Sådan hjælper du dit kæledyr nytårsaften

Dansk Dyreværn Aarhus giver tre gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit kæledyr igennem nytårsaften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Dansk Dyreværn Aarhus har tre gode råd, så dine kæledyr får så rolig en nytårsaften som muligt.

Der går ikke langt i mellem, at man i disse dage kan høre høje brag fra fyrværkeri udenfor sit hus.

Og det er noget, som især skræmmer vores firbenede venner. De kan blive skræmt af de meget høje lyde.

Derfor vælger mange at lade deres kæledyr overnatte på internat.

Hos Dansk Dyreværn i Aarhus bliver en hel del hunde indleveret i disse dage, så de kan få en tryg nytårsaften uden for mange høje brag og lysglimt, der kan gøre dem bange.

- Vi gør en masse for at nedsætte stressen for hundene. Vi sætter nogle duftstoffer ud i hele rummet, som dyrene reagerer positivt på, siger Sashia Juhl Lindhøj, der er dyreansvarlig hos Dansk Dyreværn Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er flere ting, man selv kan gøre for at passe på sine kæledyr derhjemme, når der bliver fyret krudt af udenfor.

Derfor har Sashia Juhl Lindhøj givet os tre gode råd til, hvordan du kan hjælpe dine kæledyr igennem nytårsaften.

Gode råd til at give dit kæledyr en rolig nytårsaften

 1) Sørg for at aktivere dit dyr, inden det går løs, så dyret er dejlig træt, når fyrværkeriet for alvor begynder. 

 

2) Sørg for at være der for dit dyr, så det føler sig trygt. Lad ikke dyret være alene hjemme. 

 

3) Få rullet gardinerne for og sæt noget musik på, så dyret ikke bliver så forstyrret af de høje lyde og lysglimt, der kommer. 

Søndag kunne vi fortælle om hunden Maggie, der løb væk, fordi hun blev bange for fyrværkeri. Her kom en hær af frivillig fra lokalsamfundet i Hammel familien til undsætning og hjalp med at finde Maggie.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her