Aage frygter at hallen må lukke: - Det er revolverpolitik
Der er halkrig i Silkeborg Kommune. Idrætshaller føler, at kommunen presser dem til at skrive under på en økonomisk dårlig aftale.
De er et samlingspunkt for både unge og ældre, som spiller fodbold og håndbold og dyrker gymnastik og mange andre sportsgrene - idrætshallerne.
Men nu har en konflikt om tilskudskroner gjort flere selvejende hallers fremtid uvis.
- Jeg betragter det som revolverpolitik, fortæller Aage Hoberg, som er formand for STIF-hallens bestyrelse i Sorring.
I Silkeborg er der i alt 10 selvejende haller. I forhold til de kommunale haller, så har de en bestyrelse og en halbestyrer, og står selv for driften.
- Der er altid én heroppe i hallen, fortæller Aage Hoberg.
Men det hele kan ikke løbe rundt uden tilskud fra kommunen.
Ændring i tilskud til selvejende haller:
Mister 10 procent i tilskud:
- Them Hallerne
- Sjørslev-Demstrup Egnscenter
- Arena Midt i Kjellerup
- Thorning Hallen
Får 10 procent mere i tilskud:
- AIKC – Ans Idræts- og Kulturcenter
- Gjern Kultur- og Idrætscenter
- Hjøllund Hallen
Stort set uændret:
- STIF-hallen i Sorring
Uændret støtte på grund af lokaletilskud:
- Multihuset i Sejs
- Silkeborg Sportscenter
Derudover skal alle haller være til rådighed fra 8-23 hver dag.
Stor ulighed i fordeling af penge
I mange år har der været en skævvridning i tilskuddet til hallerne, hvor nogle haller ifølge kommunen fik alt for meget og andre mindre end de burde.
Politikerne har derfor ændret tildelingsmodellen for otte af hallerne. De næste fem år vil de regulere tilskuddet til hallerne, så det maksimalt stiger eller falder med 10 procent.
Samtidig ønsker kommunen, at hallerne skal kunne benyttes i tidsrummet fra 8-23 hver dag.
I Sorring har de på nuværende tidspunkt åbent fra 15-22, hvor der er en halbestyrer til stede.
- Vi vil være rigtig glade for at holde længere åbent, men vi skal også have en økonomi, som hænger sammen, fortæller Aage Hoberg til TV2 ØSTJYLLAND.
Udfordringen er bare, at de ikke kan fortælle, hvem der får de her midler.
Silkeborg Kommune har afsat ekstra 500.000 kroner hvert af de næste fire år for at dække de ekstra omkostninger for hallerne.
- Udfordringen er bare, at de ikke kan fortælle, hvem der får de her midler. Det skal først forhandles efterfølgende i forhold til budgettet. Vi kan ikke få nogen garanti overhovedet om, at vi får noget ekstra, siger Aage Hoberg.
Ingen aftale = ingen penge
Derfor har STIF-hallen i Sorring valgt ikke at skrive under på aftalen med kommunen, da de ikke mener, at det er forsvarligt i forhold til deres økonomi. Derfor vil de ikke få noget tilskud fra kommunen.
- Vi skal leve af de midler, vi har. Der kan vi leve et halvt eller helt år, fortæller Aage Hoberg.
Hvad sker der herefter?
- Så er vi nødt til at lukke.
Hos Ans Idræts- og Kulturcenter har de heller ikke skrevet under på aftalen. Her står man til at modtage 10 procent ekstra de kommende år, men en rapport fra BDO har tidligere vist, at man burde have haft en halv million mere i tilskud om året.
Jeg føler ikke, de værdsætter det vi gør herude for lokalbefolkningen.
Tidligere på året valgte deres centerleder at sige op i protest.
- Jeg føler ikke, de værdsætter det vi gør herude for lokalbefolkningen, sagde Axel Olsen tilbage i maj måned til TV2 ØSTJYLLAND.
Mister 600.000: - Det er en unfair ligning
Them Hallerne er en af de haller, som mister 10 procent af deres tilskud, men her har man alligevel skrevet under på den nye aftale.
- Vi er modvilligt gået med til det, da vi ikke kunne se nogen anden udvej, fortæller centerleder Dennis Ankersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Jeg ville have det langt bedre, når vi mister 600.000, hvis jeg vidste, at de penge gik til de andre haller.
De må enten spare eller prøve at finde nye måder at tjene pengene på.
- Det er en unfair ligning. Jeg ville have det langt bedre, når vi mister 600.000, hvis jeg vidste, at de penge gik til de andre haller. Men det gør de ikke. Der er et ret stort millionprovenu i forhold til, hvad vi giver og hvad de andre får, fortæller Dennis Ankersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Udvalgsformand: Vi har tilbudt det, vi kan
Ifølge udvalgsformand Johan Brødsgaard (RV) så er der fundet et ”hul” i modellen på 1,6 mio. kroner, som provenuet er med til at dække.
- Realiteten er, at de midler vi kan tilbyde, er dem vi har tilbudt – og alle midler bliver i modellen, fortæller formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Johan Brødsgaard.
Han havde gerne set en større regulering af tilskuddet imellem hallerne, men politisk kunne man kun blive enige om 10 procent.
Realiteten er, at de midler vi kan tilbyde, er dem vi har tilbudt.
I forhold til hallernes bekymringer om de længere åbningstider og den øgede bemanding – så mener Johan Brødsgaard, at de selvejende haller må gøre ligesom i de kommunale, hvis ikke de skriver under.
- Så må de vælge at drive hallen uden kommunale aktivitetstimer eller have timer uden bemanding, som i en kommunal hal, siger Johan Brødsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
Så du hellere, at de selvejende haller blev kommunalt drevet?
- Nej, det har jeg intet ønske om.
Han forsikrer, at politikerne har lyttet til bekymringerne fra de selvejende haller og taget dem med i deres betragtninger.
- Det synes jeg, vi har. Det har været en enorm lang proces, og det ville jeg gerne have gjort hurtigere og mere effektivt, siger Johan Brødsgaard, som mener, at der nu er større gennemsigtighed i forhold til, hvordan tilskuddene til hallerne bliver fordelt og på hvilke grundlag.
For stor forskel på kommunale og selvejende haller
Johan Brødsgaard synes, at der i dag er alt for stor forskel på, hvad det koster at drive en kommunal hal og støtten til de selvejende.
- Den er kæmpe stor. Vi giver otte selvejende haller 17-18 mio. kroner om året. Det vi drifter en ny kommunal hal for i Gjessø, er under en halv mio., siger han.
Jeg synes, vi har et ansvar for, at går man ind i en hal med kommunale kroner, så skal det være nogenlunde ens.
Men selve serviceniveauet hos de selvejende haller er også højere end hos de kommunale – og det mener Johan Brødsgaard ikke er rimeligt.
- Jeg synes, vi har et ansvar for, at går man ind i en hal med kommunale kroner, så skal det være nogenlunde ens. Det handler ikke om, at man ønsker at trække nogle ned, men de andre op, fortæller han.
I Sorring mener de, at det vil forringe deres tilbud – hvis hallen skal være åben uden tilsyn.
Hvorfor bliver I ikke bare en kommunal hal?
- Det kunne vi også sagtens. Men vi tror på, at den her by har bedre af, at vi er selvejende og kan være mere medvirkende i lokalsamfundet. Vi oplever i kommunale haller, at der ikke er nogen samling, siger formand for STIF-hallen, Aage Hoberg.
