Flere demente udfordrer de østjyske plejehjem

Vi ringede rundt til 18 østjyske plejehjemsledere og spurgte dem til deres erfaringer med det stadig stigende antal demente. Her er, hvad de svarede:

Kildevang, Randers:
Vi oplever, at der er demente i de almindelige plejeboliger. Inden for de seneste tre-fire år er der kommet flere og flere demente blandt de nye beboere, der flytter ind. Det giver udfordringer i hverdagen, hvor personalet har nogle særlige opmærksomhedspunkter over for de demente. 

Kollektivhuset, Randers:
Der er demente i de almindelige afsnit, men de har demens i en sådan grad, at de kan rummes her. Dem, der er dørsøgende og ikke trafiksikre bestræber vi os på at samle i demensafsnittene. Der kommer flere demente hos os, formentlig i takt med at vi generelt bliver ældre, og at vi er blevet bedre til at diagnosticere. De demensramte kan have svære ved at være rumme andre mennesker - det kan give udfordringer. 

Plejehjemmet Trøjborg, Aarhus:
Vi får flere ind med demenstegn i en demenslignende tilstand, men som ikke har fået diagnosen endnu. Det er en naturlig udvikling, at plejehjemsbeboerne er svagere end for 15 år siden, fordi de også er ældre. De demente kræver mere omsorg og pleje, og så skal personalet hele tiden være på forkant med at sikre, at de kommer hjem igen, hvis de går, og skal være klar til at følge efter dem, hvis det er nødvendigt. 

Kongsgården, Viby:
Mange beboere husker ikke godt længere og har tegn på demens - i alle afdelinger. De demente skal tackles på en anderledes måde, og hver borger skal tackles forskelligt. Det kan være svært. 

Funder Plejecenter:
Det er udbredt, at demente også bor på de almindelige afdelinger, og sådan har det været i mange år efterhånden. Der er flere af dem end for 10 år siden. Der er sket en stor forandring - borgere, der bare er blevet gamle, kommer ikke på plejehjem længere. Det kan være svært at skabe et godt socialt miljø for de mentalt friske, fordi der kan være få af dem.

Karolinelundscentret, Gjern:
Vi har små boenheder for demente, der er skærmet af fra resten af plejehjemmet. Men dem står der lige nu mange på venteliste til. Og så er vi nødt til at få de demente, der kan, integreret i almindelige boliger. Men det er da uden tvivl nemmere at have et overblik over få borgere af samme type end mange af alle mulige forskellige typer.

Dronning Ingrids Hjem, Brædstrup:
Det er alment kendt, at plejehjemsbeboere er blevet ældre, og så er andelen af demente naturligt nok stigende. Og det er kun de meget demente, der er plads til på demensafsnittene. Vi er blevet gode til at rumme de let-demente på de almindelige afdelinger, det er vi nødt til. Det kræver uddannet personale at håndtere de demente. 

Skovly, Hovedgård:
Vi har otte pladser på vores demensafsnit, men det er lige før, at der er flere demente på de almindelige afsnit. Der kommer flere demente, nok også i takt med at vi er blevet bedre til at spotte dem. Nogle af dem vil gå, og der skal derfor bruges flere personaletimer på dem. Mange demente vil heller ikke altid samarbejde, og det kan være udfordrende. 

Elmehøj, Hammel:  
Ud af de 35 beboere, vi har, er der 19 som har demenstegn. Der er sket en markant udvikling i antallet af demente hos os gennem de seneste tre-fire år. De giver udfordringer, hvis rammerne ikke altid er til dem. Der kan nogle gange være svært at skabe, hvad de har brug for. 

Hinneruplund, Hinnerup:
Der er demente i alle vores afdelinger, der er bare forskel på i hvilken grad de har sygdommen. Der er flere i dag end tidligere, og det giver flere udfordringer i hverdagen. 

Plejecenter Møllehjemmet, Auning:
Vi har de let-demente i vores almindelige boliger, og det kan være en udfordring. Nogle demente har behov for ro omkring sig og ikke særlig mange aktiviteter, imens dem uden demens søger noget mere liv. Det kan være en svær kombination i hverdagen.

Fuglsanggården, Grenaa:
62-72 pct. af borgerne har demenssymptomer. 67 pct. af dem har en demensdiagnose. Demente bor blandt de øvrige borgere. Fuglsanggården har et særligt demenscenter for borgere med en særlig kompleks eller svær demens. Centeret har 15 pladser, og lige nu er der én ledig plads.
De demente kan give udfordringer, men personalet er uddannede i håndtere de demente.
Fuglsanggården har GPS og bevægelsessensorer, der bliver taget i brug, hvis en borger forlader området.

Rønde Plejecenter: 
Omtrent 80 pct. af beboerne er demente. Her bor de demente og de ikke-demente sammen.
Plejepersonalet står ikke for rengøring, vasketøj og madlavning, og her oplever de, at der er tid til at tage sig af alle borgerne. Personalet er uddannet til at tage hånd om demente gennem et demens-rejsehold, så der er otte demens-nøglepersoner.

Søhusparken i Ebeltoft:
Her er der flere demente end tidligere, og de bliver også yngre. Det kan give udfordringer. Personalet skal være gode til at læse dem. Kunsten er at forstå, hvad et menneske kan rumme. De kan tage mere tid, og de kræver en stor del opmærksomhed.

Rosengården i Hornslet:
Der er sket en stigning i antallet af demente. 80 pct. har demensproblematikker. Det kan give udfordringer for de personer, der ikke selv har demens, men på anden måde er svækket. Det kræver også, at personalet har en stor, faglig viden omkring demens. Det kan give konflikter borgerne imellem. Lige så snart der er nogen, der tænkes at gå, så bliver de udstyret med GPS.
I Syddjurs er der to demensafsnit. Frejasvænge i Ryomgård og Rosengården i Hornslet, og der bor borgere, der har en demens, som er svær at rumme andre bosteder. Hvis de for eksempel ikke rummer særligt mange stimuli, og så har svært ved at være blandt andre mennesker.

Ryvang, Ry:
Vi mærker en anden målgruppe. Det er mere komplekse problemstillinger. De kan være mere udadreagerende eller ambulerende (de vandrer omkring) eller have nogle delirium-tilstande. Vi ser en målgruppe nu, som vi ikke så tidligere. Det kræver andre tilgange og redskaber for at skabe en god aktivitet for den type borgere.
 
Præstehaven, Hørning:
Her oplever de, at der er kommet flere borgere med demens. 70-80 pct. af borgerne har en demensdiagnose. Der har tidligere været et demensafsnit, men det er nedlagt. Det giver udfordringer, fordi de er spredt ud over hele huset. Det kræver, at personalet læser borgerne for at give dem en god hverdag. Der bliver sat den bemanding, der er brug for, og det kan betyde, at der nogle gange bliver brugt flere penge, for at det går op. Hos Præstehaven er de i gang med at uddanne terapeuter og sygeplejersker i demens.

Stenslund, Odder:
Her er der kommet flere demente borgere. 70-75 pct. af borgerne har demenssymptomer. Det kan give udfordringer for de øvrige borgere, men de ansatte tager hånd om situationen, hvis det skulle opstå. Det er blevet mere komplekst, og det stiller højere krav til personalets omstillingsparathed. Personalet skal kunne klare situationer, som man ikke kan planlægge sig ud af. Stenslund har en stor have, der er omgivet af en hæk. Der kan de demente gå en tur, uden de behøver oppasning. Haven har tre låger, der hver har en sensor, der registrerer, når en dement, der er udstyret med en brik, forlader området. Og personalet bliver så adviseret om, at den pågældende har forladt området.