Valentin døde, mens han ventede på ambulancen: Nu kommer redderne med forslag

- Det er et problem, at ambulancer skal ligge og køre ture, der i princippet ikke behøver de ressourcer, vi har.

Sådan lyder det mandag fra Martin Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening, til TV2 ØSTJYLLAND.

- I dag kører vi rigtig mange D-kørsler, og vi mener, at man måske kunne kigge lidt på, hvorvidt ambulancerne skal køre dem.

Forslaget fra fagforeningen kommer i kølvandet på den tragiske historie om niårige Valentin fra Holbæk i Norddjurs Kommune. Han døde af hjertestop, mens forældrene ventede på en ambulance.

Livsforsikring i de små samfund

Valentin led af svær epilepsi. En septemberdag i 2019 fik han et af sine epileptiske anfald, og da anfaldet var overstået, havde han fået et hjertestop.

Hans forældre skyndte sig at ringe 1-1-2 og påbegyndte førstehjælp. Men fordi der ikke var nogen ledig ambulance på Djursland på det tidspunkt, blev der i stedet sendt en ambulance fra Randers. Først efter mere end 20 minutter ankom den.

Det er den hændelse, der nu får Reddernes Fagforening til at foreslå, at man større omfang bruger ambulancerne til A-, B- og C-kørsler, og primært lader sygetransporter varetage D-kørsler.

- Vi vil rigtigt gerne have, at der er så mange som muligt, der kan køres i en sygetransport, der bliver kørt i en sygetransport, så vi, der kører ambulancerne, kan sidde som livsforsikring ude i de små samfund rundt omkring i regionen, siger Martin Nielsen.

Problemer med at overholde servicemål

Det er et servicemål i Region Midtjylland, at 3 ud af 4 A-kørsler - altså kørsler af akut livstruende karakter - skal være fremme indenfor 10 minutter.

Selvom regionen overholder servicemålene, hvis man ser samlet på hele regionen, så er Valentins skæbne et eksempel på, at der er områder i Østjylland, hvor ambulancen lader vente på sig.

I hele 42 ud af 76 østjyske postnumre har Region Midtjylland haft problemer med at overholde det førnævnte servicemål for A-kørsler.

- Det kunne være, man skulle kigge lidt på, om man skulle have nogle flere ambulancer, der kunne køre lidt rundt mellem stationerne og dække ind, siger Martin Nielsen og fortsætter:

- Så hvis nu der er en ambulance ude at køre i Ørsted, så kommer der en Aarhus-ambulance lige så stille trillende, som holder derude i nogle timer, og så triller den ellers hjem til Aarhus igen, når de (ambulancen i Ørsted, red.) er færdige.

Regionen afviser forslag

Region Midtjylland mener ikke, at forslaget vil kunne effektivisere ambulancekørslen, da ambulancerne i forvejen kun kører 1/3 del af opgaverne.

- Det ville være dårlig ressourceudnyttelse, hvis vi havde nogle biler, der kun kunne køre liggende, og nogle der kun kunne køre ambulancekørsel, siger Per Sabro, der er lægefaglig direktør for Præhospitalet i Region Midtjylland, som står for ambulancekørslen i Østjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Per Sabro bliver ambulancerne i forvejen kun brugt til D-kørsler i det omfang, at det ikke går udover A-, B- og C-kørsler.

- Når man er sat på en D-kørsel, så kan man hurtigt blive omdirigeret til en A- eller en B-kørsel, hvis man er den nærmeste ambulance, siger han.

Region Midtjylland kørte i alt 45.000 D-kørsler i 2020. Ambulancerne stod for en tredjedel af turene.

Så du gerne, at det blev færre end hvert tredje tilfælde, hvor det er en ambulance, der foretager den her type kørsel?

- Nej, jeg synes sådan set, vi er meget effektive til at bruge det. Vi har den ordning, at vi – sådan populært sagt – aldrig sender den sidste ambulance fra et område. Lige så snart vores dygtige disponenter kan se, at der er ved at blive tomt for ambulancer i et område, så tager de en ambulance fra et andet område, hvor der måske er flere ledige, og sender derud. Så den ordning har vi allerede, siger den lægefaglige direktør.

Regionen oplyser desuden, at den nuværende fordeling mellem akutlægebiler og ambulancer i regionen hviler på en politisk beslutning.