Bloddonorer bliver testet for corona: Fire gange så mange nye og ingen tider
Bloddonerer bliver nu testet for, om de har haft COVID-19 i forbindelse med forskning. Det har fået nye som gamle til at strømme til blodbankerne for at blive tappet.
Som bloddonor får man som regel ikke meget andet end et stykke chokolade og en omgang god samvittighed efter en tapning.
Men i forbindelse med et nystartet forskningsprojekt for at kortlægge mørketal, hvor bloddonorer bliver testet for, om de har dannet antistoffer mod coronavirussen – og dermed har haft COVID-19 – får donorer nu også besked om resultatet af testen.
Det ser ud som om, at flere booker tider, efter det er blevet meldt ud, at de bliver testet for corona.
Det virker til at have stor tiltrækningskraft for bloddonorerne i Region Midtjylland – og i resten af landet – for tiderne i blodbanken er gået som varmt brød, efter det nye forskningsprojekt blev annonceret.
- Der er fuldt booket i blodbankerne i Region Midtjylland tre uger frem. Normalt kan man – afhængigt af sin blodtype – finde en tid inden for et par dage, siger professor og overlæge i blodbank og immunologi ved Aarhus Universitetshospital, Christian Erikstrup, til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det ser altså ud som om, at der er flere donorer, der booker tider, efter det er blevet meldt ud, at de bliver testet for corona.
Firedobling i antallet af nye midtjyske donorer
Det er ikke kun eksisterende donorer, der tilsyneladende gerne vil testes for, om de har haft COVID-19.
Siden det i lørdags kom frem, at forskningsprojektet gik i gang, har 414 midtjyder registreret sig som bloddonorer.
Jeg håber ikke, at det alene er på grund af testen.
Normalt får Region Midtjylland i gennemsnit 23 nye donorer om dagen – de seneste fire dage er tallet altså firedoblet til cirka 100 om dagen. Det svarer til det normale landsgennemsnit, som også er steget til et gennemsnit på 500 de seneste fire dage.
- Jeg tænker, at det er fantastisk, at der er så mange, der vil støtte op om sagen. Jeg håber bare ikke, at det alene er på grund af testen. De fleste oplyser andre grunde til, at de melder sig, siger generalsekretær i Bloddonorerne i Danmark, Flemming Bøgh-Sørensen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Der har allerede været stor omtale af forskningsprojektet i de danske medier, og det er her, årsagen til boomet i antallet af nye donorer skal findes ifølge generalsekretæren.
- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at dem, der godt kunne melde sig, men ikke er kommet til det endnu, bliver mindet om det gennem medieomtale, siger han.
Jeg håber, de fleste bare er blevet mindet om det, og at det er dem, der alligevel var kommet om noget tid.
Indkalder ikke nye donorer
Der er dog ikke nogen grund til at skynde sig med at tilmelde sig som bloddonor med det ene formål at finde ud af, om man har haft COVID-19.
- Vi indkalder slet ikke nyregistrerede donorer i øjeblikket. Personalet er i forvejen hårdt spændt for ude i blodbankerne. Derfor har vi valgt ikke at tage nyregistrerede donorer ind til tapning, siger professor og overlæge Christian Erikstrup.
- Det er altså ikke en farbar vej til at blive testet for, om man har haft corona.
Ikke besøg bedstemor efter positiv test
Testen, som blodbankerne bruger, fanger kun 75 procent af de, der har været smittet, da 25 procent af smittede ikke har dannet nok antistoffer til, at testen kan registrere det.
- Normalt ville vi ikke være tilfredse med sådan en test – men på grund af den krisesituation, vi er i, bruger vi det, der er tilgængeligt. Vi tror, den kan bruges i epidemiologisk forskning, og at resultaterne altså kan bruges til at kortlægge mørketal, siger Christian Erikstrup.
Men den store usikkerhed ved testen gør, at den ikke er særlig brugbar for den enkelte donor.
- Vi tager store forbehold, fordi vi stadig er ved at lære testen at kende. Vi vil gerne være mere sikker, før vi begynder at anbefale donorer om at agere anderledes ud fra deres resultat, siger overlægen.
- Man skal ikke ændre sin adfærd ud fra resultatet. Man skal altså ikke besøge svagelige ældre, selvom man er testet positiv for at have haft corona. Testen kan både være falsk positiv og falsk negativ – så følg myndighedernes anbefalinger.
Måler hvor høj risikoen er for at dø
Indtil videre har man i Region Midtjylland fundet antistoffer mod corona i én procent af de testedes blod. På landsplan er gennemsnittet på 2,2 procent.
Det svarer til, at knap 130.000 danskere har haft corona.
- Det ligger til den høje side, og det er ret positivt. Det betyder, at kun 1,6 ud af tusinde inficerede er afgået ved døden. Vi måler altså infektionsrisikoen, som er risikoen for at dø – og vi gør det ved hjælp af bloddonorerne, som er en god repræsentativ gruppe for danskerne, siger professor og overlæge Christian Erikstrup.
Tallene kan dog ikke tages for helt gode varer på grund af usikkerheden ved testen og dét, at de ikke har testet særlig mange endnu.
- Vi kan både overvurdere og undervurdere. Donorer er sunde og aktive danskere, og måske har mange donorer været på skiferie og dermed været mere udsat for smitte. Nogle har måske haft en tid i blodbanken, men har aflyst på grund af symptomer, og så har vi ikke målt på den donor endnu, siger overlægen.
Det vigtigste er forsyningen af blod
Det vides ikke, hvor længe blodbankerne fortsætter med at teste for endt coronainfektion.
- Riget har modtaget 100.000 tests – hvis man udelukkende brugte dem på bloddonorer, kunne vi teste i cirka 4 en halv måned. Vi får cirka 270.000 bloddonationer i Danmark om året, siger Christian Erikstrup.
Selvom den høje interesse for at ville donere blod risikerer at falde, når forskningsprojektet stopper, så er overlægen ikke nervøs for, at der vil komme til at mangle blod i Danmark.
- Vi har været bekymrede for, om der nu var nok, der ville donere. Men vi ikke haft svært ved at få donorer under nedlukningen af Danmark. Vi er meget taknemmelige over, at der har været stor velvilje, siger Christian Erikstrup.
Også generalsekretæren i Bloddonorerne i Danmark roser de danske bloddonorer i forbindelse med corona-krisen.
- De, der allerede er donerer, har været fantastiske til at bakke op – lagrene er fyldte, siger han.
