Minkgrave og Norge: Her kommer den forurenede jord fra
En stor del af den forurenede jord hos Nordic Waste i Ølst er sejlet til Randers Havn. Andet er kommet fra minkgrave.
Lige nu skrider 2,5 mio. tons jord fra den udskældte konkursbegærede virksomhed Nordic Waste, men hvor kommer de store mængder jord overhovedet fra?
Det spørgsmål er der sikkert mange, der stiller sig selv, så det forsøger TV2 Østjylland nu at svare på.
Det helt præcise overblik er det kun virksomheden selv, der ligger inde med, men vi kan faktisk godt kortlægge, hvor lidt over én mio. tons jord stammer fra.
Randers Havn har nemlig i løbet af 2022 og 2023 modtaget i alt 299 skibe med jord tiltænkt Nordic Waste. I alt har de været lastet med 937.649 tons jord.
Det fremgår af en oversigt fra havnen, som TV2 Østjylland har fået indsigt i.
Kommer fra både ind- og udland
Skibene kommer primært fra Bergen i Norge og København.
Der har også været enkelte jordfyldte skibe fra Køge og Kalundborg.
Der bliver pt. kørt jord fra Nordic Waste ud til havneudvidelsen
I 2022 sejlede i alt 110 skibe med 345.848 tons jord ind i Randers Havn, mens tallet året efter var noget højere. Her var der tale om 189 skibe med 591.801 tons jord.
Sidste levering kom faktisk den 6. december fra København, hvor 2.500 tons jord tiltænkt virksomheden sejlede ind i havnen.
Skal tage imod det
Der skulle være tale om jord forurenet i en grad, som Nordic Waste havde tilladelse til at modtage, men det har ikke været havnens opgave at kontrollere det.
Det har man ikke myndighed til.
- Jævnfør havneloven §5 har havne modtagepligt for skibe, i det omfang pladsforholdene og sikringshensyn tillader det, medmindre andet er bestemt af transportministeren i tilladelser meddelt i henhold til tidligere lovgivning. Som havn skal vi derfor giver tilladelse til anløb af skibe samt losning/lastning af gods, oplyser havnedirektør fra Randers Havn John Morgen til TV2 Østjylland.
Får også jord fra firmaet
Flere har over for TV2 Østjylland undret sig over, hvorfor især jord fra Norge er blevet fragtet til Danmark og Randers med skibe.
Ikke en billig løsning frem for at håndtere jorden selv i hjemlandet.
Havnedirektøren kan ikke svare på, hvorfor det sker. Det er det formentlig kun Nordic Waste og samarbejdspartnere, der ved.
Fra gravene i Kølvrå er der forbrændt i alt 12.261 tons minkmateriale, og der er bortkørt ca. 128.250 tons jord til Nordic Waste
Til gengæld kan havnedirektøren fortælle, at der faktisk også kommer jord den anden vej. Altså fra Nordic Waste til havnen.
I forbindelse med den store havneudvidelse, der er i gang, er der kommet lettere forurenet jord fra firmaet.
- Der bliver pt. kørt jord fra Nordic Waste ud til havneudvidelsen. Al jord, der køres til jordtippen på Randers Havn, er godkendt af miljøafdelingen ved Randers Kommune, forinden det køres ud, lyder det fra John Morgen.
Jord fra minkgrave
Tidligere har det også været fremme, at der er kommet jord et andet sted fra til Nordic Waste.
Nemlig fra de såkaldte minkgrave, hvor mink blev gravet ned i Kølvrå og Nr. Felding i Midtjylland.
- Fra gravene i Kølvrå er der forbrændt i alt 12.261 tons minkmateriale, og der er bortkørt ca. 128.250 tons jord til Nordic Waste. Fra gravene i Nr. Felding er der forbrændt i alt 15.164 tons minkmateriale, og der er bortkørt ca. 70.305 tons jord til samme firma, har Miljøministeriet tidligere meldt ud.
Det handler sagen om
Nordic Waste modtager forurenet jord til rensning og kan modtage op til 1.000.000 ton jord om året. Over tid er der derfor kørt enorme mængder jord til området.
Men en del af jorden ligger oven på en tidligere lergrav, og da store mængder regn ramte i efteråret, gjorde vandet jorden tung og leret vådt. Derfor ”glider” jorden nu hen over leret.
Det vurderes, at jordskredet omfatter op mod 2,5 millioner ton jord, som bevæger sig frem over Nordic Wastes område mod Alling Å og Gammel Århusvej. Nordic Waste har derfor været nødt til at rive flere bygninger ned, før jordskredet smadrede dem.
I et forsøg på at stoppe jordskredet lavede Nordic Waste også en dæmning af hvid microfiller, der er et restprodukt fra cementproduktion. Håbet var, at et bjerg af tung microfiller kunne stoppe jordskredet, men det lykkedes ikke.
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven er Randers Kommune som tilsynsmyndighed forpligtet til at gribe ind for at afværge forurening, og den 16. december vurderede kommunen, at det var nødvendigt at sætte gang i yderligere tiltag for at beskytte Alling Å.
Hvis jorden vælter ned i Alling Å og stopper vandgennemstrømningen, vil det resultere i en oversvømmelse af området syd for Nordic Waste.
Samtidig er der frygt for, at den forurenede jord og den microfiller, der blev brugt til at forsøge at stoppe jordskredet, vil skade vandkvaliteten i åen, der munder ud i Randers Fjord.
Den 19. december opgav Nordic Waste at stoppe jordskredet, da det ifølge virksomheden ikke længere var forsvarligt at opholde sig i området. Dermed overtog Randers Kommune hele indsatsen.
Kommunen forsøger at etablere en pumpeløsning, så vandet fra Alling Å pumpes forbi Nordic Waste, men arbejdet besværliggøres både af jordskredet og den regn, der er faldet de seneste uger.
Kilder: Randers Kommune og Miljøstyrelsen
