Farverig, kunstnerisk og fransk: Prins Henrik er død

Prins Henrik er død i en alder af 83 år. Han sov tirsdag aften klokken 23.18 stille ind på Fredensborg Slot.

Prinsen var omgivet af Dronningen og deres to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse. 

Læs også:

Prinsen blev tirsdag overført til Fredensborg Slot fra Rigshospitalet, hvor han havde været indlagt siden den 28. januar.

Den 9. februar udsendte Kongehuset en pressemeddelelse om, at prinsens tilstand var alvorligt forværret.

Da han tirsdag blev flyttet til Fredensborg Slot, lød det fra hoffet, at det var der, at prinsen ønskede at opholde sig i sin sidste tid.

Prinsen, med det borgerlige navn Henri de Monpezat, blev født i 1934. Han blev gift med dronning Margrethe, der dengang var tronfølger, i Holmens Kirke i København den 10. juni 1967.

Dengang havde mange danskere svært ved at vænne sig til hans franske facon, og det hjalp ikke, at han havde problemer med det danske sprog.

Prins Henrik fik dog et folkeligt gennembrud sent i livet, hvor den farverige prins opnåede noget nær kultstatus i mange kredse.

Læs også:

Et kunstnerisk menneske

Prins Henrik var kendt som et musisk og kunstnerisk menneske - og en humoristisk levemand med fransk forkærlighed for mad og vin.

I 2013 og 2014 udstillede prins Henrik og dronning Margrethe godt 150 af deres kunstværker i Aros-udstillingen 'Pas De Deux Royal'. Udstillingen satte ny rekord på det århusianske kunstmuseum med 285.510 besøgende.

Prinsen havde en stor kunstsamling, hvilket blandt andet kom udtryk i 2009, hvor han var med til åbningen af udstillingen 'Til Guder, Ånder og Aner' på Silkeborg Kunstmuseum.

Udstillingen rummede omkring 200 afrikanske kunstværker fra prinsens private samling.

Så sent som i september 2017 blev en 1,80 meter høj skulptur af prins Henrik afsløret på Aarhus Havn.

Forkærlighed for Aarhus

Dronning Margrethe og prins Henrik har gennem årene tilbragt meget af deres tid i Aarhus, hvor dronningen også har studeret, da hun var ung.

Den royale familie har ofte fejret både jul og påske på Marselisborg Slot, mens store dele af sommeren også er blevet tilbragt på slottet i det sydlige Aarhus.

Aarhus gav også prins Henrik sit helt eget travløb, da Jydsk Væddeløbsbane i 2016 introducerede travløbet 'Prins Henriks Cup'.

I påsken 2016 og 2017 uddelte prins Henrik præmien til vinderen af løbet på væddeløbsbanen, der ligger lige ved siden af Marselisborg Slot.

I april 2017 stod dronningen for åbningen af den store udstilling om Aarhus' historie, Aarhus Fortæller. Det gjorde hun blandt andet, fordi hun var protektor for Aarhus, da den jyske hovedstad i 2017 var europæisk kulturhovedstad. 

En prins med mange jern i ilden

Indtil sin pension i 2016 var prins Henrik protektor for over 60 forskellige institutioner, forbund og fællesskaber, hvoraf flere udfører en velgørende gerning i samfundet.

Han var blandt andet protektor for Røde Kors, Fregatten Jylland og Danmarks Jægerforbund.

Prins Henrik har gennem årene deltaget i tusindvis af arrangementer. Han var blandt mange andre med til den officielle åbning af Tunø Festival i juni 2017. Her fik han overrakt en skulptur tegnet af billedkunstneren Ole Grøn. 

Gaven blev skænket til prinsen i anledning af, han blev udnævnt til æresmedlem af Tunø Festival.

I 1996 udgav han selvbiografien 'Skæbne Forpligter', og i 2011 udkom bogen 'Enegænger - portræt af en prins', der er skrevet af journalist Stephanie Surrugue baseret på samtaler med prins Henrik. 

