Kan se voldsomt ud: Store politibiler på vej til øvelse
Der er ingen grund til at blive urolig, hvis man her til morgen så en række store politibiler på vejen. Det er bare en øvelse.
Hvis du her til morgen så en række store politibiler på vejen, så er der ingen grund til panik.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Det er en række af deres større politibiler, der er en del af deres Mobile IndsatsKoncept (MIK), som er på vej til træning på Djursland her til morgen.
Det kan se lidt voldsomt ud, da MIK-betjente er politifolk, der indsættes ved voldsomme optøjer, som for eksempel fodboldkampe og demonstrationer.
Derfor er de udstyret med gasmasker, hjelm med visir, benskinner, en plastikbrynje og brandhæmmende handsker.
De store politibiler kører tilbage igen i tirsdag eftermiddag.
Vi træner igen i dag vores Mobile IndsatsKoncept (MIK). På vej til træning på Djursland her til morgen og på vej tilbage igen i eftermiddag. Så ingen panik, hvis du ser en række af vores større politibiler - det er bare en øvelse. God dag! #politidk https://t.co/HJRzgRE6ty
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) April 4, 2023