Kontroversiel mangemilliardær står bag Nordic Waste
Det er Danmarks sjette rigeste mand, der ejer den skandaleramte virksomhed Nordic Waste.
Det er ikke en hr. hvem som helst, der ejer virksomheden Nordic Waste ved Ølst i Randers Kommune, der kort før jul kastede håndklædet i ringen i forhold til at bremse det gigantiske jordskred, som lige nu truer den nærliggende Alling Å.
Hovedejeren af virksomheden er nemlig den 69-årige fynske mangemilliardær Torben Østergaard-Nielsen.
Og ifølge fagbladet Økonomisk Ugebrev er der rullet godt med penge ind på milliardærens konto de seneste år. I 2023 var Torben Østergaard-Nielsen god for intet mindre end 41,9 milliarder kroner. Dermed scorer han en sjetteplads på ugebrevets opgørelse over Danmarks 100 rigeste.
Top ti rigeste danskere (formue i mia. kr.)
Familien Kirk Kristiansen, 318,2
Familien Holch Povlsen, 83,3
Familien Clausen, 73,7
Familien Louis-Hansen, 56,7
Familien efter Lars Kristinus Larsen, 51,6
Torben Østergård Nielsen, 41,9
Hanni Merete Toosbuy Kasprzak, 22,4
Ane og familien efter Mærsk Mc-Kinney Møller, 18,6
Tais Clausen, 17,2
Niels Aage Kjær, 16,0
Kilde: Økonomisk Ugebrev
Torben Østergaard-Nielsen ejer Nordic Waste gennem virksomhederne SelfGenerations T ApS, Selfinvest Aps, A/S United Shipping & Trading Company (USTC), SDK Freja A/S og DHS Environment ApS, som så ejer Nordic Waste.
- Det er Østergaard-Nielsen, der bestemmer
Torben Østergaard-Nielsen deler ejerskabet af Nordic Waste med sine døtre, Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer. Han ejer 25 procent af virksomheden, men har dog den afgørende stemmeandel på 76 procent.
Derudover er der også andre i ejerkredsen, blandt andet David York, der stiftede Nordic Waste i 2018, men trådte tilbage som direktør og bestyrelsesformand i 2022, da han solgte virksomheden.
Bestyrelsesformanden i Nordic Waste i dag er Søren Gran Hansen, der også er administrerende direktør i Torben Østergaard-Nielsens virksomhed DSH Environment ApS og SDK FREJA A/S.
- Når Torben Østergaard-Nielsen sidder på 76 procent af stemmerne - og i øvrigt også har en af sine egne folk på formandsposten i bestyrelsen - så er der ikke noget at diskutere. Det er Torben Østergaard-Nielsen, der reelt bestemmer og skal tage stilling til, hvad der skal ske med Nordic Waste. Det er hans navn, der står bag, siger Morten W. Langer, der er ansvarshavende chefredaktør ved Økonomisk Ugebrev.
At det er en rigmand med milliarder i ryggen betyder dog ikke, at Nordic Waste ikke godt kan gå konkurs.
- Juridisk betyder det ikke noget, at der er en rig hovedaktionær bag et selskab. Er der ikke flere penge i selskabet, kan det gå konkurs, og det er der ikke nogen juridiske problemer i. Etisk og moralsk ser det dog ikke så godt ud, og det kan give dårligt ry at lade datter-selskaber gå konkurs, siger Morten W. Langer og tilføjer:
- Personligt mener jeg også, at man som velhaver bør tage økonomisk ansvar for, hvad der sker i ens datterselskab, når man har midlerne, siger han.
Dårligt image
Torben Østergaard-Nielsen er vokset op i landsbyen Voldby på Vestfyn og blev som ung uddannet skibsmægler og senere direktør i skibsmæglerfirmaer. Startskuddet til hans milliardsucces blev grundlagt i 1981, da han startede selskabet Dan-Bunkering, som i dag er et af verdens største, når det kommer til handel med brændstof til skibe.
Milliarderne i den Middelfart-baserede virksomhed er væltet ind gennem årene, men Torben Østergaard-Nielsen har holdt sig så langt fra pressens søgelys som muligt. For mange danskere var rigmanden formentlig ret ukendt, indtil han endte i noget af en møgsag.
