Stort fald i livredder-aktioner på østjyske strande

Livredderne på de østjyske strande har ikke travlt sammenlignet med sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Når strandene er tomme holder livredderne deres færdigheder ved lige.

Skyer, regn og blæst.

Sommeren 2019 har været langt fra ligeså solrig og varm som sidste år, og det det betyder ikke så overraskende, at færre gæster de østjyske strande.

Det mærker de TrygFondens Livredningstjeneste, som patruljerer på strandene. Siden juni har livredderne assisteret folk godt 2.000 gange. Sidste år på samme tidspunkt lå det tal på 4.200.

- Vores arbejde afhænger vildt meget af vejret. I år, med det vejr vi har haft indtil videre, ser man bare ikke ligeså mange mennesker på strandene, og så vil aktionstallet heller ikke følge med, siger Simon Sønderriis, der er superviser ved Trygfondens Kystlivredning, til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Hverken når det kommer til oplysning, livredning eller førstehjælp har livredderne haft travlt, når man sammenligner med sidste år. Og det kommer ikke som den store overraskelse for Simon Sønderriis.

- Hvis der ikke er nogen mennesker på stranden, er der ikke nogen at oplyse og informere, og der er heller ikke nogen, der kommer ud for livstruende ulykker, siger han.

Sommervejret 2019 har budt på mange dage med temperaturer under 20 grader. 

Holder formen ved lige

Selvom badegæsterne bliver væk, ligger livredderne ikke på den lade side. De holder formen ved lige, så de er klar i topform, når vejret igen bliver mere sommerligt.

- Når der ikke er nogen badegæster at holde øje med, træner vi vores færdigheder, siger Simon Sønderriis og fortsætter:

- Når de så kommer, når det er godt vejr, er vi 100 procent skarpe og klar til, hvis der sker noget.

VIDEO: Livredderne har ikke travlt på de østjyske strande for tiden. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her