Sejlere kæmpede for livet i otte timer: - Ingen vidste hvor vi var
Det blev en noget mere dramatisk hjemtur end ventet for Frank Skriver og hans kammerat, da de sejlede en nyindkøbt båd til Hou.
Der var lagt op til en hyggelig sejltur for Frank Skriver og hans kammerat Hans Pedersen, da de lørdag satte kursen hjem i deres nyindkøbte motorbåd, en Albin 25.
Men turen endte noget mere dramatisk for de to 60-årige kammerater, med knubs og en forskrækkelse uden lige.
Vi var så langt ude, at der ikke var nogen dækning. Så vidste vi straks, at vi havde et problem.
De havde købt en båd i Aalbæk få dage forinden, som henover weekenden skulle sejles hjem til Hou. Første del af turen fra Aalbæk til Frederikshavn gik uden problemer, men på den efterfølgende strækning vendte heldet.
- Vi blev i Frederikshavn henover aftenen og natten, fordi det trak op til uvejr. Tidligt om morgenen var der igen havblik og godt vejr, så vi besluttede os for at sejle så langt, vi kan nå, siger Frank Skriver til TV2 ØSTJYLLAND.
Sejladsen går fint, indtil de er halvanden time fra Bønnerup Havn, som de havde planlagt at sejle til. Men langt væk fra land og civilisation brød båden pludselig sammen med motorstop. De to mænd var helt alene på havet.
- Der var ikke nogen radio i båden, så vi forsøgte at ringe fra vores mobiler. Men vi var så langt ude, at der ikke var nogen dækning. Så vidste vi straks, at vi havde et problem, siger Frank Skriver.
- Vi kunne miste livet
Trods utallige opkald til alarmcentralen, sms'er til familien og dytten med hornet var der ingen hjælp at hente. Samtidig trak et uvejr ind over de to.
- Da vi har drevet rundt i to timer, begynder det at blæse op og blive tordenvejr. Der kommer dis på vandet, og bølgerne bliver virkelig høje. Vi kunne ikke holde ordentligt fast i båden, så vi rullede rundt og fik knubs på vores knæ, fingre og albuer.
- Det var skræmmende, og inderst inde vidste vi godt, at vi kunne miste livet begge to, fortsætter han.
Jeg indtalte beskeder og sendte sms'er om, hvor meget jeg elskede min kone og min familie i tilfælde af, at det gik helt galt.
Kammeraten Hans Pedersen er en erfaren sejler og skibsbygger, men efter flere timer alene på det åbne hav blev det for meget.
- Hans blev så søsyg. Han blev så stresset og angst, hans pande blev fyldt med stresseksem, og han brækkede sig nok ti gange, fortæller Frank, der selv forsøgte at holde hovedet koldt.
Trods flere forsøg, var der stadig ingen mobildækning eller kontakt til dem på land. I stedet begyndte de to at sende kærlige sms'er og optage video til deres kære.
- Jeg sad og kiggede på billeder af min familie, min søn der lige har fået en ny hund. Det hele foregik i slowmotion. Så jeg indtalte beskeder og sendte sms'er om, hvor meget jeg elskede min kone og min familie i tilfælde af, at det gik helt galt, siger Frank Skriver.
Efter godt seks timer på havet, så det sort ud for de to. Dagen begyndte så småt at gå på held. Men så skete der noget, de to mænd selv beskriver som et mirakel.
Telefonen kommer med en biplyd, og en besked fra alarmcentralen toner frem på skærmen med mændenes position.
- I mellemtiden har Hans' kone modtaget vores sms, så hun går over til min kone, som kunne læse vores koordinater, og de to ringer efter hjælp til os.
Den her tur kunne have kostet os livet. Så min bøn til andre er, at de tager sikkerheden alvorligt.
De to koner, Lotte Adel Skriver og Thi Thu Hong Phan, får fat i Søværnets Operative Kommando og Marinehjemmeværnet. Hjælpen er på vej.
- Pludselig kommer Søværnets helikopter, og hurtigt får de sendt en dykker ned til os, som kommer ombord på båden og tilser os. Han fortæller, at Marinehjemmeværnet er på vej for at hente os.
De to kammerater bliver enige om at vente i båden, og godt halvanden time kommer Marinehjemmeværnets båd til syne.
- Der var vi lykkelige. Da de er helt henne ved os, får vi bundet båden fast til deres, og de sender en radio og en stor pose med mad, juice og kaffe over til os.
- Det er den bedste kop kaffe, vi nogensinde har smagt, fortæller Frank Skriver.
Godt tre timer senere kunne de to forslåede, søsyge mænd igen gå i land i Hals Havn. Efter en ni timers drivtur, som ifølge Marinehjemmeværnet havde sendt dem 24 sømil væk.
- Vi kom hjem i god behold, men noget rystede. Det er normalt noget, man kun ser på film, men pludselig sad vi selv i suppedasen. Det er det mest ubehagelige, jeg nogensinde har oplevet.
Forsvarets beskrivelse af redningsaktionen
16.30. En redningshelikopter, Læsø Redningsstation og Marinehjemmeværnsfartøjet Dubhe blev indsat, da en sejler syd for Læsø via sin hustru på land slog alarm til 112. Sejleren havde motorstop og blev slæbt i land af Dubhe.
Heldigvis har det ikke helt taget modet fra de sejlglade kammerater.
- Lige så snart båden er blevet repareret, så skal vi en tur til Samsø eller Tunø for at få en god sejloplevelse. Og i mellemtiden skal jeg ud og købe nogle flere og bedre redningsveste og en ordentlig radio, siger Frank Skriver, der håber, at andre sejlere i fremtiden er mere opmærksomme, end de to var:
- Den her tur kunne have kostet os livet. Så min bøn til andre er, at de tager sikkerheden alvorligt og sikrer, at der er nødblus og radio i deres båd, inden de sejler ud.