I sidstnævnte bog giver prins Henrik udtryk for, at hvis der er én ting, han fortryder, så er det, at han aldrig har lært at tale ordentlig dansk.

I 2011 modtog prins Henrik prisen som 'Årets Europæer' af Den Danske Europabevægelse. Her blev der blandt andet lagt vægt på hans mangeårige virke i organisationen Europa Nostra.

Læs også:

'Kong Henrik'

I 2005 tog prins Henrik titlen prinsgemal for at markere forskellen mellem dronningens ægtemand og det stigende antal yngre prinser i kongefamilien.

Da prinsen 2016 gik på pension efter mere end 40 års virke for Danmark, frasagde han sig titlen som prinsgemal.

Prins Henrik gav gennem årene tydeligt udtryk for, at han stillede sig uforstående overfor, at han ikke kunne få titlen kong Henrik.

Læs også:

Prinsen udtrykte for første gang sin utilfredshed med ikke at være sidestillet med dronning Margrethe i et TV 2-interview i 1992. Herefter fulgte 26 år, hvor prins Henrik med jævne mellemrum udtrykte sit ønske om at blive betragtet som ligeværdig med Dronningen.

Utilfredsheden med sin rolle og den titel, han blev tildelt i det danske monarki, kom ikke mindst til udtryk, da prins Henrik i august 2017 meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af Dronningen.

Med sin udmelding brød prinsen en 600 år gammel tradition for, at danske kongelige begraves i Roskilde Domkirke.

I skrivende stund er det endnu uvist, hvor prinsen skal begraves.

Helbreddet svigtede i 2017

Det gik nedad bakke for prins Henriks helbred i 2017, hvor han i juli blev opereret i sin højre lyske og fik en ballonudvidelse i højre bækkenkar på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Senere i 2017 blev han indlagt på Rigshospitalet med smerter i højre ben. 

I september meddelte Kongehuset, at prins Henrik led af demens.

I en pressemeddelelse fra Kongehuset lød det dengang, man 'kan forvente, at sygdommen ledsages af forandringer i væremåde, reaktionsmønstre, dømmekraft og følelsesliv og dermed også påvirke samspillet med omverdenen'. 

Som en konsekvens af diagnosen neddroslede prinsen sine aktiviteter yderligere. 

Læs også:

Nu kan du melde dig til stort løb med Kronprinsen i Aarhus

Fortid og første møde

Prins Henrik tilbragte de første fem år af sit liv i Hanoi i Fransk Indokina (nu Vietnam), hvor hans far arbejdede for en industrivirksomhed, som farfaderen havde grundlagt omkring århundredskiftet.

I 1939 vendte familien tilbage til slægtsgodset Le Cayrou i Frankrig. Henri gik på jesuiterklosterets skole i Bordeaux. I perioden 1948-1950 fulgte prins Henrik undervisning på Cahors Gymnasium.

I 1950 vendte han tilbage til Hanoi, hvor han i 1952 blev student fra byens franske gymnasium.

Fra 1952 til 1957 studerede han jura og statskundskab ved det berømte Sorbonne-universitet i Paris samt kinesisk og vietnamesisk ved École Nationale des Langues Orientales. 

Efter at have aftjent sin værnepligt i Algeriet fra 1959 til 1962 blev han ansat i Asien-afdelingen i Frankrigs udenrigsministerium.

Fra 1963 til 1967 var han ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London.

Læs også:

Det var mens Henri de Monpezat var ambassadesekretær, at han mødte den danske tronfølger, Margrethe. Det første møde fandt sted til et middagsselskab hos fælles venner i London i 1965. 

Det slog dog først for alvor klik, da de to senere samme år atter mødte hinanden til et bryllup i Skotland.

I 2017 kunne prins Henrik og dronning fejre guldbryllup.