50 års jubilæum: Sådan husker aarhusianerne ungdomsoprøret
De protesterede mod krig, atomvåben, boligregler og meget mere. Ungdomsoprøret omkring 1968 har haft stor betydning for tiden i dag, siger historiker
Omkranset af protestflag og iført runde John Lennon-solbriller og officersjakke træder Keld Preuthun i 1968 ud fra Århus rådhus sammen med sin kone Sannie.
De er netop blevet gift, og på et af protestskiltene står der: ’I dag gift: Bolignød – I morgen skilt: Sanering.’
I 1968 skulle et par være gift, før de kunne flytte sammen i en lejlighed, og brylluppet var en demonstration imod den regel, som Keld Preuthuns svigermor stod bag.
- Efter et års tid flyttede vi i kollektiv, og så blev vi skilt igen. Kommunen skulle ikke bestemme, hvornår vi skulle giftes. Senere fik vi så børn og flyttede på landet, og så blev vi gift igen i 1979, da det ville være for besværligt at leve papirløst, fortæller Keld Preuthun.
Ned med militæret
Brylluppet mellem Keld og Sannie var én blandt flere demonstrationer, der fandt sted i Århus i de år.
Jeg var pacifist og blev socialist, og det var så udgangspunktet for alt, hvad jeg har gjort lige siden.
73-årige Viggo Jonasen var på det tidspunkt i begyndelsen af tyverene og en stolt militærnægter.
Især amerikanernes kampe i blandt andet Vietnam var han og andre unge stærke modstandere af.
- Jeg meldte mig som militærnægter, og i den forbindelse fandt jeg ud af, at hvis samfundet skulle indrettes fornuftigt, skulle det være baseret mere på samarbejde og socialitet end på konkurrence og kamp. Jeg var pacifist og blev socialist, og det var så udgangspunktet for alt, hvad jeg har gjort lige siden, siger Viggo Jonasen og tilføjer:
- Vi drev kampagne imod militærvæsenet, vi drev kampagne imod oprustning og imod atomvåben. Man skulle have en mening om tingene.
Viggo Jonasen har siden været politisk aktiv det meste af sit liv, blandt andet har han været over flere perioder været medlem af Århus byråd - først for Venstresocialisterne, senere SF og for Enhedslisten.
Stor betydning
Tiden omkring 1968 har ifølge Viggo Jonasen og andre af datidens unge haft stor betydning for deres liv og de senere generationer.
Jeg mener, at den tid har haft stor betydning, både i forhold til de samværsformer vi har og den forståelse vi har, af at fællesskabet kan bidrage til, at vi udvikler noget nyt.
- Det har da helt gjort den forskel, at unge mennesker ikke lader sig byde sig hvad som helst i vore dage. Respekt og disciplin er noget, man udviser, når der er grund til det - ikke bare fordi man skal, siger Viggo Jonasen.
Merete Ipsen, der var 19 år og studerende i 1968, er enig.
- Jeg mener, at den tid har haft stor betydning, både i forhold til de samværsformer vi har, og den forståelse vi har, af at fællesskabet kan bidrage til, at vi udvikler noget nyt, og at fællesskabet er en grundstrøm i vores dagligdag, siger Merete Ipsen, der i dag er leder af kvindemuseet i Aarhus.
I 1968 begyndte hun på det nyoprettede Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor flere af underviserne var revolutionære, der havde deltaget i besættelsen af Københavns Universitet i kampen mod det konservative undervisningsmiljø, som de kaldte professorvælde.
Underviserne fik Merete Ipsen og hendes klassekammerater til at arbejde i grupper og være undersøgende og tænke kritisk i stedet for blot at sidde stille og tage imod information fra underviserne. Og de egenskaber har Merete Ipsen taget med sig i sit liv frem til i dag.
- Det er meget den måde, jeg er blevet ved med at gå til verden og nye problemstillinger med, siger hun.
Både hun, Viggo Jonasen og andre unge var i årene omkring '68 med til at besætte rektorernes kontorer på universitetet og arkitektskolen i Århus.
Har ændret eftertiden
Ifølge historiker Søren Hein Andersen har oprørene dengang ikke kun haft betydning for de mennesker, der var unge dengang.
1968-generationen har haft stor betydning for det liv, som vi alle sammen lever i dag.
Jeg tror, at dem, der var med, har haft en kolossal indflydelse. Den måde, vi lever sammen på i dag og den kultur vi dyrker, er et resultat af ungdomsoprørene.
- Jeg tror, at dem, der var med, har haft en kolossal indflydelse. Den måde, vi lever sammen på i dag og den kultur vi dyrker, er et resultat af ungdomsoprørene. Vi er alle ungdomsoprøre i dag, siger Søren Hein Andersen og tilføjer:
- Næsten uanset hvor gammel du er, går du til rockkoncerter, og de fleste er enige om, at Paul McCartney er en stor musiker. Inden for musikken blev skællet mellem finkultur og popkultur nedbrudt. Også i forhold til religion har de unge dengang haft en indflydelse. Mange dyrkede spiritualitet og andre religioner, og i dag tror mange på reinkarnation.
- De unge lavede også et opgør med skolelærer-disciplin, og det er aldrig rigtig kommet tilbage.
Svært at gøre oprør nu
Søren Hein Rasmussen er ikke meget for at spå om fremtiden, men skal han gøre et forsøg, så tror han ikke på, at der vil komme et lignende oprør – tværtimod.
- Det hul, hvor man tillod unge meget er blevet stoppet for længst. De kan ikke længere besætte bygninger og droppe ind og ud af uddannelser. Det er meget sværere end i tresserne. Unge er mindre tilbøjelig til at være oprørske, siger han.
- Vi har jo en gang for alle fået foldet et forbrugersamfund ud og et fokus på individualisme, så hvis vi skulle se et ungdomsoprør igen, skulle der kommer en ændring, der går i en anden retning, for eksempel noget der indskrænker de personlige friheder. Det vil nok ikke være et spraglet og glad oprør, siger Søren Hein Andersen.