I 2021 blev selskaberne Dan-Bunkering og Bunker Holding nemlig dømt med et brag for at overtræde EU's sanktioner ved at levere jetbrændstof til brug i Syrien.
Selskaberne blev fundet skyldige i at have solgt 172.000 ton jetbrændstof til det russiske militær, der blev brugt til kampfly i Syrien fra 2015 til 2017. Russiske jagerfly bombede i Syrien i den periode som støtte for diktatoren Bashar al-Assad.
Det er klart, at det vil være dårlig branding, hvis ens navn bliver koblet til en miljøkatastrofe. Især i dag hvor klima og miljø fylder meget.
Virksomhederne fik til sammen bøder på 34 millioner kroner, ligesom direktøren i Bunker Holding, Keld Demant, fik fire måneders betinget fængsel for at have handlet uagtsomt.
- Vi skal opføre os ordentligt i alt, hvad vi gør. Jeg ser derfor med stor alvor på sagen og det faktum, at retten er kommet frem til, at EU-sanktioner er blevet overtrådt. Det er simpelthen ikke de værdier, vi står for, sagde Torben Østergaard-Nielsen dengang i en pressemeddelelse om sagen.
Og nu er Torben Østergaard-Nielsen så igen i søgelyset. Jordskredet ved Nordic Waste udgør nemlig en potentiel miljøkatastrofe. Jordskredet på 2,5 millioner ton jord truer nemlig med at ramme og forurene den nærliggende Alling Å, som Randers Kommune siden den 19. december har kæmpet i døgndrift for at redde.
Forstå sagen om Nordic Waste
Nordic Waste modtager forurenet jord til rensning og kan modtage op til 1.000.000 ton jord om året. Over tid er der derfor kørt enorme mængder jord til området.
Men en del af jorden ligger oven på en tidligere lergrav, og da store mængder regn ramte i efteråret, gjorde vandet jorden tung og leret vådt. Derfor ”glider” jorden nu hen over leret.
Det vurderes, at jordskredet omfatter op mod 2,5 millioner ton jord, som bevæger sig frem over Nordic Wastes område mod Alling Å og Gammel Århusvej. Nordic Waste har derfor været nødt til at rive flere bygninger ned, før jordskredet smadrede dem.
I et forsøg på at stoppe jordskredet lavede Nordic Waste også en dæmning af hvid microfiller, der er et restprodukt fra cementproduktion. Håbet var, at et bjerg af tung microfiller kunne stoppe jordskredet, men det lykkedes ikke.
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven er Randers Kommune som tilsynsmyndighed forpligtet til at gribe ind for at afværge forurening, og den 16. december vurderede kommunen, at det var nødvendigt at sætte gang i yderligere tiltag for at beskytte Alling Å.
Hvis jorden vælter ned i Alling Å og stopper vandgennemstrømningen, vil det resultere i en oversvømmelse af området syd for Nordic Waste.
Samtidig er der frygt for, at den forurenede jord og den microfiller, der blev brugt til at forsøge at stoppe jordskredet, vil skade vandkvaliteten i åen, der munder ud i Randers Fjord.
Den 19. december opgav Nordic Waste at stoppe jordskredet, da det ifølge virksomheden ikke længere var forsvarligt at opholde sig i området. Dermed overtog Randers Kommune hele indsatsen.
Kommunen forsøger at etablere en pumpeløsning, så vandet fra Alling Å pumpes forbi Nordic Waste, men arbejdet besværliggøres både af jordskredet og den regn, der er faldet de seneste uger.
Kilder: Randers Kommune og Miljøstyrelsen
Og ifølge Morten W. Langer er hverken sager om salg af brændstof til russiske krigsfly eller potentielle miljøforureninger særligt godt for en virksomheds image. Det kan også gøre det sværere at tiltrække de rigtige folk til virksomheden.
- Det er klart, at det vil være dårlig branding, hvis ens navn bliver koblet til en miljøkatastrofe. Især i dag hvor klima og miljø fylder meget. Det ser bare ikke godt ud, og nogle vil mene, at man som ejer har et moralsk og etisk ansvar udover det juridiske, siger han.
TV2 Østjylland har forsøgt at få en kommentar fra Torben Østergaard-Nielsen angående Nordic Waste-skandalen, men det har ikke været muligt.
