Brandvæsenets bedste råd: Sådan skyder du det nye år sikkert ind

Fyrværkeri er både smukt og festligt, men kan også have alvorlige konsekvenser, hvis ikke det skydes forsvarligt af. Her får du Østjyllands Brandvæsens råd til, hvordan du skyder 2020 sikkert ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Risikoen for brande kan mindskes, hvis man selv tager sig sine forholdsregler omkring nytår. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med nytårsaften hører champagne, glitter og god mad – og ikke mindst fyrværkeri på nattehimlen.

Men de festlige forhold og krudt og gnister er langt fra altid en god kombination og betyder også, at Østjyllands Brandvæsen har travlt op til og på nytårsaften.

Bare dem 31. december kører brandvæsenet mellem 30-40 og helt op til 50 gange til indsatser i Aarhus, mens mindre områder som Skanderborg, Odder og Samsø også følger godt med – dog med knap så mange indsatser som i storbyen.

VIDEO: Operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Bjørn Christensen, giver her brandvæsenets fem råd til at undgå brand nytårsaften.

Det er særligt småbrande i for eksempel postkasser, containere og gamle juletræer, som brandvæsenet må rykke ud til nytårsaften.

Og risikoen for dem kan mindskes, hvis selv man tager sig sine forholdsregler. Det fortæller operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Bjørn Christensen.

Han råder derfor østjyderne til at følge disse fem råd:

Undgå brand nytårsaften

Råd 1: Sørg for, at din skraldespand ikke er overfyldt, så at låget står halvt åbent. En vildfaren raket kan let få fat i indholdet. Det samme gælder postkassen. Bugner postkassen over med julens mange reklamer, er der større risiko for, at den kan bryde i brand.

 

Råd 2: Ryk din skraldespand væk fra din bolig. Står skraldespanden udenfor, skal der gerne være en afstand på omkring fem meter til huset. Skulle der så opstå brand i skraldespanden, spreder det sig ikke til huset. Du kan også stille din skraldespand ind i en aflåst garage eller skur, hvor der ikke kan komme fyrværkeri til.

 

Råd 3: Ryd op omkring dit hus. Hvis du allerede har afpyntet og smidt dit juletræ ud af stuen, eller hvis du har poser med gammelt gavepapir stående udenfor, så sørg for at få det af vejen på genbrugsstationen, så ikke du har brandbart materiale stående nær dit hus.

 

Råd 4: Hold sikkerhedsafstand. På alt lovligt fyrværkeri er det angivet, hvor stor en afstand, du skal holde til fyrværkeriet, når det tændes. Det samme gælder i forhold til bygninger. Når der affyres fyrværkeri, skal det være mindst ti meter væk fra åbninger i huse – såsom vinduer og døre – og mindst 200 meter væk fra stråtækte huse.

 

Råd 5: Ring 112, hvis du har akut brug for hjælp. For brandvæsen, politi og ambulance er nytårsaften en af årets travleste dage. Ring derfor kun, hvis du har akut brug for hjælp. Du er ikke i tvivl, hvis det er nødvendigt.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her