Østjyske storbrande gav ventetid på brandbiler

Brandmænd har kæmpet mod flammerne flere steder i Østjylland nytårsnat - især to store gårdbrande i Favrskov Kommune har givet travlhed

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Nytårsnat blev brandmændene kaldt ud til en stor gårdbrand ved Lading i Favrskov Kommune. / Video: Local Eyes

Brandmændene har haft en særdeles travl nytårsnat i Østjylland. Det betyder, at der i flere tilfælde har været ventetid på brandbilerne, fortæller beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl fra Beredskab & Sikkerhed, det fælleskommunale beredskab i Randers, Favrskov og Djursland.

- Brande i affaldscontainere er selvfølgelig ventet nytårsaften, men tre samtidige hændelser i Favrskov Kommune, hvoraf to er store gårdbrande, er helt usædvanligt. Og det har helt klart givet ventetid på brandbilerne, siger Kasper Sønderdahl i en pressemeddelelse.

Videoen øverst i artiklen er lavet af Local Eyes. Se mere på deres hjemmeside

Travlheden begyndte for alvor kort efter midnat.

Klokken 00.46 rykkede Beredskab & Sikkerhed ud til en stor gårdbrand ved Lading i Favrskov Kommune. Her stod tre af gårdens fire længer i flammer.

Samtidig med hændelsen ved Lading indløb der klokken 01.29 melding om en brand i en dobbeltcarport og et redskabsskur i Hinnerup, ligeledes i Favrskov Kommune. Branden var meget tæt på et hus.

Klokken 02.01 rykkede brandfolkene ud til en tagbrand i en etageejendom i Grenaa.

Klokken 02.22 – mens slukningen stadig var i gang ved Lading - kom meldingen om endnu en gårdbrand i Favrskov, denne gang i Hinnerup. Kasper Sønderdahl fortæller, at der var tale om en voldsom brand, og derfor trådte brandfolk fra Østjyllands Brandvæsen til for at hjælpe med slukningen.

Tidligt søndag morgen, hvor brandfolkene fortsat er i gang med slukningen flere steder, gør Kasper Sønderdahl status på en hektisk nat:

- Nytårsnat har vi fordoblet antallet af indsatsledere i vagt i forhold til en hverdag. Vi har lavet samdrift mellem stationerne på tværs af kommunegrænser. Vi har haft fremskudte beredskabsenheder i brug. Og vi har fået hjælp fra vores gode naboberedskaber i Midt- og Østjylland. Det har været en hektisk nat, hvor brandmænd, indsatsledere og vagtcentral har kæmpet en fantastisk flot kamp for at få enderne til at nå sammen, siger han.

VIDEO: Østjyllands Politi har haft en travl nytårsnat, fortæller vagtchef Jes Frederiksen. Se et interview her.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her