Fyldte demensafsnit: Politikere kræver handling
Fyldte demensafsnit i Østjylland skaber udfordringer for plejehjemspersonalet. Og det er noget, der skal tages hånd om, mener politikere
Der er ikke plads til alle demente på de særlige demensafsnit på plejecentrene i Østjylland. Derfor bliver de demente placeret på almindelige plejehjemsafsnit, hvilket skaber udfordringer for plejepersonalet.
Det oplyser 18 østjyske plejehjemsledere i en rundringning, som TV2 ØSTJYLLAND har foretaget.
SF's sundheds- og ældreordfører, Kirsten Normann Andersen (SF), mener, at plejehjemmene står over for nogle store udfordringer, når hun hører om TV2 ØSTJYLLAND's rundringning.
- Hvis man har indrettet plejehjemmene til fysisk svækkede borgere, og det så er demente, der får pladserne, så er det et problem. For det betyder, at de fysisk svækkede borgere ikke får de pladser, som de efterspørger, siger hun.
Hvad med de andre?
Sundheds- og ældreordfører, Kirsten Normann Andersen (SF), forklarer, at selve stigningen er en tendens, som man har lyttet til i lang tid.
Hvis man har indrettet plejehjemmene til fysisk svækkede borgere, og det så er demente, der får pladserne, så er det et problem.
Men alligevel bliver hun overrasket over resultatet af rundringningen, som vækker stor bekymring. Særligt for de borgere, som muligvis ikke får en plejehjemsplads. Hun understreger, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer dem.
- Jeg synes faktisk, at vi svigter de fysisk svage borgere, som også behøver hjælp, og som så må ende med at bo for sig selv og være mere isoleret, siger hun om problematikken i, at andre borgere får afslag fra plejehjemmene, fordi demente optager pladser på de almindelige plejehjemsafsnit.
Hun ønsker, at ministeren skal tage stilling til det, og at det er noget, hun selv vil tage op i Sundheds- og Ældreudvalget.
Ældreplejen er ikke gearet til det
En anden udfordring, som Kirsten Normann Andersen også peger på, er spørgsmålet om, hvorvidt plejehjemmene selv kan håndtere det store antal demente.
- Vores plejehjem er slet ikke gearet til at håndtere så mange demente. For det kræver altså mere personale at håndtere den type borgere, og derfor kræver det også, at man regulerer sin normering. Der er altså en række ressourcemæssige overvejelser at gøre sig her, siger hun.
Og hvad der skal til, for at et plejehjem er gearet til at håndtere det store antal demente, har hun et klart bud på.
Jeg synes faktisk, at vi svigter de fysisk svage borgere, som også behøver hjælp, og som så må ende med at bo for sig selv og være mere isoleret
- Udover at det er et ressourcespørgsmål, så er det også et spørgsmål om selve indretningen. Borgeren skal vide ting, som for eksempel hvordan man finder rundt, hvordan man trives, om man kan gå ud uden at blive væk, og hvordan man kommer på toilettet. Og der kan de fysisk svækkede selv trække i snoren, så det kræver bare mere personale at pleje demente, siger hun.
Alle har krav på værdig pleje
Også Venstres sundheds- og ældreordfører, Jane Heitmann, ser sig enig i, at det er en vigtig problemstilling at tage fat på.
- Der ligger en stor og vigtig opgave for kommunalbestyrelserne i at sikre, at der er de rigtige pleje- og omsorgstilbud til både nutidens og fremtidens ældre. Alle ældre har krav på en værdig pleje og den nødvendige omsorg, siger hun.
Jane Heitmann er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil se nye løsningsmodeller, hvor velfærdsteknologien vil spille en anden rolle, end vi kender i dag.
I uge 10 tager hun nemlig til Japan med Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg for at kigge nærmere på nye løsningsmuligheder.
Alle ældre har krav på en værdig pleje og den nødvendige omsorg
- I Japan skal vi blive klogere på nogle af de nye muligheder, som ligger gemt i fremtidens velfærdsteknologi. Men vi vil også finde inspiration til, hvordan man i Japan har løst nogle af de udfordringer, som naturligt følger med en stor ældregeneration, siger Jane Heitmann.
Hun understreger, at der er brug for, at vi tør tænke nyt og i moderne løsninger - uden at gå på kompromis med en værdig ældrepleje.
Skal tage ansvaret på sig
Hos FOA i Aarhus ser man gerne, at der kommer endnu flere små afskærmede enheder forbeholdt de demente. Og det er noget, der bliver arbejdet på fra politisk side.
Som det er i dag, er det ikke godt nok. Vi skal have 98 demensvenlige kommuner med de rigtige kompetencer. Så kommunerne har et ansvar, de skal tage på sig
Det garanterer formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget, Liselott Blixt (DF), over for TV2 ØSTJYLLAND.
- Det er en udfordring, vi ved, at vi har rundt om i landet, og det er også grunden til, at vi har prioriteret det i vores netop vedtagne demenshandleplan, siger hun.
Venstre, DF, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti har afsat 470 mio. kr., som kommunerne kan søge til en særlig indsats over for demente.
I disse dage beslutter politikerne så, hvordan pengene skal fordeles.
- Som det er i dag, er det ikke godt nok. Vi skal have 98 demensvenlige kommuner med de rigtige kompetencer. Så kommunerne har et ansvar, de skal tage på sig, lyder det fra Liselott Blixt.
Det handler ifølge hende i høj grad om at gøre alt, hvad der er muligt for at skabe en palet af muligheder for den demente, så der tilbydes god pleje helt til det sidste.
Faste teams og manpower
Sundheds- og ældreordfører, Kirsten Normann Andersen (SF), efterlyser en regulering i budgettet, som matcher den demografiske udvikling. For med flere ældre stiger antallet af demente også, og det betyder, at der skal bruges flere penge. Og med flere ældre og demente efterlyser hun også flere pladser.
Men hun ser også andre muligheder, der kan være med til at afhjælpe problemet.
- Vi kan i højere grad uddanne sociale sundhedshjælpere og de sociale sundhedsassistenter til at håndtere demente. Det er jo dem, der er tæt på borgerne i hverdagen. Så uddannelse er godt, men det erstatter ikke den manpower, der skal til for at kompensere for de dementes behov, siger hun.
Hun foreslår også, at man i højere grad arbejder i faste teams.
- Hvis man arbejder i faste teams, så kan mange problemer tages i opløbet, fordi personalet kender borgeren. Og på den måde slipper borgeren også for at have en banegård i sin plejebolig, siger hun.
