunerne til hurtigst muligt erstatte årgangstvang og tvangsklasser fra 7. klasse med selvvalgte halvårshold i praktiske og boglige fag og med etfagslærere, der kan støtte de unges identitetsarbejde med høj faglighed. Tvangsklasser spolerer identitetsarbejdet, og som kompensation føres mange piger ud i angst og mange drenge ud i overdrevet druk. Alt sammen noget, der senere vil belaste regionens begrænsede midler voldsomt.
3. Regionen skal forebygge, at drenge ender som ufaglærte ved at være en tænketank, der kan overtale kommunerne til hurtigst muligt erstatte årgangstvang og tvangsklasser fra 7. klasse med selvvalgte halvårshold i praktiske og boglige fag og med etfagslærere, der kan støtte de unges identitetsarbejde med høj faglighed. Efter at have afdækket og udviklet det personlige talent, vil mindst hver anden dreng kunne få en 2- eller 4-årig teknologi- eller ingeniør-eksamen på et af de nye decentrale STEM-akademier, som regionen forhåbentlig også vil oprette. I udlandet anses STEM-fagene, Science og Technology og Engineering og Mathematics, for at være selve grundlaget for national vækst. Også piger vil føle sig tiltrukket af de ny akademier, og af den nye drengetype. Så mange vil fortætte uddannelsen lokalt i stedet for at flytte til Aarhus.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Udgifterne bliver reduceret gennem en langt mere målrettet forebyggelse, hvor afskaffelse af tvangsklasser vil hjælpe drenge ud af druk og pigerne ud af angst, så tilstrømningen af nye patienter falder på både kort og langt sigt. Indtægterne bliver øget ved at drengene ændrer status fra ufaglærte til STEM-ingeniører eller teknikere. Hvilket giver øget aktivitet og bosætning i de yderkommuner, der kommer først med at erstatte tvangsklassens ødelæggelse med halvårsholdenes opbyggelse af de unges selvidentitet. Så indflytningen til Aarhus bliver erstattet af udflytning til kommuner, der er villige til at give drengene, og pigerne, en chance ved at afskaffe tvangsklasser.
Else Kayser (Ø):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Der er ikke brug for skattelettelser og billigere biler, men derimod for retfærdig skat og bedre offentlig velfærd. Vi må sikre bedre økonomisk grundlag for regionerne uden krav om tilbagevendende produktivitetsstigninger, Regionerne må have ret til skatteudskrivning. Det nære og sammenhængende social- og sundhedsvæsen må udvikles. Hvor det er fagligt forsvarligt, må sundhedsvæsenet rykke tættere på borgeren. Der må i samspil med hospitalerne - etableres fælles kommunale/regionale sundhedshuse omkring i regionen. Fornødne sengepladser må sikres, så overbelægninger undgås.
Der skal øget fokus på psykiatrien og den mentale sundhed. Børne- og ungepsykiatrien skal styrkes mht. tidlig afklaring af sygdom og behandling. Der skal skabes langsigtede økonomiske rammer for psykiatrien fremfor, som nu, at anvende satspuljemidler. Der må sikres det fornødne antal psykiatriske sengepladser, herunder brugerstyrede senge, således at psykisk syge ikke udskrives uden væsentlig bedring. Både patient og pårørende skal indtænkes som ressourcepersoner. Kommuner og region må arbejde ud fra helhedstænkning og fælles uddannelsesindsats.
Høj faglighed og ordentligt arbejdsmiljø for de ansatte må i front. Overflødig kontrol og dokumentation må afskaffes og de ansatte i stedet inddrages i planlægning og arbejdstilrettelæggelse. Uddannelseskapaciteten må øges, så vi på sigt kan reducere arbejdstiden med fuld personalekompensation.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Regionerne må som en del af demokratiet sikres ret til skatteudskrivning. Danskerne bliver ældre og ældre og vil have brug for behandling af kroniske lidelser, hvorfor der må sikres en øget vækst i forhold til kommunerne på mindst 1.1 %. Enhedslisten peger på bedre velfærd fremfor skattelettelser og billigere biler. Der skal ske en afbureaukratiseringer af den offentlige sektor med mindre dokumentation, mere tillid til de ansatte og deres faglighed.
Karina Enggaard (Å):
Hvilke tre konkrete løfter vil I give til vælgerne?
Jeg vil arbejde for en sammenhængende kollektiv trafik, der er med til at sikre en sammenhængende region. Jeg vil arbejde for, at den enkelte borger kommer mere i centrum for sin egen sundhed, og jeg vil arbejde for at gøre regionspolitik mere borgernær.
Hvordan vil du skaffe penge til de ambitioner, som du har?
Jeg er sikker på at regionspolitikerne i samarbejde kan finde de nødvendige midler, så vi sammen kan skabe forandringer.
Alle partier er blevet spurgt, om de ville medvirke, og de har haft tre dage til at vende tilbage på TV2 ØSTJYLLANDs henvendelse. Alle, der har svaret, har fået bragt deres svar i sin helhed.
