En gratisavis mindre i Århus
Uddelings-aviserne JP Århus og 24 timer bliver efter påske lagt sammen til en enkelt avis.
Århusianerne får efter påske én gratisavis mindre at vælge imellem. JP/Politikens Hus slår gratisaviserne JP Århus+ og 24timer sammen i landets næststørste by.
Den ny gratisavis udkommer første gang tirsdag efter påske under navnet 24timer Århus+, skriver dagbladet Børsen.
Den trafikomdelte JP Århus+ udkommer i dag i cirka 20.000 eksemplarer, mens 24timer uddeles i 70.000 eksemplarer, heraf 10.000 i trafikken.
Den nye udgave sendes på gaden i et dagligt oplag på 80-90.000 eksemplarer, hvoraf de 30.000 uddeles i trafikken, resten af oplaget husstandsomdeles. /ritzau/